Projektforløb i friluftsliv & udepædagogik
På lærerskolen har vi bl.a. en friluftslivsplads og et parkområde, hvor vi har mulighed for at lave forskellige aktiviteter og projekter. Her er det projektgruppen om klatring der er ved at træne skovmandsklatring, september 07.
Projektarbejde i liniefaget friluftsliv & udepædagogik
Her på denne side ligger der
1) En vejledning i at lave projektbeskrivelser
2) En række ideer til projekter i friluftsliv & udepædagogik
3) Nogle eksempler på tidligere projektforløb.

Formålet med projektforløbene er at give de studerende mulighed for at fordybe sig i et selvvalgt område inden for friluftslivsfaget i en længere periode - og derigennem komme op på et højt fagligt niveau indenfor dette område.

Vejledning i at lave projektbeskrivelser

Projektbeskrivelser i friluftsliv & udepædagogik


Punkt 1-5 laves
før selve projektarbejdet går i gang - punkt 5-6 efter.

1)       Overskrift (1-2 linier)

a.       Kort og klar overskrift for jeres projekt

2)       Problemformulering (3-5 linier)

a.       Hvad er det for nogle spørgsmål som I vil søge svar på i dette projekt?

b.       Se eventuelt eksempler på spørgsmål i projektskitserne længere nede på siden

3)       Begrundelse (5-10 linier)

a.       Hvad er det I tænder på ved dette projekt?

b.       Hvorfor er det godt at lave dette projekt som en del af en friluftlivslæreruddannelse?

4)       Arbejdsplan (1 side)

a.       Et skema med dato og indhold

b.       Fordeling af tovholdere

c.       Aftale af deadlines

5)       Litteratur

a.       Liste over bøger og tidsskrifter

b.       Liste over links

6)       Skriftlige produkt

a.       Inspirationspapir til andre lærere i friluftsliv (2-10 sider)

b.       Kursusbeskrivelse til kursuskataloget for DGI-FYN (1 side)


Ideer til projektforløb efterår 09

Høj puls i friluftslivet...

 

Problemformulering:

Hvordan kan man lave kortvarige (max. 3 timer) aktivitetsture med høj puls i friluftsliv?

Hvordan laver man sådanne ture så de både giver god motion og kræver kommunikation og samarbejde af deltagerne?

Hvordan tager man hensyn til de forskellige elever i klassen/på holdet, således at alle får en god oplevelse og passende udfordringer?


Begrundelse:

Friluftsliv har som et vigtigt element at inspirere til sundhed gennem aktiviteter i naturen. Ofte foregår friluftsliv i det daglige indenfor en ramme af 3 timer; det vil derfor være godt for en friluftslivslærer at have en række konkrete undervisningsplaner for 3 timers forløb med høj aktivitet og puls, til at variere de mere stillesiddende aktiviteter med. Specielt i den kolde årstid vil det være en naturlig måde at få varmen på og det vil bidrage til de officielle anbefalinger om mindst 1 times fysisk aktivitet for børn og unge om dagen.


Inspiration til arbejdsplaner:

Lav idrætscross i samarbejde med DGI/ Svendborg kommune – sidste år så oplægget således ud::

Tag din klasse med til idrætscross. Det handler om samarbejde, kommunikation og ikke mindst fysisk aktivitet.

I en konkurrence på tid skal eleverne i hold cykle, løbe, sejle i kajak og løse opgaver alt imens pulsen er høj. Varigheden af idrætscross er pr. klasse maksimalt 3 timer og der er start fra nedenstående steder i kommunen.

Der kan kun starte en klasse pr. tidspunkt, og tilmelding foregår derfor efter først til mølleprincippet.

Der er tre instruktører til at instruere i idrætscross ved startstedet og ved enkelte af aktiviteterne.

Tirsdag den 7. oktober start fra Hallingskoven i Svendborg

Start tidspunkter kl. 09.00, 09.30, 10.00, 10.30, 11.00, 11.30 og 12.00

Onsdag den 8. oktober start fra et sted i den østlige del af kommunen

Start tidspunkter kl. 09.00, 09.30, 10.00, 10.30, 11.00, 11.30 og 12.00

Torsdag den 9. oktober start fra et sted i den nordlige del af kommunen

Start tidspunkter kl. 09.00, 09.30, 10.00, 10.30, 11.00, 11.30 og 12.00

Målgruppe er elever i udskolingen. Hver elev skal medbringe en cykel og transport til startstedet skal selv arrangeres og kan med fordel foregå på cykel.

For de endelige startsteder onsdag den 8. oktober og torsdag den 9. oktober vil det blive meldt ud ved tilmelding, alternativt kan du orientere dig på www.svendborg.dk - gå ind under Borger, Sundhed og Forebyggelse og Get Moving.

 

Produkt:

Et inspirationspapir + en kursusbeskrivelse til et DGI-kursus.
 

Stranden som pædagogisk rum

Problemformulering:

Hvilke muligheder ligger der i at bruge stranden som pædagogisk rum for ture og for undervisning?

Hvordan kan man bruge stranden i arbejdet med at højne folkesundheden (f.eks. i forhold til motion, mad og stress)

Hvilke ulemper og farer ved stranden som pædagogisk rum skal man tage højde for?

Begrundelse

En friluftslivslærer bør kunne lave ture til og undervisning i de almindeligste naturtyper i Danmark - og netop stranden er en meget udbedt naturtype i Danmark. Stranden er det nærmeste vi i Danmark kommer til vild natur og allemandsret - det må give nogle særlige muligheder i undervisningen. Strande bruges mest til rekreation - det må være spændende at udvikle ideer til at bruge dem som undervisningsrum.

Inspiration til abejdsplaner:

Sejle i havkajak langs udvalgte/eksemplariske kyster på sydfyn: ruteplanlægning, risikovurderinger, ture for forskellige målgrupper mv.

Konkret afprøvning af mulighederne for at etablere lejrpladser eller pædagogiske rum i forbindelse med ture til/langs stranden.

Finde en håndfuld levende væser langs stranden, hvis naturhistorie I har lyst til at studere og fortælle.  

Produkt:
Inspirationspapir + kursusbeskrivelse


Introturen fra a – z

Problemformulring

Hvordan laver man en optimal introtur - for eksempel for et hold efterskoleelever?

Hvordan skal man balancere mellem hensynet til den enkelte og hensynet til fællesskabet – og mellem tryghed og udfordring?

Hvilke udfordringer eller problemer er der i at lave sådan noget med mennesker, der ikke kender hinanden og ikke er vant til at være udendørs på den måde?

Begrundelse:
Introture er en meget almindelig friluftslivsaktivitet i de frie skoler - der vil derfor være en forventning om at folk uddannet herfra kan påtage sig opgaven at planlægge, gennemføre og evaluere sådanne ture.

Inspiration til arbejdsplaner:

Lave, afprøve og evaluere en introtur/ryste-sammen-tur med et hold elever fra en efterskole, højskole, en klasse på Lærerskolen eller andet 

Studere hvad udvalgte kostskoler og firmaer egentlig laver på introture, teambuildingskurser ol.

Produkt:

En rapport + en kursusbeskrivelse til et DGI-kursus.


Ud på eventyr i det fri...



Problemformulering:

Hvad er adventure?


Hvorfor tænder adventure unge anno 09 - og gør det nu også altid det?


Hvordan kan man bruge det eventyrlige: fortællingen, rollespillet, adventure konkret i friluftslivet?

Begrundelse
Adventure har været meget fremme som en form for friluftsliv i skolerne i de senere år, nogen gange endda fremført som den eneste rigtige, tidssvarende form for friluftsliv. Derfor må vi undersøge og diskutere denne form for friluftsliv. Desuden kan adventure siges at lægge vægt på det fortællende, det poetiske og på det at bruge hånden og sanserne og dermed passe godt til de frie skolers værdigrundlag.

Arbejdsplaner:

Læs artikel i ”Efterskolen” nr. 19, 20. juni 2007

Besøge en efterskole der satser på adventure eller rollespil

Afprøve forskellige undervisningsideer med adventure

Produkt:


En rapport + en kursusbeskrivelse til et DGI-kursus.


               Grøn klatring

Problemformulering:

Hvordan kan man lave klatringsaktiviteter i friluftsliv, som er sjove og udfordrende uden at være farlige (rød klatring)?

Hvordan kan denne form for klatring indgå i en oplevelsestur/bane gennem en skov?

Hvordan klatrer man når fokus er på at give folk naturoplevelser (Grøn klatring)?


Begrundelse:

Klatring er en rigtig god aktivitet i friluftsliv, men almindelig træklatring er risikofyldt og stillestående meget af tiden - desuden kræver det meget at opnå og vedligeholde instruktørfærdigheder. Derfor er det vigtigt at udvikle andre måder at klatre på til at supplere traditionel træ- og klippeklatring og som passer til andre målgrupper og i andre sammenhænge.

Arbejdsplaner:

Iagttage hvordan børn klatrer, lære af det og lave det til undervisning.

Prøve at klatre alle mulige steder og ideudvikle klatringsaktiviteter ud fra det.

Lave (konceptet til) en kasse med udstyr og vejledning til en mobil klatrebane, lige til at sætte op når man er på til i et område med træer.

Lære de almindeligste danske træarter at kende.

Lave et katalog over aktiviteter man kan lave i og omkring træer.

Produkt:

En rapport + en kursusbeskrivelse til et DGI-kursus. 

                      Sund mad over bål

Problemformulering:

Hvordan laver man sund og sjov mad over bål med f.eks. efterskolelever – på 2 timer?

I hvor høj grad kan man bruge vilde, selvsamlede planter i sådan en madlavning – som krydderi? Som biret? Som hovedret?

Er det overhovedet sundt at lave mad over bål – hvad med røg, sortsvedning og hygiejne?


Begrundelse
Bålet - og den mad man laver over det - er centralt for det meste længerevarende udeliv. Derfor er det en afgørende færdighed at kunne lave mad over bål - men ambitionen må vel være at komme frem til at kunne lave sund, lækker, varieret mad over bål; altså ikke kun mad baseret på hvidt mel, sukker, mættede fedtstoffer mm., men også mad baseret på rodfrugter, urter, esentielle fedtstoffer, spelt, quinoa oa. sundhedsopbyggende madvarer.

Arbejdsplaner

Læse de officielle kostråd og lave manplaner og menuer efter dem

Finde, evt. redigere og i praksis afprøve forskellige bålretter.

Eventuelt også hurtigretter/trangiaretter.

Produkt:

En rapport + en kursusbeskrivelse til et DGI-kursus.


Motion i naturen

Problemformulering:

Hvordan kan man lave sjov, anderledes og differentieret motion i naturen?

Hvordan kan man lave motion som inddrager og styrker naturoplevelsen – fremfor overvejende at bruge naturen som kulisse i forbifarten?

Hvilke farer og udfordringer er der ved at lave motion i naturen?


Begrundelse:
I vores samfund har vi det problem, at vi - og ikke mindst børn og unge - bevæger os for lidt, hvilket får store konsekvenser for sundheden, livskvaliteten og samfundsøkonomoen fremover.
Som lærere i friluftsliv og udepædagogik bør vi have nogle konkrete ideer til hvordan man kan bruge uderummet til at få noget mere bevægelse ind i hverdagslivet på skoler og arbejdspladser.

Inspiration til arbejdsplaner:

Lav en forhindrings/udfordringsbane i stil med millitærets, men i mere naturlige omgivelser.

Lav en kasse med grej til en udfordringsbane, lige til at tage med ud og sætte op i en skov på en time.

Lav en beskrivelse af et stjerneløb mellem danske træarter.

Produkt:

En rapport + en kursusbeskrivelse til et DGI-kursus.

Fremtidens skole er ude...


Problemformulering:

Hvad går udeskoletanken egentlig ud på - og er det en realistisk ide i det moderne teknologisamfund?


Hvad er status for udeskoletanken i de frie skoler i Danmark år 09 - er det ved at blive til noget i praksis?


Hvordan kan man lave spændende udeskoleforløb som en del af friluftsliv?

Begrundelse:
I de senere år er udeskole blevet et aktuelt tema i skolerne: Der skrives meget om det og mange skoler har det på programmet i en eller anden form. Som lærere i friluftsliv & udepædagogik bør vi vide hvad udeskole-tanken går ud og hvordan man kan lave forløb i udeskole.

Inspiration til arbejdsplaner:
Læse Kaskelot nr. 161, der er et temanummer om udepædagogik
Studere hjemmesiden http://www.udeskole.dk/
Interviewe udeskolefolk - f.eks. Dieter Toftkjær eller Lars Hansen.


Produkter:

En rapport + en udeskoledag for en klasse.

Projekt spiselige planter

Problemformulering:

Hvilke planter er spiselige?
Hvor og hvornår vokser de?
Hvordan kan man lave mad ud af dem?

Begrundelse:
At arbejde med spiselige planter er en konkret, praktisk og sanselig måde at få et indblik i planternes mangfoldige og facinerende univers.
Hvis man kan finde, tilberede og fortælle gode historier om spiselige planter vil man kunne fange de fleste menneskers interesse og åbne lidt af naturen op for dem.

Inspiration til arbejdsplaner:

Opskrifter - nye som gamle.
Redegøre for de historiske aspekter.
Lave en madpyramide udelukkende baseret på planter i DK.
Motivere og inspirere børn til at gå på jagt efter de vilde planter og bruge den viden senere i livet.

Arbejde videre på det materiale som en projektgruppe på 4. årgang udarbejdede forrige år


Produkt:

En rapport + en kursusbeskrivelse til et DGI-kursus.


      Naturen som pædagogisk rum

Problemformulering:

Hvordan kan naturen være et godt læringsrum?

Hvordan håndterer man rent praktisk at tage en klasse med ud i naturen?


Ideer til indhold:

Vejledninger til brug af forskellige naturtyper: Stranden, skoven, parken...

Naturhistorier/fortællinger fra de forskellige naturtyper, f.eks. om træerne

Hvilke spiselige ting findes der i den her naturtype...

Udeskole: Fælles mål, sundhed, sociale kompetencer, naturfag...


Læsestof:

www.skoven-i-skolen.dk

www.udeskole.dk


Produkt:

Inspirationsmateriale/idekatalog/vejledning (gerne interaktiv og i hvert fald på hjemmesiden) for lærere der gerne vil prøve at tage en klasse med i i naturen (udeskole), men ikke helt ved hvordan/har brug for konkrete ideer og vejeldninger til at tage skridtet og komme igang


Sundhed i friluftslivet

 

Problemformulering:

 

Det er vanskeligt at lave folkelig livsoplysning om sundhed; let nok at lave kampagner og smart formidling, men svært at nå ud til hele folket – især dem der virkelig kunne trænge til det – og overordentligt trægt at ændre ved folks praksis i hverdagen.

 

Men: Har friluftslivsfaget ikke noget ganske særligt og anderledes at byde på i og med det helt anderledes læringsmiljø derude – et læringsmiljø som naturligt lægger op til praksis, konsekvens og ligeværdigt samvær?

 

Og er ikke specielt friluftsliv i efterskolen (kostskolemiljøet mv.) en unik mulighed for at udfordre og ændre unges måder at se på sundhed på?

 

Hvordan kan man bruge friluftsliv som et alternativt læringsmiljø til at undervise børn og unge i sund mad, sjov motion og afspænding/afstressning?

 

- Hvordan laver man sund mad over bål/på trangia?

- Hvilke anderledes former for motion kan man dyrke i friluftsliv?

- Hvilke former for (målrettet) afspænding ligger naturligt i friluftslivet?


Arbejdsplaner

 

Finde på, læse om og afprøve en række aktiviteter med madlavning, motion og afspænding omkring bålstedet/lejrpladsen.

 

Evt. i en cyklus: motion – mad – afspænding (naturligt, oprindeligt, rytmisk)

 

Produkt:

Rapport + kursusbeskrivelse til DGI.


Projekt naturoplevelse

 

Problemformulering:

 

Hvordan laver man friluftsaktiviteter (1-3 timer) og friluftsture (med overnatning) for børn og unge som giver dem en afgørende oplevelse af naturens mangfoldighed, funktion og skønhed?

 

Arbejdsplaner:

 

For at kunne gøre dette kunne man som friluftslivslærer have følgende kompetenceprofil:

-          kende alle naturtyper i Danmark

-          kende alle vilde træarter i Danmark
-          kende de 10 største familier af blomsterplanter (urter) i Danmark
-          kunne (mindst) en håndfuld naturhistorier om en række almindelige og vidtudbredte dyre- og plantearter i Danmark, som for eksempel solsorten, regnormen, ræven, dagpåfugleøje, brændenælde
- kende til og kunne anvende forskellige former for naturpædagogik

 

Og læse i for eksempel denne litteratur:

 

1)       Litteratur om naturkendskab:

”Danmarks dyr og planter”, Mogens Andersen og Jon Feilberg, Gyldendal 2004

”Danmarks store naturleksikon”, Tommy Dybbro, Politikens håndbøger 2002

”Historien i blomsten”, Karen Agersnap og Jan Kjærgaard Jensen, Kaskelot 1993

”Danske Naturtyper”, side 17-23 i ”Danmarks fredede områder”, Poul Henrik Harritz, Politikens Håndbøger 2001

 

2)       Litteratur om naturpædagogik:

”Naturerkendelse og den objektive fantasi”, Jacob Wolf, KVAN 52: Naturerkendelse og pædagogik, 1998

”Børns tilegnelse af naturen”,  kapitel 3 i Bent Leich Madsens Børn dyr og natur, Forlaget Børn  & Unge

”Rundt i naturen – og langt ind i økologien”, Bo Bramming fra Busses Skole i Gentofte, her fra Netværker/Økonet

”Genetisk betinget naturopplevelse?, Sigmund Hågvar, Dagbladet (Oslo) 24/12 1996.

 

Forløbet kunne struktureres som ugentlige ture ud i lokale naturtyper. Hver tur kunne være en blanding af øvelser i naturkendskab (ugens træer og urtefamilier), naturhistorier (ugens naturfortæller) og diskussion af ugens naturpædagogiske tekst.


Produkt:

Rapport + kursusbeskrivelse til DGI  

Cob-byggeri på lejrpladsen

Problemformulering:

Hvordan kan vi - med elever - skabe undervisningsrammer omkring bæredygtigt cobbyggeri?

Arbejdsplaner:

At kunne bygge selv af simple og naturlige materialer og dermed kunne videregive denne erfaring til elever.
Konkret at lære om cob og cobbyggeri
At gøre os tanker om betydningen af at skabe og bygge noget sammen i friluftsliv.
At tænke cobbyggeri ind i en sammenhæng med andre lejr-aktiviteter.
At undersøge hvilke sideeffekter cobbyggeri har, f.eks. god motion.
At undersøge svedehyttens betydning og historie


Færdiggøre svedehytten
Gæstelærer: Bjarne Grube Wickstrøm
http://www.oeko-byg.dk

"Lerjord som byggemateriale - en vejledning"
Byggeriets Udviklingsråd, 1993
(omhandler bl.a. forskellige byggemetoder, lerjord som materiale, praktiske anvisninger, normer og standarder

"The hand-sculpted house - a philosophical and practical guide to building a cob cottage"
Ianto Evans et. al, 2002   
http://www.chelseagreen.com
(omhandler bl.a naturbyg, sundhed og økologi, redefinering af begrebet "hus" og nyt design, materialer og redskaber, lav den bedste cob, vægge, vinduer døre og gulve)

"The art of natural building"
Joseph F. Kennedy et. al.
New Society Publishers 2002  http://www.newsociety.com
(Den ultimative encyclopædi om økologisk byggeri...)

"How to build your own earthen home"
Michael Smith
Cob cottage compagny publication 1997

Projektrapport 2. årgang 2006

Produkt:

Rapport + kursusbeskrivelse


Projektbeskrivelser efterår 08

Leg & Aktivitet

 

Vi vil have nogle sjove og meningsfyldte aktiviteter og lege som vi kan bruge direkte i vores kommende undervisning som friluftslærere. Vi ønsker et bredere perspektiv (en vifte af muligheder) på vores undervisning.

Problemformulering:

Vi vil udforske forskellige muligheder i hverdagens friluftslivsundervisningsrum. Vi vil: i vandet og aktiveres, på stranden, i de lavere luftlag med grøn klatring, spise tang, bygge sandslot osv. I det hele taget vil vi undersøge hvilke aktiviteter der holder i en ugentlig friluftsundervisning, når man ikke har meget andet end en bålplads på skolen. Vi vil lave et idékatalog baseret på vores undersøgelser. Heri skal være en kort beskrivelse og fyldestgørende vejledning i de enkelte aktiviteter.

Begrundelse:

Dette er et nødvendigt projektforløb at have med i friluftslivsuddannelsen fordi at man som lærer ofte står med 2 ugentlige timer ved en bålplads. Hvad skal man så lave når man har tændt bål og fortalt historier 3 gange? Med det idekatalog vi vil lave, skal det være muligt at gennemføre spændende friluftslivsundervisning i en længere periode. Aktiviteterne vil også kunne bruges enkeltvis som en del af en friluftstur. Det er vigtigt med spændende og inspirerende undervisning i hverdagen, da elevernes interesse og motivation for faget/naturen ellers vil dale.

 

Arbejdsplan:

5/9: Sandslot- husk remedier og blomsterforstøver, vand i dunke. Grusgrav, lastbil?

10/9: I vandet. Trangia, tang, våddragter, briller/snorkel. Tilberedning

19/9: Leg i vand. Alle har to lege med.

26/9: ???

3/10 : Grøn klatring. Bane/natur. Retningslinjer. Evt. tirsdag inden på højskole

10/10: Klatrebaneinspiration

 

Litteratur/kilder:

Bygning af sandslot: Søren Cip Nielsen – 74568866/61696165

 

Projektbeskrivelsen er udformet i henhold til www.friluftslivsuddannelsen.dk

 

Startforløb i kajak


Vores forløb starter med vandtilvænning i svømmehal, efterfulgt af
kajaktilvænning i havet. Projektet afsluttes med en to dages tur i kajak
til foråret.
Slutmål: At udvikle et introforløb i kajak og træne i skolens
frigivelsesprocedure (Bilag 1).
Slutmål: (forår) Tur med overnatning.
Slutmål på lang sigt: At blive kajakinstruktør (Bilag 2).

Hvorfor kajakforløb i friluftslæreruddannelsen?
Vi søger en brede i vores friluftslæreruddannelse for bedre, at være
rustet til jobbet som friluftslærer i fremtiden. Dette kræver at vores mål
på længere sigt er at blive kajakinstruktører.
Ved at udvikle et introforløb, tager vi hensyn til det mere almene
friluftslærerjob.

Plan for forløb:
Mandag d. 1/9: Første efterårsbadedag ved Balden.
Fredag d. 5/9: Svømmehal (se vandtilvænningsforløb på hjemmeside) /
Risikovurdering
Evt. Højskolens svømmehal.
Onsdag d. 10/9: Skrivedag: Turplanlægning / Kystkendskab
Fredag d. 19/9: Havkajak (kort / ruter / km)
Fredag d. 26/9: Havkajak
Mandag d. 29/9: Turplanlægning / Kostplanlægning
Lørdag d. 4/10: Kajaktur til søndag
Fredag d. 10/10: Skrivedag

Risikovurdering: Kajaktur med overnatning
- Stærk vind:
Over 8m/sek tager vi ikke ud.
Over 6m/sek overvejer i forholdene.
- Færger:
Dønninger
- Bølger:
Bølger der giver usikkerhed -> panik
- Strøm:
Med / modstrøm
Strøm fra kysten der kan føre en ud.
- Regnvejr:
Pludselig opstået regnvejr, samt mørke skyer med vand, der kan give dårlig
sigte.
- Kæntring:
Usikkerhed i kajak som medfølger kæntring.
- Afkræftning:
At man ikke kan komme op i kajakken igen fordi man er afkræftet.
- Afstand:
At kajakkerne kommer for langt væk fra hinanden.
- At det uforudsigelige sker…


Bilag 1:

Mål med frigivelseskurset

Efter dette kursus kan alle deltagere

-         vurdere hvornår vejret er godt nok til at de med deres erfaring
kan tage på tur
-         planlægge og navigere en tur langs kysten
-         vælge passende beklædning og udstyr og gøre kajakken klar
-         komme i og af kajakken på stranden og ved bro
-         roteknik
-         kæntre med kajakken, komme ud af den, tømme den/svømme i land
med den og op i den igen
-         kæntre og blive reddet af makkeren + redde en kæntret makker
-         rengøre, transportere, checke en kajak så den er klar til næste
bruger

Derudover er det målet at alle deltagerne demonstrerer, at de har
svømmefærdigheder svarende til at svømme 400 meter i åbent vand.

Turplanlægning: Tur med en overnatning

Ruten / tidsplan:
Ballen – Langemarken: En rute på 4,5km. (Se bilag 3)
Vores plan er lørdag formiddag, at tage af sted fra Ballen mod
Langemarken, hvor vi ca. regner med at være en time efter afgang. Vi
tømmer kajakkerne og sejler videre langs kysten mod fjællebroen, hvor vi
vil træne nogle redningsøvelser.
Senere tager vi tilbage til Langemarken, hvor vi overnatter og søndag
formiddag vender vi igen næsen mod øst.

Udstyr / pakkeliste:
- 2 kajakker, 2 pagajer, svømmeveste, våddragter.
- badetøj, håndklæder.
- 1 ekstra sæt rent tøj fra inderst til yderst. Varm trøje.
- Presenning, pløkker, snor, sovepose, liggeunderlag.
- Kniv, spisegrej, trangia, sprit, lighter.
- Førstehjælpsudstyr, telefon.
- toiletpapir, toiletgrej.

Mad:
- Madpakke.
- Kødsovs, grovpasta, gulerodssalat.
- Snobrød.
- Chokolade, frugt, nødder.
- Pandekager, fedtstof, syltetøj, rugbrød.


Ekstrem vandring

 

Projekt formulering:

1)      Vi vil gerne undersøge, hvad vores krop kan klare, før vi tager elever med på ekstrem vandring.

2)      Hvordan skal turen forløbe, GPS, kort og kompas, overnatning, mad, vandring dag og nat samt distancen?

3)      Hvad gør ekstrem vandring ved eleverne? Hvad er deres følelser og tanker, samt får de mere selvtillid af en sådan tur.

4)      Hvad gør man hvis eleverne kommer i det sorte hul? Hvordan motivere man eleverne og sig selv?

 

Begrund:

1)      At opleve naturen/ få oplevelser i naturen.

2)      Prøve grænser, blive presset, finde sig selv og få selvtillid.

3)      Hvordan planlægger man en længere tur?

4)      Komme ud af de vante omgivelser/ rammer.

 

 

Hvilke tanker har vi gjort os vedrørende ekstrem vandring. Hvad vil vi gerne erfare og lærer mere om på disse ture?

-         GPS, kort og kompas.

-         Hvad kan kroppen klare?

-         Overnatning i shelter/ bivuak.

-         Mad fra naturen.

-         Tørring af mad.

-         Vandring i mørke.

-         Tanker og følelser.

-         Opbygger en sådanne tur, selvtilliden hos elever.


Hvad skal vi inden ”den store tur”.

                      (”Hvad skal vi nå?”)

-         Lave en risiko vurdering.

-         Finde overnatning.

-         Finde det rigtige udstyr.

-         Mad på bål eller trangia.

-         Budget i forhold til mad og transport.

-         Energi i maden, når man går ekstrem vandring.

-         Ha’ kort over øhavsstien.

-         Hvor meget oppakning kan man gå med?

-         GPS – søge i paritetisk.

-         Hvad skal vi spise?

-         Undersøge hvornår ”den store tur” ligger bedst, kan folk få fri til at komme med?

-         Lave en rute over distancen man går dagligt.

 

Hvad skal vi i løbet af turen.

-         Lave nøjagtig logbog – en for alle.

-         En smily ordning over ens humør på turen.

-         Før turen og efter turen billeder.

-         Før og efter mål på læg, ben, mave og numse.

 

Program

 

Ekstra            Man. 3. sep.   Til Fjællebroen el. Svendborg

                                                  Ca. 20km.         Ca. 14km

                      Fre. 5. sep.   

Planlægning af ture (specielt den i næste uge), ”Hvad skal vi nå?”, Litteratur.

                      Tirs. 9. sep. Kl.16 – Ons. 10. sep. Kl.12

Vandre til Egeskov ca. 50km (på 18 timer) uden sovning, men blot et lille hvil, for at prøve grænser og vandring i mørke.

                      Fre. 19. sep.

                                            Tørring af mad. Kød, frugt, grønt

                      Fre. 26. sep.

                                            Planlægning af turen os / eleverne

                      Fre. 3. okt. Kl.8 – Man. 6. okt. Kl.12

                                            Ekstrem vandring – Øhavsstien. (Kort med notater =) =( )

                      Fre. 10. okt.

                                            Vi skal nok have os en snak om turen.

                      Fre. 17. okt.

                                            Efterårsferie.

                      Fre. 24. okt.

                                            Indkøb, hvor meget, hvem skal med?

                      Fre. 31. okt. Kl.8 – Man. 3. okt. Kl.12

                                            Ekstrem vandring med elever

                      Fre. 7. okt.

                                            Fremlæggelse

                      Fre. 14. okt.

                                            Vi fremlægger i 1 time.

                                           

Lystfiskeri i friluftsliv 

Problemformulering:

Hvad er den gode fisketur og findes der mere end et svar?

Hvilke naturfaglige kompetencer giver det at tage på fisketur?

Hvilke forudsætninger skal man have for at få succes, når man tager ud for at fiske?

Hvilke ulemper vil der være, hvis man forestiller sig at man skulle have en hel klasse ud at fiske.

Begrundelse:

Lystfiskeri er en sund og sjov fritidsbeskæftigelse, der giver dig frisk luft i lungerne, afstressning og frisk mad på bordet.

Hvis man vil være friluftslivslærer, vil det at kunne hive en frisk fisk op af en sø og grille den over et lille bål, uden tvivl skabe glæde, inspirere og henrykkke ganen hos dine turkammerater.

Endnu en ting der taler for at beskæftige sig med lystfiskeri er at dine naturfaglige viden bliver opgraderet. For når fiskebacillen først har sat sig ubehjælpeligt fast i din krop vil ca. alt der har den ringeste klang af fisk automatisk blive spændende. Lystfiskeri er desuden bæredygtigt, da man sjældent fanger mere end man selv har brug for og at det hverken skader havbund eller forurener i nogen nævneværdig grad.

 

evt. Arbejdsplan:

 

Researche nogle "nybegyndersikre steder" i omegnen, fabrikering af egne fiskeredskaber.

lave oplæg til fisketure, artsrigdom, vandplanter, osv.

 

Produkt:

 Guide til fisketure for begyndere- en lille folder om fornøjelser ved vand, med en fiskestang i hånden.

 

Projekt spiselige planter

 

 

Problemfomulering:

  

  hvilke 10 spiselige planter kan findes i efteråret?

  

   hvor kan de findes?

  

  kan man virkelig blive mæt af at spise planter?

  

  er de sunde at spise?

  

  

 Begrundelse:

  

  når vi er ude i naturen, er det godt som lærer at have lidt kendskab til hvilke planter man kan spise uden at blive syge.

 det er lærerens opgave til at vække elevernes nysgerrighed omkring planter.

  

  

  Plan:

  

  fredag den 12/9: søge litteraturer i bibliotekek i Odense

  

  fredag den 19/9: ude i naturen og ser på spiselige planter

  

  fredag deen 26/9 : prøve at tilbrede mad med spiselige planter som jeg har valgt.

  

  fredag den 3/10: begynde at skrive rapportten

  

   fredag den 10/10 : forsat på rapportten

  

  

 

 


Projektbeskrivelser forår 08
Titel:  Vi laver et udendørs mobilt undervisningsrum

Problemformulering:
Hvordan kan man lave et mobilt udendørs undervisningsrum, som kan give gode rammer (ly, varme, komfort, fokus mm.) for udeskoleaktiviteter - og som eleverne (børn) selv kan etablere hurtigt og sikkert?
Hvilke argumenter findes der for at bruge det udendørs undervisningsrum i undervisningen?

Ideer til indhold:
- afprøve hvordan man kan lave forskellige former for sheltere
- afprøve forskelige former for varmekilder
- hvad kan man bruge som tavle i det udendørs læringsrum?
- hvordan laver man skygge, læ og fokus på stranden?
- hvordan kan man tage hensyn til økologi og bæredygtighed i etableringen og brugen af det mobile, udendørs undervisningsrum?

Didaktik:
Læs for eksempel http://www.udeskole.dk/site/teorilaering/251/ 

Kilder
http://www.udeskole.dk
http://www.skoven-i-skolen.dk

Deltagere: Ivy




Projekt cob-byggeri

(faglærerens feedback er skrevet med kursiv)

 

Overskrift: Cob-byggeri (er dette overskriften?)

 

Problemfelt: (Der er endnu ikke formuleret noget problemfelt)

 

(Kunne du formulere nogle praktiske eller didaktiske problemer i at lave undervisning i cobbyggeri af svedehytte (eksempelvis det uvante læringsmiljø; vejrafhængighed; blufærdighed og intimitet i en sauna; den lange arbejdsproces mv.), reflektere over dem og komme med forslag til at løse dem?)

 

Arbejdsplaner:

 

Mål: at færdigbygge cob-saunaen (kort, klart og realistisk)

 

Mindmap: (Hvad mindmap er der ved det her?)

 

Finde inspiration i den alternative landsby friland ved Århus.

(Du kan søge ekskursionsudvalget om penge til en tur derop).

 

Ved konstuktionen af svedhytten vil jeg dekonstuere den håndværksmæssige proces gennem den kreative proces, glæden i færdiggørelsen af projektet og at lære at ”tage det sure med det søde”.

 

(Øh, det forstår jeg ikke helt; hvad mener du med at dekonstruere det håndværksmæssige gennem det kreative? Du må nok folde de 3 delsætninger mere ud for at formidle klarere hvordan du vil arbejde – for dette er vel en beskrivelse af den arbejdsproces som du tilstræber?)

 

Både fagligt og i friskoletraditionen skal eleverne erkende og lære følgende:

 

-         Viden om jordens byggematerialer gennem geologisk-faglig undervisning

-         Kende til en geologisk / historisk kulturforståelse (Hvad er det?)

-         Kulturbyggeri gennem tiden (se næste)

-         Fortællinger fra forskellige naturfolks liv i og af naturen.(Cro magnon, indianere, sub-sahara stammefolkeslag, polynesiske)

-         Design og indretning på naturens præmisser (æstetisk indretning, naturligt forekommende byggematerialer, etc)

-         Fysiologisk velvære ved feks varmevekslingen mellem saunaens tørre varme og det kolde gys fra…

-          Den primitive udendørsbruser, som vha en solid pæl, hejseværk og simpel tilslutning udgør den perfekte afslutning på en friuftslivs-sauna-oplevelse

 

(Hvad mener du med ”både fagligt og i friskoletraditionen”? Er det en modstilling? Hvorfor skelner du mellem at erkende og at lære og hvor har det en praktisk betydning i dit projekt?

Jeg synes at det er en meget interessant og relevant tværfaglig vinkel du har lagt på projektet med disse læringsmål! Jeg tror at du med fordel kunne redigere i dem og stille dem op i færre, kortere, klarere punkter, a la: Jordbundslære, Fortællinger fra naturfolk osv.)

Hvordan er dine planer rent praktisk for at nå omkring alle disse emner, har du lavet en tidsplan?

Hvad med litteratur?)

 

Arbejdsmæssigt er vi 7 til arbejdet. Lise marie, jens elton, martin martin, michael fra første, Claus, en jeg kun har en mailadressen på og mig selv. Hvis vi bygger 1 til 2 gange om ugen, fast om torsdagen tror jeg projektet vil lykkes.

 

(Det tror jeg også, ikke mindst ud fra det der allerede er blevet bygget).

 

Produkt:

 

Projektet vil ende med en drejebog som pædagogisk og didaktisk kommer bredt omkring projektet og processen ved at bygge en cob-sauna/ svedhytte og erkendelsen af projektets og ens egne begrænsninger.

 

Hvad mener du med ”drejebog”? Mener du en slags manual a la ”Sådan bygger man en svedehytte i cob i friluftslivsundervisningen”? Hvorfor både pædagogisk og didaktisk – er der et opdragelsesaspekt (pædagogik)i bygningen af en svedehytte, eller mener du at du vil beskrive hvorfor og hvordan man kan arbejde med bygning af svedehytte i undervisningen (didaktik)?Med erkendelse af egne og projektets erfaringer mener du så at du vil notere, beskrive og formidle problemer og vanskeligheder undervejs således at andre kan undgå/være bedre forberedt på dem?

 

I alle tilfælde skal det være noget der kan lægges ind på denne hjemmeside, gerne både tekst og billeder, til inspiration for folk i de frie skoler og andre steder.


Projekt klatring

(faglærerens feedback er skrevet med kursiv)

 

Overskrift: (Hvad kalder I Jeres projekt ?)

 

Problemformulering:

(Der er ikke lavet en problemformulering endnu – men I kan sikkert tage udgangspunkt i det Jacob havde skrevet som motivation for dette projekt)

 

(Kunne I formulere nogle praktiske eller didaktiske problemer i at lave undervisning i klatring for unge eksempelvis noget med at gå over personlige grænser; at det let bliver stillestående med megen venten; at det vil ligge til og tiltale nogen men slet ikke andre; at man får ondt i nakke og ryg af at stå og glo op i et træ mv.), reflektere over dem og komme med forslag til at løse dem?)

 

 

Arbejdsplaner:

 

Uge 35

Uge 36

Uge 37

 

  • Planlægning af projekt forløb.

 

  • Lave projektbeskrivelse samt tidsplan for hele projekt perioden

 

  • Skovmands klatring.
  • Slyngekast
  • Splejse reb
  • Samle kompendium

 

 

 

 

(Ansvarlig: Gert)

 

 

  • Repeter skovmands klatring med formål at lære topsikring.
  • Topsikring
  • Sikkerhed i forhold til klatring i træer.

 

 

(Ansvarlig: Jacob)

 

Uge 38

Uge 39

Uge 40

 

  • Prusik klatring
  • Repeter førstemands klatring
  • Lave tovstige af sikringer
  • Mellem sikring
  • Nedtagning af topsikring

 

 

(Ansvarlig: Henrik)

 

 

 

  • Repeter mellemsikring og topsikring
  • Redningsøvelser 

 

 

 

 

 

(Ansvarlig: Martin)

 

 

  • Aktiviteter for dem der ikke klatrer. Herunder grøn klatring
  • Forberede overnatning i et træ

 

 

(Ansvarlig: Fie)

 

Uge 41

 

  • Overnatning i et træ

 

 

Der kan være dage i projektperioden, hvor det ikke vil være sikkert at klatre i træer pga. vejret. I disse tilfælde vil det være nødvendigt, at ændre på tidsplanen. Det kunne for eksempel være, at finde aktiviteter på jorden. Formålet med disse aktiviteter er at have materialer til at aktivere elever som venter på at klatre. Det kunne være forskellige lege, samarbejdsøvelser samt grøn klatring mm.

 

Endvidere har vi en aftale med klatreinstruktør Anders fra 5 årgang, der sammen med os vil gennemgå mange af de nødvendige teknikker der skal til for, at kunne undervise i klatring. Denne undervisning vil foregå i form af to hele dage som ligger henholdsvis i starten af projektperioden samt i slutningen. Disse kurser vil ligge udover vores normale projekt periode. 

 

Godt struktureret i uger og med ansvarlige. Flot med 2 ekstra arbejdsdage! Realistisk antal emner per gang. Så vidt jeg kan se en god progression + at I vil have lært nok til at kunne overnatte i et træ. Også nok til en praktisk-teoretisk fremlæggelse for og med resten af holdet?

Jeg synes at det er for sent at ligge udvikling af aktiviteter for dem der ikke klatrer i uge 40 – får I ikke selv brug for dem lige fra starten af forløbet? Skal de ikke udvikles og afprøves undervejs, i de konkrete situationer?

 

Jeg synes også at I skal skemalægge didaktiske refleksioner (Hvorfor og hvordan undervise i dette her?) hver uge + sætte en ansvarlig/tovholder til at følge op på det – ellers kan det let blive teknisk træning altsammen, og det bliver man som bekendt ikke friluftslivslærer af... J

 

I bør også sætte tid af til at lave produktet, enten lidt tid hver gang (log) eller mere tid til sidst (rapport).

 

 

Jeg vil som sagt gerne have en kopi af Jeres kompendium, så jeg kan læse det I læser og på den måde bedre gå i dialog med Jer om det I laver.

 

 

Produkt:

 

D er er ikke beskrevet noget produkt endnu. I alle tilfælde skal det være noget der kan lægges ind på denne hjemmeside, gerne både tekst og billeder, til inspiration for folk i de frie skoler og andre steder.


Projekt Kogebog

 

Overskrift: Projekt Kogebog (navnet endnu ikke fastsat)

 

Problemfelt:

 

• Hvilke planter/frugter i naturen er spiselige? (Et stort spørgsmål! For bredt)

• Hvor og hvornår vokser de? (Forslag: afgræns det til efterårets spiselige planter)

• Hvad kan de anvendes til? (Afgrænsning: Hvordan bruges til madlavning over bål?)

• Kan man lave sund mad over bål på en sjov måde? (Hvordan kan man ...” er bedre)

• Hvordan motiverer/inspirerer vi børnene til det? (Er målgruppen børn?)

(Kunne I formulere nogle praktiske eller didaktiske problemer i at lave undervisning i mad over bål med børn (ex. noget med hygiejnen, faran for at komme til skade, det at være i et uvant læringsrum ol.), reflektere over dem og komme med forslag til at løse dem?)

 

Arbejdsplan:   (Der mangler en tidsplan; hvornår har I planlagt at gøre hvad?)

 

• Opskrifter (nye som gamle)

• Redegøre for de historiske aspekter vedr. planterne og frugterne (Forslag til præcisering: ”Undersøge noge udvalgte historiske aspekter og herudfra lave stikord til fortællinger for børn i aldersgruppen ??)

• Nedskrivning af historier, opskrifter, opgaver og lege, der har relation til maden

• Afprøvning af forskellige bålretter

 

Produkt:

 

• Inspirationsmateriale/undervisningsmateriale i form af en stor hekse kogebog med opskrifter, lege, fortællinger og opgaver (Det lyder supergodt!)

• Al materiale skal lægges ind på hjemmesiden i form af en bog, så det er lige til at skrive ud (Det lyder endnu mere supergodt: Hvis det lykkes for Jer får I multisuperbonusekstrapointx10!)

 


Projektbeskrivelser efterår 07

Projektbeskrivelser friluftsliv efterår 07

 

Projekt cob-byggeri

(faglærerens feedback er skrevet med kursiv)

 

Overskrift: Cob-byggeri (er dette overskriften?)

 

Problemfelt: (Der er endnu ikke formuleret noget problemfelt)

 

(Kunne du formulere nogle praktiske eller didaktiske problemer i at lave undervisning i cobbyggeri af svedehytte (eksempelvis det uvante læringsmiljø; vejrafhængighed; blufærdighed og intimitet i en sauna; den lange arbejdsproces mv.), reflektere over dem og komme med forslag til at løse dem?)

 

Arbejdsplaner:

 

Mål: at færdigbygge cob-saunaen (kort, klart og realistisk)

 

Mindmap: (Hvad mindmap er der ved det her?)

 

Finde inspiration i den alternative landsby friland ved Århus.

(Du kan søge ekskursionsudvalget om penge til en tur derop).

 

Ved konstuktionen af svedhytten vil jeg dekonstuere den håndværksmæssige proces gennem den kreative proces, glæden i færdiggørelsen af projektet og at lære at ”tage det sure med det søde”.

 

(Øh, det forstår jeg ikke helt; hvad mener du med at dekonstruere det håndværksmæssige gennem det kreative? Du må nok folde de 3 delsætninger mere ud for at formidle klarere hvordan du vil arbejde – for dette er vel en beskrivelse af den arbejdsproces som du tilstræber?)

 

Både fagligt og i friskoletraditionen skal eleverne erkende og lære følgende:

 

-         Viden om jordens byggematerialer gennem geologisk-faglig undervisning

-         Kende til en geologisk / historisk kulturforståelse (Hvad er det?)

-         Kulturbyggeri gennem tiden (se næste)

-         Fortællinger fra forskellige naturfolks liv i og af naturen.(Cro magnon, indianere, sub-sahara stammefolkeslag, polynesiske)

-         Design og indretning på naturens præmisser (æstetisk indretning, naturligt forekommende byggematerialer, etc)

-         Fysiologisk velvære ved feks varmevekslingen mellem saunaens tørre varme og det kolde gys fra…

-          Den primitive udendørsbruser, som vha en solid pæl, hejseværk og simpel tilslutning udgør den perfekte afslutning på en friuftslivs-sauna-oplevelse

 

(Hvad mener du med ”både fagligt og i friskoletraditionen”? Er det en modstilling? Hvorfor skelner du mellem at erkende og at lære og hvor har det en praktisk betydning i dit projekt?

Jeg synes at det er en meget interessant og relevant tværfaglig vinkel du har lagt på projektet med disse læringsmål! Jeg tror at du med fordel kunne redigere i dem og stille dem op i færre, kortere, klarere punkter, a la: Jordbundslære, Fortællinger fra naturfolk osv.)

Hvordan er dine planer rent praktisk for at nå omkring alle disse emner, har du lavet en tidsplan?

Hvad med litteratur?)

 

Arbejdsmæssigt er vi 7 til arbejdet. Lise marie, jens elton, martin martin, michael fra første, Claus, en jeg kun har en mailadressen på og mig selv. Hvis vi bygger 1 til 2 gange om ugen, fast om torsdagen tror jeg projektet vil lykkes.

 

(Det tror jeg også, ikke mindst ud fra det der allerede er blevet bygget).

 

Produkt:

 

Projektet vil ende med en drejebog som pædagogisk og didaktisk kommer bredt omkring projektet og processen ved at bygge en cob-sauna/ svedhytte og erkendelsen af projektets og ens egne begrænsninger.

 

Hvad mener du med ”drejebog”? Mener du en slags manual a la ”Sådan bygger man en svedehytte i cob i friluftslivsundervisningen”? Hvorfor både pædagogisk og didaktisk – er der et opdragelsesaspekt (pædagogik)i bygningen af en svedehytte, eller mener du at du vil beskrive hvorfor og hvordan man kan arbejde med bygning af svedehytte i undervisningen (didaktik)?Med erkendelse af egne og projektets erfaringer mener du så at du vil notere, beskrive og formidle problemer og vanskeligheder undervejs således at andre kan undgå/være bedre forberedt på dem?

 

I alle tilfælde skal det være noget der kan lægges ind på denne hjemmeside, gerne både tekst og billeder, til inspiration for folk i de frie skoler og andre steder.

 

Projekt klatring

(faglærerens feedback er skrevet med kursiv)

 

Overskrift: (Hvad kalder I Jeres projekt ?)

 

Problemformulering:

(Der er ikke lavet en problemformulering endnu – men I kan sikkert tage udgangspunkt i det Jacob havde skrevet som motivation for dette projekt)

 

(Kunne I formulere nogle praktiske eller didaktiske problemer i at lave undervisning i klatring for unge eksempelvis noget med at gå over personlige grænser; at det let bliver stillestående med megen venten; at det vil ligge til og tiltale nogen men slet ikke andre; at man får ondt i nakke og ryg af at stå og glo op i et træ mv.), reflektere over dem og komme med forslag til at løse dem?)

 

 

Arbejdsplaner:

 

Uge 35

Uge 36

Uge 37

 

  • Planlægning af projekt forløb.

 

  • Lave projektbeskrivelse samt tidsplan for hele projekt perioden

 

  • Skovmands klatring.
  • Slyngekast
  • Splejse reb
  • Samle kompendium

 

 

 

 

(Ansvarlig: Gert)

 

 

  • Repeter skovmands klatring med formål at lære topsikring.
  • Topsikring
  • Sikkerhed i forhold til klatring i træer.

 

 

(Ansvarlig: Jacob)

 

Uge 38

Uge 39

Uge 40

 

  • Prusik klatring
  • Repeter førstemands klatring
  • Lave tovstige af sikringer
  • Mellem sikring
  • Nedtagning af topsikring

 

 

(Ansvarlig: Henrik)

 

 

 

  • Repeter mellemsikring og topsikring
  • Redningsøvelser 

 

 

 

 

 

(Ansvarlig: Martin)

 

 

  • Aktiviteter for dem der ikke klatrer. Herunder grøn klatring
  • Forberede overnatning i et træ

 

 

(Ansvarlig: Fie)

 

Uge 41

 

  • Overnatning i et træ

 

 

Der kan være dage i projektperioden, hvor det ikke vil være sikkert at klatre i træer pga. vejret. I disse tilfælde vil det være nødvendigt, at ændre på tidsplanen. Det kunne for eksempel være, at finde aktiviteter på jorden. Formålet med disse aktiviteter er at have materialer til at aktivere elever som venter på at klatre. Det kunne være forskellige lege, samarbejdsøvelser samt grøn klatring mm.

 

Endvidere har vi en aftale med klatreinstruktør Anders fra 5 årgang, der sammen med os vil gennemgå mange af de nødvendige teknikker der skal til for, at kunne undervise i klatring. Denne undervisning vil foregå i form af to hele dage som ligger henholdsvis i starten af projektperioden samt i slutningen. Disse kurser vil ligge udover vores normale projekt periode. 

 

Godt struktureret i uger og med ansvarlige. Flot med 2 ekstra arbejdsdage! Realistisk antal emner per gang. Så vidt jeg kan se en god progression + at I vil have lært nok til at kunne overnatte i et træ. Også nok til en praktisk-teoretisk fremlæggelse for og med resten af holdet?

Jeg synes at det er for sent at ligge udvikling af aktiviteter for dem der ikke klatrer i uge 40 – får I ikke selv brug for dem lige fra starten af forløbet? Skal de ikke udvikles og afprøves undervejs, i de konkrete situationer?

 

Jeg synes også at I skal skemalægge didaktiske refleksioner (Hvorfor og hvordan undervise i dette her?) hver uge + sætte en ansvarlig/tovholder til at følge op på det – ellers kan det let blive teknisk træning altsammen, og det bliver man som bekendt ikke friluftslivslærer af... J

 

I bør også sætte tid af til at lave produktet, enten lidt tid hver gang (log) eller mere tid til sidst (rapport).

 

 

Jeg vil som sagt gerne have en kopi af Jeres kompendium, så jeg kan læse det I læser og på den måde bedre gå i dialog med Jer om det I laver.

 

 

Produkt:

 

Der er ikke beskrevet noget produkt endnu. I alle tilfælde skal det være noget der kan lægges ind på denne hjemmeside, gerne både tekst og billeder, til inspiration for folk i de frie skoler og andre steder.

 

Projekt Kogebog

 

Overskrift: Projekt Kogebog (navnet endnu ikke fastsat)

 

Problemfelt:

 

• Hvilke planter/frugter i naturen er spiselige? (Et stort spørgsmål! For bredt)

• Hvor og hvornår vokser de? (Forslag: afgræns det til efterårets spiselige planter)

• Hvad kan de anvendes til? (Afgrænsning: Hvordan bruges til madlavning over bål?)

• Kan man lave sund mad over bål på en sjov måde? (Hvordan kan man ...” er bedre)

• Hvordan motiverer/inspirerer vi børnene til det? (Er målgruppen børn?)

(Kunne I formulere nogle praktiske eller didaktiske problemer i at lave undervisning i mad over bål med børn (ex. noget med hygiejnen, faran for at komme til skade, det at være i et uvant læringsrum ol.), reflektere over dem og komme med forslag til at løse dem?)

 

Arbejdsplan:   (Der mangler en tidsplan; hvornår har I planlagt at gøre hvad?)

 

• Opskrifter (nye som gamle)

• Redegøre for de historiske aspekter vedr. planterne og frugterne (Forslag til præcisering: ”Undersøge noge udvalgte historiske aspekter og herudfra lave stikord til fortællinger for børn i aldersgruppen ??)

• Nedskrivning af historier, opskrifter, opgaver og lege, der har relation til maden

• Afprøvning af forskellige bålretter

 

Produkt:

 

• Inspirationsmateriale/undervisningsmateriale i form af en stor hekse kogebog med opskrifter, lege, fortællinger og opgaver (Det lyder supergodt!)

• Al materiale skal lægges ind på hjemmesiden i form af en bog, så det er lige til at skrive ud (Det lyder endnu mere supergodt: Hvis det lykkes for Jer får I multisuperbonusekstrapointx10!)

 

 

 

 

 


Projekter gennemført forår 07
Efter timerne torsadg 10. maj har vi følgende projekter  i overskrifter:

1) Naturkendskab
2) Grøftekantens spisekammer
3) Cob-byggeri på lejrpladsen
4) Kajakken i friluftslivsundervisningen
5) Jollesejlads for absolutte begyndere

Du kan læse selve projektbeskrivelserne nedenfor:

Naturkendskab

Overskrift:                         Naturkendskab

Målsætning:

At få bedre kendskab til naturens mest almindelige dyr og planter (insekter, fugle, blomster, træer).

Vores mål er at udarbejde en personlig bog/et hæfte. Den skal indeholde laminerede eksempler på lokalitetens planter, en beskrivelse af arten og eventuelt en lille sjov fortælling som gør den nemmere at huske.

Metoder og materialer:

Vores projektforløb er fra slutningen af april til begyndelsen af juni. Med udgangspunkt i denne periode vil vi tage til forskellige naturlokaliteter: strand, skov, eng, hede, mose og bebyggede områder - og undersøge hvilke dyr og planter der lever der.

Kommentarer:

Jeg vil gerne se en tidsplan for projektet - herunder hvornår det vil passe Jer bedst at få besøg.


Grøftekantens spisekammer

Overskrift:                   Grøftekantens spisekammer

Problemformulering:

Hvilke planter er spiselige?
Hvor og hvornår vokser de?
Hvad kan de anvendes til?

Målsætninger:

Opskrifter - nye som gamle.
Redegøre for de historiske aspekter.
Lave en madpyramide udelukkende baseret på planter i DK.
Motivere og inspirere børn til at gå på jagt efter de vilde planter og bruge den viden senere i livet.

Materialer og metoder:

Vi vil fremstille et lamineret hæfte som kan bruges udenfor.

Kommentarer:

Dette er vist ikke den sidste opdaterede udgave af jeres projekt?

Jeg vil gerne se en tidsplan for projektet - herunder hvornår det vil passe Jer bedst at få besøg.


Cob-byggeri på lejrpladsen

 

Overskrift:                cob-byggeri på lejrpladsen

Problemformulering:

Hvordan kan vi  - med elever - skabe undervisningsrammer omkring bæredygtigt cobbyggeri?

Målsætninger:

At kunne bygge selv af simple og naturlige materialer og dermed kunne videregive denne erfaring til elever.
Konkret at lære om cob og cobbyggeri
At gøre os tanker om betydningen af at skabe og bygge noget sammen i friluftsliv.
At tænke cobbyggeri ind i en sammenhæng med andre lejr-aktiviteter.
At undersøge hvilke sideeffekter cobbyggeri har, f.eks. god motion.
At undersøge svedehyttens betydning og historie

Metoder og materialer:

Færdiggøre svedehytten
Gæstelærer: Bjarne Grube Wickstrøm http://www.oeko-byg.dk

Litteratur:

"Lerjord som byggemateriale - en vejledning"
Byggeriets Udviklingsråd, 1993
(omhandler bl.a. forskellige byggemetoder, lerjord som materiale, praktiske anvisninger, normer og standarder

"The hand-sculpted house - a philosophical and practical guide to building a cob cottage"
Ianto Evans et. al, 2002   http://www.chelseagreen.com
(omhandler bl.a naturbyg, sundhed og økologi, redefinering af begrebet "hus" og nyt design, materialer og redskaber, lav den bedste cob, vægge, vinduer døre og gulve)

"The art of natural building"
Joseph F. Kennedy et. al.
New Society Publishers 2002  http://www.newsociety.com
(Den ultimative encyclopædi om økologisk byggeri...)

"How to build your own earthen home"
Michael Smith
Cob cottage compagny publication 1997

Projektrapport 2. årgang 2006

Kommentarer:

Jeg vil gerne se en tidsplan for projektet.

Hat I en aftale med den forhenværende projektgruppe på 2. årgang om at arbejde med på at få projektet færdigt?


Kajakken i friluftslivsundervisningen
Overskrift:            Kajakken i friluftslivsundervisningen

Målsætninger:

At få personlige færdigheder i kajakken, som vi kan bruge i undervisningen i friluftsliv

Metoder og materialer:

Svømmefærdigheder, roteknik mv. jfr. kravene til havkajakinstruktør
Forskellige lege i kajak

Litteratur:
"Havkajakroer - sådan gør du!"
En instruktionsfilm af Jørgen Skovmand  http://www.menorkayaking.com
Kurser der giver diplom som havkajakinstruktør, se f.eks.: http://www.dgi.dk


Kommentarer:

Jeg vil gerne se en tidsplan for projektet - herunder hvornår det vil passe Jer bedst at få besøg.
Jeg vil gerne vide hvornår I planlægger at sejle en tur i kajakkerne, så vi kan gennemgå sikkerheden først.
Jeg vil også råde Jer til at føre personlig logbog, så I kan samle timer til en eventuel havkjakinstruktøreksamen.
Vi har købt en instruktionsfilm (DVD) om at blive havkajakroer til faget - den må I gerne låne.

Jollesejlads for absolutte begyndere

Projektbeskrivelse kommer her snart!

Kommentarer:

Jeg vil gerne se en tidsplan for projektet - herunder hvornår det vil passe Jer bedst at få besøg.