Filosofiske øvelser i naturen
Introduktion til de filosofiske øvelser
Dette er en side med filosofiske øvelser, hvor jeg gerne vil inspirere til, hvordan man kan gå ud i naturens frie rum og her tænke så vidt, vildt og frit som man nu evner og orker over de store spørgsmål om eksistens og erkendelse.

Det vil jeg først og fremmest gøre ved at lægge en række filosofiske øvelser ind, efterhånden som jeg laver og afprøver dem.

Filosofiske øvelser, fordi jeg synes at netop det at lave praktiske filosofiske øvelser (specielt udendørs) kan sætte en i en særlig filosofisk stemning, som for mig har en særegen skønhed og kvalitet - ligesom det at fiske, klatre, cykle, sejle eller hvad man nu ellers kan finde på at foretage sig derude har sine særlige stemninger og glæder.

Og øvelser, fordi man ved at lave filosofiske øvelser på en eller anden måde får stærkere filosofiske muskler - og ligesom det er sundt og godt at få stærkere muskler af at vandre, klatre, sejle osv., så man har et større overskud til at klare tilværelsens fysiske udfordringer - således er det sundt og godt at opøve stærkere filosofiske muskler, så man bedre kan tage livtag med tilværelsens uundgåelige eksistentielle udfordringer.

Vejledning i filosofiske øvelser
Formålet med øvelserne er at opdyrke og træne den filosofiske sans eller muskel, således at man som lærer -  og som menneske i almindelighed -  kan sanse og bruge filosofien alle mulige vegne og i alle mulige sammenhænge i skolelivet og i hverdagslivet.


Målet med øvelserne er langt fra at fremme bestemte holdninger eller synspunkter, men tværtimod at inspirere og kvalificere lærere til bedre at kunne forholde sig frit, åbent og undersøgende til alle mulige filosofiske spørgsmål og problemstillinger – og derigennem lære børn og unge at gøre ligeså...


Filosofiske spørgsmål - læs et af spørgsmålene og gå en tænketur i naturen mens du filosoferer over spørgsmålet, alene eller sammen med en partner
Øvelse nr. 1: Gå en tur og se på tingene i verden: Er du et subjekt der oplever objekter – eller er du en oplevelsessfære, et rum, der både rummer opleveren og oplevelserne?

Øvelse nr. 2: Hvis verden er et produkt af blinde tilfældigheder og upersonlige naturlove – hvorfor er der så så meget skønhed og meningsfuldhed i den?

 Øvelse nr. 3: Hvorfor skulle det være mere usandsynligt at blive født flere gange end at blive født een gang?

Øvelse nr. 4: Hvordan kan du være absolut sikker på at dette ikke er en drøm?

Øvelse nr. 5: Gå en tur ud i det fri og kig dig omkring i verden - men i stedet for at se på tingene i verden, så prøv at fokuser på rummet mellem tingene; hvis du går i en skov så fokuser på rummet mellem træerne i stedet for på træerne, hvis du går i en by så fokuser på rummet mllem husene i stedet for på husene. Hvad gør det ved din oplevelse af verden? Er det overhovedet muligt at sanse selve rummet fremfor tingene i rummet?

Øvelse nr. 6: Alle kender til det at være opmærksom på noget - men har du prøvet at være opmærksom på at være opmærksom? Hvad sker der hvis man retter opmærksomheden mod opmærksomheden?

Øvelse nr. 7: Virkeligheden - universet, naturen og kroppen - er ikke sproglig; hvordan kan man så egentlig forestille sig at begribe denne ikke-sproglige virkelighed ved hjælp af sproget, ved hjælp af et system af diverse lyde udstødt af struben?

Øvelse nr. 8: Er filosofiske problemer ægte problemer - eller er de blot udtryk for en forkert brug af sproget? Er for eksempel spørgsmålet "Hvad er meningen med mit liv?" et reelt spørgsmål at undersøge gennem analyse og diskussion - eller er det blot udtryk for at man bruger sproget forkert ved at bruge ordet "mening" i forbindelse med ordet "liv", når nu ordet "mening" rimeligvis kun kan bruges i forbindelse med menneskeskabte ting og ikke i forbindelse med naturskabte "ting" som liv?

Øvelse nr. 9: Hvad er egentlig mest virkeligt - ting i den fysiske verden eller oplevelser i bevidstheden? Det objektive eller det subjektive? De fleste vil sige det objektive - men kan man i grunden være absolut sikker på andet end at oplevelserne i ens bevidsthed eksisterer? Kan tingene i den fysiske verden ikke være (mere eller mindre) illusoriske? Ved jeg helt sikkert andet om min fysiske krop end at den eksisterer som en oplevelse i min bevidsthed?

Filosofiske svar til de store spørgsmål - vælg et af de svar, som du finder særligt interessant eller udfordrende, og gå en tænketur i naturen mens du undersøger påstanden med Den filosofiske universalnøgle

Grundlæggende filosofiske svar eller påstande

Her er en oversigt over nogle af de forskellige, grundlæggende svar på de store filosofiske spørgsmål, som menneskene har arbejdet med op igennem historien.

 

Alle disse forskellige svar er imidlertid filosofisk set stadigvæk påstande.

 

Prøv at gå en tur – alene eller sammen med en filosofisk partner – og undersøg nogle af disse påstande (vælg dem som du/I finder mest interessante og udfordrende – eller som du/I selv tror mest på) ved hjælp af "Den filosofiske universalnøgle":

-          Spørg ned – til betydningen af de væsentlige ord som indgår i påstanden

-          Spørg tilbage – til hvilke forudsætninger, præmisser eller begrundelser som må ligge bag påstanden

-          Spørg fremad – til hvilke konsekvenser, som det at tro på og handle efter disse påstande logisk må få

-          Spørg opad – til hvordan man kunne vende og dreje (eller vinkle) påstanden på en anden måde: Hvad er det modsatte af påstanden? Kunne det lige så godt være sandt? Kan påstanden formuleres på en anden måde, som er bedre/giver mere mening?

 

1.       Om verden og virkeligheden:

a.       Verden består grundlæggende af metafysiske, immaterielle principper – eller med andre ord: Verden er grundlæggende åndelig og den fysiske verden som vi sanser er en overflade eller en tilbygning til den dominerende åndelige virkelighed. Verden er dybest set – under den fysiske overflade – styret af ånd og bevidsthed. Udviklingen har i en eller anden forstand – eventuelt en der overgår vores forstand… -  mål og retning.

b.      Verden består grundlæggende af fysisk stof og energi + nogle naturlove. I virkeligheden findes der ikke nogen åndelig verden – kun fysisk-kemiske reaktioner i hjernen. Verden er styret af naturlovene og af blinde tilfældigheder. Udviklingen har ikke noget mål eller nogen retning.

c.       Verden består både af stof og af ånd. Både stof og ånd er virkeligt.

d.      Verden består dybest set hverken af stof eller af ånd; ”stof” og ”ånd” er menneskeskabte begreber eller konstruktioner – vi aner i virkeligheden ikke, hvad verden består af, og det kommer vi aldrig til: Virkeligheden kan ikke erkendes.

 

2.       Om muligheden for at opnå sikker viden om verden og virkeligheden:

a.       Det er ikke muligt at opnå en virkelig sikker, absolut sand viden om virkeligheden: Alt er relativt og virkeligheden afhænger af øjnene der ser – og desuden kan man aldrig med sikkerhed afvise, at det man mener at sanse og opleve i grunden er sansebedrag.

b.      Det er muligt at opnå sand viden om verden, hvis man bruger sine sanser og sin tænkeevne systematisk og målrettet og i fællesskab – for eksempel i form af videnskabelige arbejdsmetoder.

c.       Det er muligt at opnå sand viden om verden, hvis man tænker sig meget grundigt og omhyggeligt om – for eksempel tænker dybt over, hvad man kan vide med sikkerhed og så bygger sin virkelighedsopfattelse op på hvad man logisk set kommer frem til på den måde

d.      Det er muligt at opnå sand viden om verden, hvis man retter sin opmærksomhed ind i sig selv og opnår en form for meditativ eller intuitiv indsigt: Pludselige glimt af viden elle forståelse, som af en selv opleves som absolut sikker eller sand viden

 

3.       Om meningen med at være her i verden:

a.       Meningen er slet og ret at overleve og at få dækket de behov som naturen har nedlagt i os. Livet er dybest set en kamp for at overleve. Jeg kæmper min egen kamp – eventuelt sammen med min mage og mine fæller.

b.      Meningen er at opnå en form for tryghed i tilværelsen. Det gælder om at følge flokken, normerne og reglerne. Jeg opnår sikkerhed og tryghed ved at følge flokken og gøre som de andre.

c.       Meningen er lyst og nydelse: Det gælder om at opnå så meget lyst og nydelse som muligt igennem livet. Jeg gør hvad jeg har lyst til.

d.      Meningen er at arbejde: at yde noget, præstere noget, producere noget – på en eller anden måde udrette noget nyttigt her i verden, og derigennem få tilfredsstillelse, anerkendelse, udfordringer og en god økonomi.

e.      Meningen er at gøre det gode: Jeg arbejder – eller kæmper – for det som jeg tror er det bedste for verden. Jeg gør det jeg tror på er det bedste.

f.        Meningen med livet er at leve det i overensstemmelse med et højere formål. Det kan være et formål som jeg selv formulerer eller et som jeg har fundet hos inspirerende mennesker, i de store religioner eller i litteraturen.

 

4.       Om godt og ondt og om det giver mening at tale om det:

a.       Det gode er det naturlige

b.      Det gode er det, som højere magter inspirerer os til at stræbe efter

c.       Det gode er det, som er til størst nytte og gavn for flest mulige mennesker

d.      Det gode er det, som man kan ønske at gøre til universelle regler for alle mennesker

e.      Det gode er det som føles godt at gøre

f.        Det gode er et tomt og relativt begreb; det svarer ikke til noget i den virkelige verden, vi bliver aldrig enige om hvad der er godt, der findes ikke nogen objektive kriterier for godt og ondt og derfor giver det ingen mening at tale om godt og ondt.

 

5.       Om hvad et menneske dybest set er for noget:

a.       Mennesket er dybest set et dyr: En art indenfor menneskeaberne.

b.      Mennesket er ånd/bevidsthed: En evig, udødelig, ubeskrivelig ånd.

c.       Mennesket er en social konstruktion, et produkt af samfundet og af historien