Aktiviteter i friluftsliv
Stemningsbillede med liniefagsholdet samlet omkring bålet på sommerturen - der er gang i aktiviteten "Spøgelse"...
Oversigt over aktivitetssiden

Meningen med denne side er at beskrive forskellige former for aktiviteter i det pædagogiske friluftsliv  -  sådan som vi arbejder med det i læreruddannelsen og på en sådan måde, at brugerne af webstedet kan finde inspiration og vejledning til selv at lave aktiviteterne.

Øverst ligger der en tekst med inspiration til årstidens aktuelle aktiviteter i det pædagogiske friluftsliv.

Så følger en generel beskrivelse af, hvad vi forstår ved aktiviteter i vores friluftslivsuddannelse.

Under dette kommer der et eksempel på, hvordan man kan lave et pædagogisk adventureløb i et skoles nærmiljø, et adventureløb som kommer hele vejen rundt om de 4 hovedtyper af aktiviteter.

Herunder følger så en række tabeller med ideer og vejledning til, hvordan man konkret kan arbejde med de forskellige aktiviteter:

Først ligger der en side med en oversigt over adventureaktiviteter.

Så følger en side om naturaktiviteter.

Derefter udeskoleaktiviteter.

Og til sidst sundhedsaktiviteter.

Efter teksterne med de 4 hovedtyper af aktiviteter ligger der en liste med kilder til flere aktiviteter.

Nederst på siden ligger der forskelligt undervisningsmateriale, som vi har arbejdet med tidligere: For tiden fungerer det som arkiv i liniefagsuddannelsen, og man er velkommen til at kigge det igennem for inspiration og konkrete ideer til aktiviteter.


Aktiviteter i det pædagogiske friluftsliv – efterår

Naturaktiviteter:

Her i efterårsmånederne er det høsttid ude i naturen; tid til at høste bær som brombær og rønnebær, og tid til at høste nødder som hasselnødder, bognødder (frugterne fra bøgetræet) og agern.

Af agern-nødder kan man lære sig at lave agernkakao, af cikoriens himmelblå blomster kan man lære at lave cikoriekaffe og bogens frugter kan (i begrænsede mængder) ristes på panden og bruges i stedet for pinjekerner eller som en del af en nøddefars til veggefrikadeller.

Det er også hovedsæsonen for at gå på svampejagt – enten bare for at se hvor mange forskellige, forunderlige svampe man kan finde (og eventuelt fotografere eller tegne) eller også for at finde spiselige svampe. Det sidste kræver, at man med absolut sikkerhed kan bestemme den svamp, som man har tænkt sig at spise.

Dette kan man ikke lære fra en bog eller fra nettet, det kræver at man kommer på tur med et menneske, som kan det og som kan lære det fra sig. Når man så har set, følt, lugtet og eventuelt smagt en bestemt svamp, så kan man lære at kende den så sikkert, at man trygt kan bruge den fremover.

Du kan finde mere inspiration til årstidens naturoplevelser for eksempel her:

http://www.dn.dk/naturoplevelser (Danmarks naturfredningsforenings side med naturaktiviteter).

”Vorherres køkkenhave” af Steen Viggo Jensen

Adventureaktiviteter:

Mens luften og især vandet stadig er forholdsvist varmt må det være rette tid til for eksempel at bygge og prøvesejle tømmerflåder. Tømmerflåder laves grundlæggende af træ, reb og noget med god opdrift: Tønder, dunke eller måske mælkekartoner fyldt med luft.

Efteråret er også en rigtig god tid til at arbejde med to for skellige former for adventurebaner: Den type hvor man følger en snor igennem naturen, med bind for øjnene og undervejs møder forskellige udfordringer – og den anden type, som er en form for udvidet ikke-røre-jorden leg, hvor man skal følge en rute langs med levende hegn, buskadser, bygninger mm. og hvor udfordringen ligger i at røre jorden færrest muligt gange undervejs. Den person – eller det team – der af følgepersonen har fået noteret færrest kontakter med jorden – vinder.

De udfordringer man laver langs med snoren igennem naturen kan for eksempel være: Snoren går ind igennem et buskads; ned i en grøft; op ad en bakke; rundt om et træ; ned og ligger på jorden; går så højt op at man må strække sig for at nå den – og det kan være at der er bundet ting fast til snoren undervejs, som man kan få point for at gætte hvad er, eller måske endda opgaver som skal løses, som ting der skal samles, skilles ad ol.

Hele pointen med denne form for adventurebane er naturligvis, at den gennemføres med bind for øjnene og uden at have set dens forløb og udfordringer på forhånd.

Banen kan gennemføres alene, i par eller i team, med eller uden seende hjælper og pointtæller og vindes på tid, på point eller på en kombination.

Sundhedsaktiviteter:

Sundhed i friluftsliv handler meget om bevægelse, om at bevæge sig ude i naturen for sin sundheds skyld. En god grundform for bevægelse er vandreture igennem naturen, blandt andet fordi bevægelse hen over ujævnt og varieret underlag vedligeholder og træner muskler og led, som mange af os bruger i (for) ringe grad i hverdagslivet indendøre og på gymnastikgulve.

På denne årstid er det også oplagt at kombinere sin fysiske træning med efterårsgravearbejdet i skolehaven: Det at vende jorden og rense den for rødder er krævende og udfordrende for en lang række muskler og led – og endda for konditionen – og kan på den måde være en glimrende og meningsfuld sundhedsaktivitet. Og så er den tilmed en god psykisk træning, idet det udfordrer og træner kropsbevidstheden at bruge kroppen sundt og bevidst i det hårde arbejde, således at man undgår smerter, overanstrengelse eller deciderede skader.

Mens der endnu er varme i solen, luften og jorden er det også en god tid til at sidde alene ude i naturen et fredeligt sted, for at fremme sundheden igennem afstressningsøvelser eller vejrtrækningsøvelser.

En afstressningsøvelse kan være at sætte sig behageligt et sted ude i naturen, sætte et alarmur på en halv time eller hvad man nu har af tid til rådighed, og så ellers bare øve sig i at slappe af i (de unødvendige af) musklerne og forsøge at fastholde opmærksomheden på kroppen og på naturen, fremfor at tabe den i tankestrømmen om, hvad man skal i fremtiden og gjorde i fortiden. De fleste vil opleve, at de uden egentlig at ville eller opdage det er sunket ned i tankestrømmen, så opmærksomheden er slugt af den og har tabt kontakten med kroppen og med naturen. Når man opdager, at det er sådan fat, så vender man blot (helst uden at bebrejde sig selv opmærksomhedstabet) tilbage til fokus på krop eller natur og prøver at fastholde det der.

Efteråret er også tid til at få fyldt sig med alt det grønne, man kan, inden det visner og fryser væk. En let og lækker måde at få masser af det sunde grønne indenbords er at lave grønne smoothies.

For tiden bruger jeg følgende grundopskrift:

Kom ½ liter vand i blenderkanden. I vandet kommes et par spiseskefulde hørfrø; det tilfører smoothien de essentielle omega-3- fedtsyrer og må i øvrigt gerne så i blød et par minutter til et par timer, inder der blendes. Så kommer man en håndfuld mandler ned i vandet, sammen med et par dadler. Hele herligheden blendes til det danner en ensartet, findelt masse: Nu har man en form for mandelmælk som grundlag for den grønne smoothie.

Så skal det grønne i. Her i september samler jeg de lækreste og fineste (uden pletter mv.) blade jeg kan finde af Svinemælk, Hjulkrone , Gåsefod og Persille, der vokser vildt i og omkring Den økologiske Skolehave. Saml gerne et par gode store håndfulde af dem.

Skylles grundigt og skæres groft ud og så i kanden med dem, oveni mandelmælken.

Til sidst kommer jeg en avokado, en banan og gerne en agurk (skåret i mindre stykker) i blenderen.

Hele herligheden blendes grundigt, idet man tilsætter vand, sojamælk eller mælk så blandingen får den rette tykkelse (ikke så tyk at det ikke kører rundt i blenderen – og ikke så tynd at smagen og konsistensen udvandes).

Nydes i kop eller skål, med eller uden ske – og mætter forbavsende meget og længe!

Udeskoleaktiviteter:

Mens det endnu er lunt derude er det en god årstid at sætte sig ud for at læse. Det giver godt med lys af høj intensitet og frisk, iltholdig luft til hjernen.

Man kan også fint sidde ude og skrive.

På køligere eller fugtigere dage kan man bruge gåture (nogen kan godt lide at kalde det walk-and-talk) som arbejdsform: Jeg laver meget af mit forberedelsesarbejde mens jeg går rundt i naturen, nemlig den del af det der handler om at få ideer, lægge planer eller overveje problemstillinger; netop dette arbejde kan lige så godt gøres gående – faktisk er vi en del (blandt andet mange filosoffer) der mener at meget tænkearbejde gøres bedre gående.

I hvert fald er det sundere og en god træning for hukommelsen, både fordi man træner sig i at tænke og regne uden brug af papir eller computer og fordi det at gå i sig selv stimulerer en vækst (og modvirker krympningen) ag hjerneområdet hippocampus, som er centralt for evnen til at huske.

Skulle det blive for meget at holde styr på dette hele i hukommelsen, så kan man jo tage et ark papir og en blyant – eller en lille notesbog – med i lommen, så man kan kradse lidt notater ned undervejs.

 

 


Hvad er aktiviteter i det pædagogiske friluftsliv?

Med hensyn til aktiviteter så har jeg lavet en model, der illustrerer vores arbejde med de 4 forskellige hovedtyper af aktiviteter i pædagogisk friluftsliv.

 

I friluftslivsfaget arbejder vi – sagt i en nøddeskal -  med mennesker i naturen, derfor består modellen af 2 akser eller dimensioner: En vandret natur-akse og en lodret menneske-akse.

 

Begge akser skal forstås som spændingsfelter mellem 2 yderpoler: natur-aksen strækker sig fra en pol der ser naturen som et rent middel, et rum eller en ramme for aktiviteter over til den modsatte pol, der ser naturen som et mål i sig selv for aktiviteter.

 

Tilsvarende strækker menneskeaksen sig fra en position der ser mennesket som rent krop til den modsatte position, der ser mennesket som rent bevidsthed.

 

I det rum  - eller spændingsfelt -  som de 2 akser danner, kan man så placere de 4 hovedtyper af aktiviteter, ud fra hvordan man arbejder med mennesker og med naturen i den pågældende aktivitet.

 

De 4 hovedtyper af aktiviteter er:

 

Naturaktiviteter : Fokus på at lave aktiviteter, der bruger naturen som et mål i sig selv, og hvor mennesket med krop og bevidsthed indgår som en del af naturens større helhed.

 

Adventureaktiviteter : Fokus på at lave aktiviteter, der bruger naturen som et middel – et middel til at lave oplevelser og give udfordringer til mennesker, såvel kropslige som bevidsthedsmæssige oplevelser og udfordringer, og såvel alene som i fællesskab med andre.

 

Sundhedsaktiviteter : Fokus på at lave aktiviteter, som er sunde for kroppen; aktiviteter som vi gør for kroppens sundheds og velbefindedes skyld, hvor kroppen er i centrum og fokus for opmærksomheden – i kontrast til langt det meste af tiden i skolearbejdet, hvor det er bevidstheden der er i fokus, ofte i en grad så det bliver på bekostning af kroppens sundhed og trivsel.

 

Udeskoleaktiviteter : Fokus på at lave aktiviteter, som er stimulerende for menneskets bevidsthed og som fremmer læringen indenfor skolens fag og emner, for eksempel træning af logiske evner, sproglige evner, sociale evner eller konkrete faglige færdigheder indenfor skolens fag.

 

Modellen skal således vise mangfoldigheden af aktiviteter i det pædagogiske friluftsliv - og inspirere til at lave friluftsliv på en sådan måde, at de forskellige former for aktiviteter er ligeværdige og tilsammen kan skabe en afbalanceret friluftslivsundervisning, der stimulerer og udvikler mennesker hele vejen rundt (såvel kropsligt som bevidsthedsmæssigt) og bruger naturen i hele dens spændvidde (både som mål og som middel). 


Eksempel på et pædagogisk adventureløb

Adventureløb i pædagogisk friluftsliv

 

Formål

 

Formålet med denne form for adventureløb er at give deltagerne oplevelser, udfordringer og læring igennem forskellige aktiviteter i naturen.

Meningen er at få deltagerne til at opleve kropsligt velvære samt samvær & sammenhold i team - og ikke mindst få oplevelsen af, at forskellige slags evner og interesser kan være ligeværdige og lige nyttige når det gælder om at få et team til at nyde og eventuelt vinde et adventureløb.

Hensigten er at lave adventureløb, hvor det er lige så tilfredsstillende at deltage som at vinde og hvor det i lige grad er vejen som målet der er i fokus.

 

Organisering af adventureløbet

Generelt:

Denne type af adventureløb organiseres som stjerneløb, således at det kan styres af en enkelt løbsleder og således at deltagerne får mest muligt bevægelse ud af et forholdsvist begrænset område (skolens nærmiljø).


Løbet organiseres på en sådan måde, at det ikke kan vindes på tid alene eller på en snæver kombination af evner – for eksempel kombinationen styrke og logisk intelligens.


Løbet skal naturligvis gennemføres af hele teamet samlet.


Deltagerne er i dette konkret tilfælde fordelt på 3 team, der skal rystes og arbejdes sammen, så de i fællesskab kan lave optimale ture for resten af friluftslivsholdet. Vi laver 3 team: team Efterår, team Vinter og team Forår.

Tidsramme:
Vores tidsramme er en formiddag fra 8 – 12.15.


Teamene tager de 3 første poster i tidsrummet 8.30 – 10.00 og de 3 sidste poster i tidsrummet 10.30 – 12.00. Vi holder formiddagspause 10.00 til 10.25.


Dette adventureløb består af 6 poster, der er beregnet til at tage omkring ½ time hver (inklusive transporten til og fra posten).

 

Inden løber begynder afsætter vi et kvarters tid, hvor hvert team lægger en strategi for, hvordan netop deres team med deres teammedlemmers styrker og svagheder bedst muligt vil kunne gennemføre løbet på en optimal måde og eventuelt vinde det.


Løbet slutter kl.12, hvor alle team skal være tilbage ved Frejas hus og have afleveret alle opgaverne til løbslederen.

 

Herefter bruger vi et kvartes tid på at reflektere over løbet:

 

Point i adventureløbet:


Denne form for adventureløb vindes ved at samle flest point sammen i løbet af løbet.


Point tildeles af løbslederen ud fra følgende skema, som er kendt af alle deltagerne på forhånd, således at hvert team inden løbet begynder kan lægge deres løbsstrategi ud fra det:

 

Element i adventureløbet

Antal point

Teamets løsning af opgaven på hver af de 6 poster

6 x 0, 1 eller 3

Gennemføre løbet på den hurtigste tid

6

Gennemføre løbet i den bedste samarbejdsånd

(ud fra løbslederens vurdering når løbet er slut)

3

Bonuspoint for at aflevere følgende arter ude fra ruten til løbslederen: gul springbalsamin; lysebrun mælkehat; grønne umodne hun-ellekogler; lilla tidselblomst; gåsefod; burrefrugt (1 point per godkendt art)

1

Løbslederen får mistanke om snyd

Minus 6

Løbslederens dømmekraft og autoritet anfægtes

Minus 3

Livline til løbslederen (mobilopkald:42400226)

Minus 2

 


Point for hver post:

0 = opgaven ikke løst tilfredsstillende

1= opgaven løst delvist tilfredsstillende

3 = opgaven løst fuldstændig tilfredsstillende.


De 6 poster i adventureløbet:
Dette adventureløb er skabt til nærmiljøet omkring Den frie Lærerskole i Ollerup, men kan principielt overføres til andre skolers nærmiljø.

Løbet er bygget op således, at deltagerne kommer igennem alle de 4 hovedtyper af aktiviteter i det pædagogiske friluftsliv: Naturaktiviteter, adventureaktiviteter, sundhedsaktiviteter og udeskoleaktiviteter. (Se fagbeskrivelsen for nærmere beskrivelse af aktivitetsformerne).

Post nr.

Aktivitetstype

Beskrivelse

Placering

1

Adventure

Alle teamets medlemmer skal hver især klare de kropslige udfordringer (teamet må selv udtænke, hvordan de vil overbevise løbslederen om at dette virkelig er lykkedes!), men naturligvis gerne med hjælp fra teamet. Udfordringerne er:

1) Klatre op af et af de 2 blå lodrette reb og røre ved det sorte vandrette reb i toppen;

2) 3 gange frem og tilbage ad balancebommen uden at falde ned

3) Klatre over væggen lavet af de 10 træstammer med klatregreb

Rebbaner i det syd-østligste hjørne af Gymnastikhøsskolens grund, bag volden

2

Natur

Årstidens sanselige buket: 10 forskellige vilde blomster + 3 forskellige bladdufte  + 3 forskellige stængelteksturer (føles med fingrene). Buketten afleveres og begrundes til løbslederen.

Nærmiljøet omkring Lærerskolen

3

Sundhed

Give hinanden massage i teamet og svare på 3 sundhedsspørgsmål:

1)    Hvor mange % af ens sundhed har man selv indflydelse på?

2)    Hvad er kroppens mest almindelige, ufrivillige, udefra observerbare reaktion (indenfor 30 sekunder) på at man lægger sig ned, lukker øjnene og slapper af?

3)    Hvilken del af kroppen er de fleste af jer ømme ømme i?

Græsset omkring bålpladsen syd for Dramasalen

4

Udeskole

Løse IQ-udfordringer og logiske gåder.

Shelter ved vestbredden af Hvidkilde sø

5

Adventure

Find skatten ud fra skattekortet og bring 1/3 af den tilbage til løbslederen som bevis.

Åmosen nord for Lærerskolen

6

Udeskole

Løse IQ-udfordringer og logiske gåder.

Græsplænen syd for Ollerup sø

Teamenes fordeling på poster i adventureløbet:

 

Team Efterår

Team Vinter

Team Forår

1

2

3

2

3

4

3

4

5

4

5

6

5

6

1

6

1

2

 

 

 


Løbslederens pointopsamlingsskema:

Pointkategorier

Aktivitetstype

Team Efterår

Team Vinter

Team Forår

Post nummer 1

Adventure

 

 

 

2

Natur

 

 

 

3

Sundhed

 

 

 

4

Udeskole

 

 

 

5

Adventure

 

 

 

6

Udeskole

 

 

 

Hurtigste tid

 

 

 

 

Bedste samarbejde

 

 

 

 

Minuspoint

 

 

 

 

Sum af point

 

 

 

 

 

Refleksion over adventureløbet

Hvad var din bedste oplevelse på adventureløbet i dag?

Hvilken oplevelse har du lært mest af i dag?

Har du nogen forslag til noget der kunne ændres i organiseringen af løbet?

Hvordan ville du tilrettelægge dette løb hvis målgruppen var 6. klasse?

Hvordan ville du tilrettelægge dette løb hvis målgruppen var efterskoleelever?

Hvordan ville du tilrettelægge dette løb hvis målgruppen var jurister?

 

Nyttige bøger når man laver pædagogiske adventureløb

”IQ udfordringer” af Joe Cameron

”Brainmatics – logiske gåder” af Ivan Moscovich

”Games in Nature”, af Bartunek og Martin

Notater

 

 


Adventureaktiviteter

Aktiviteter i friluftsliv - adventure


Adventureaktiviteter defineres som aktiviteter, hvor naturen bruges som et middel til at få udfordringer, fysiske såvel som psykiske, alene eller i et team.

Vinter:

Navn Beskrivelse Anvendelse
Sansebane Træk en lang snor igennem et varieret terræn.
Deltagerne får bind for øjnene og skal føle sig frem ad sansebanen, mens de hele tiden holder fast i snoren med den ene hånd
Alle målgrupper.
Skærper følesansen og sætter vores vante se- og høre oplevelsesverden i perspektiv.
Variationer:
Deltagerne kan føle sig frem ad banen alene, eller de kan få en guide med, eller de kan gøre det i team.
Der kan sættes forskellige ting på snoren, som detlagerne så oplever undervejs, med deres hånd.
Balancebane Lav en balancebane rundt i området, hvor deltagerne skal balancere på reb, rafter og sten uden at komme til at røre jorden: Røres jorden, må man starte helt forfra på banen. Målgruppe: Alle
Variationer:
Før banen hen til bænke, gelændere, hegn, mure mv. og lad deltagerne balancere på det også.
Banen kan gennemføres alene, i par eller i team.
Der kan konkurreres på tid.
Der kan indføres forskellige handicaps, når deltagerne har gennemført banen første gang - for eksempel bind for øjnene eller den ene arm “brækket” (Bundet fast til en buksestrop med en elastik, så man automatisk får armen fri igen, hvis man falder alvorligt)
Skattejagt Gennemgå nærområdet og udvælg en række poster, som spreder sig godt over området og som er passende til tidsrammen.
Lav et kort over området, hvor posterne er markerede.
Læg et bogstav på hver post.
Deltagerne får så kortet og den opgave at finde alle bogstaverne og samle dem til ord.
Variationer:
Skattejagten kan gennemføres alene eller i team.
Bogstaverne kan danne eet bestemt ord, eller opgaven kan være at lave flest mulige ord.
Deltagerne kan konkurrere på tid, på at gennemføre med den mest gakkede gangart, på at gennemføre så lydløst som muligt eller på at gennemføre uden at slippe hinandens hænder.
Vandrette rebbaner Se særlig beskrivelse længere nede på siden Samarbejde og konkurrencer for større hold (klasser, skoler ol), der er delt op i team.
Minigolfbane af sne Lav en minigolfbane med tunneller, hop, snoninger mv. af sne. Brug gule tennisbold som golfkugler og lav køller af en kæp med en tværpind forneden. Konkurrence-spil
Samarbejdsøvelse
Konstruktionsøvelse
Finmotorisk træning
Snehuler Lav iglo’er af sneblokke, som er skåret ud i hård sne eller som er formet i plastkasser.
Prøv at lave en forsænket indgang, så de varme luft holdes inde i igloen.
Konstruktionsøvelse
Samarbejde
Stjerneløb - vinter Se særlig beskrivelse længere nede på siden Samarbejde og konkurrencer for større hold (klasser, skoler ol), der er delt op i team.
Vinterbadning Lave svedehytte på stranden og vinterbadning lige ud for den. NB: Regler for badning med elever skal følges. Velovervejet og med forsigtighed: Kan være livsfarligt eller føre til lungebetændelser ol.


Forår:

Navn

Beskrivelse

Anvendelse

Bue & pil

Lave buer af legemshøje hasselkæppe, med sejlgarn som buesnor.

Lav din egen bue på din egen højde, og med dine egne indskæringer.

Kæmpe slangebøsse

Lave en kæmpe slangebøsse  af cykelslanger, spændt ud mellem stolperne i et fodboldmål, i vores ”Frejas hus” eller imellem 2 træer. Lav en plade af pap på midten, som kan rumme kuglerne, der kan være tennisbolde, håndbolde ol.

Eksperimenter eller konkurrencer i at få slangebøssen til at skyde længst muligt, mest muligt præcist mv.

Teamøvelser, hvor teamets medlemmer skiftes til at affyre og gribe bolde i spande: En fra teamet skyder, mens resten står i nedslagsområdet og forsøger at fange boldene i spande, tørklæder ol.

Forårsstjerneløb

Lav et stjerneløb i området imellem de første forårstegn: Gæslinger på piletræer; blomstrende hasselbuske; skud af brændenælder, skvalderkål eller mælkebøtter; det træ som mejsehannen synger fra; vintergækker og erantis i haverne mv.

Lav en forårsudfordring til hver post, som for eksempel: Udstød et forårsbrøl; gå med bare fødder i græsset i 1 minut; Lav en dans til forårsguden; giv kindkys til alle i dit team.

 

 Byg en tømmerflåde

 Hvert team skal bygge en form for tømmerflåde, og bagefter bruge den til at sejle over en sø ol.

Forslag til materialer: Reb, rafter, presenninger, plastikdunke, plastiktønder.

 Som en del af et adventureløb eller som en byggeaktivitet, når man har friluftsliv I nærmiljøet.

 

 


Naturaktiviteter

Aktiviteter i friluftsliv - natur

 

Natur-aktiviteter defineres som aktiviteter, hvor naturen er I centrum for oplevelsen og læringen; hvor naturen er et mål I sig selv (I modsætning til adventureaktiviteter, hvor naturen er et middel) og hvor man lærer om naturen I naturen.

 

Vinter:

Navn

Beskrivelse

Anvendelse

Vintertræer

Lære de danske træer at kende om vinteren; der findes nøgler hvormed man kan bestemme arterne ved at kigge på grene og knopper.

 

Vintersvampe

Nogle svampe kommer frem midt om vinteren, blandt andet de gode spisesvampe judasøre og østershatte. Man kan få gode hæfter om svampe f.eks. hos Kaskelot.

 

Dyrespor

På jagt efter fodspor, ædespor og andre tegn på dyrenes liv i naturen om vinteren. Der findes en bog om dyrespor.

Find forskellige spor, prøv at aflæse historien bag sporere; lav aftryk, tegninger og udstillinger med dyresporene.

 

Mosser og laver

I vinterskoven træder de grønne mosser og de sorte, grå og orange laver tydeligt frem som de gror på træstammer, grene og sten.

Lav nænsomme indsamlinger af dem og lav plancher, udstillinger eller gerne et smukt terrarium med dem: Når mosset kommer ind i varmen og fugtes, så vågner alle de små dyr i det op og myldrer ud og rundt i terrarier, så man kan studere dem og glæde sig over alt det liv midt i vinterens dvaletid.

 

Frøstandere

På jagt i mark og grøft efter de frøstandere fra sommerens urter, som rager op over sneen og spreder deres frø: Hvor mange forskellige slags frøstandere og frø kan man finde? Se på frøene i lup og stereolup og tegned deres forskellige former og strukturer.

Få frøen til at spire i vindueskarmen og se, hvad de udvikler sig til.

 

Fuglereder

Om vinteren kan man få øje på alle de fuglereder i træer og buske, som var helt usynlige om sommeren: Hvor mange forskellige kan man finde? Noter hvor de sidder henne mv.: Højde over jorden, størrelse, opbygning, indhold mv.Prøv at finde ud af, hvilken fugl der har lavet reden.

Pas på, der kan være fuglelopper i nogle fuglereder. Gærdesmuttereder er oftest beboede også om vinteren.

 

 

Forår:

Navn

Beskrivelse

Anvendelse

Fuglestemmer i det tidlige forår

Det tidlige forår er optimalt til at lære sig nogle fuglestemmer, idet der endnu er så få arter der synger, at man lettere kan fokusere på den enkelte fugl og bestemme den, såvel med øre som med øje. Desuden er det lettere at komme ud tidligt om morgenen, hvor de felste fugle synger, her på denne tid…

 

Ramsløg i vindueskarmen

Hente ramsløg – for eksempel fra Præstens skov eller Tankefuldskoven her på sydfyn – og plante dem ind i potter i vindueskarmen; så får man hurtigt og tidligt gang i denne meget karakteristiske og anvendelige krydderurt.

 

Hvor er foråret henne?

Grave ned under det øverste lag af blade mm. på jordoverfladen for at se, om foråret skulle gemme sig hernede: Finde anemoner på vej op, bænkebidere, tusindben og andet kryb i begyndende aktivitet.

 

Skolehaven

Lave en skolehave med bede eller “marker”, hvor vi dyrker vores egne afgrøder til at lave bæredygtig bålmad af: For eksempel kartofler, løg, hestebønner, grøntkål, gulerødder, rødbeder .

 

Krydderurtebedet

Lave et krydderurtebed I forbindelse med bålstedet eller udekøkkenet på friluftslivspladsen. Dyrk for eksempel purløg, sødskærm, kørvel, koriander, timian, slavie, rosmarin.

 

 Samle spiselige planter til aftensmaden

 Bruge noget af undervisningstiden til at samle aktuelle spiselige vilde planter og få gode råd med hjem om, hvordan man kan bruge dem I familiens aftensmad.

For eksempel: Skvalderkål, brændenælder og mælkebøtter.

 

 

 


Udeskole-aktiviteter

Aktiviteter i friluftsliv - udeskole

 

Udeskole-aktiviteter  defineres som aktiviteter, hvor focus lægger på at arbejde med læring af almene, grundlæggende skolefærdigheder indenfor skrivning, læsning, regning mv. indenfor de rammer og muligheder, som friluftslivsfaget giver.

 

Navn

Beskrivelse

Anvendelse

Stave ord

Stave til ord ved at finde ting i naturen, som begynder med de bogstaver, som er i ordet - for eksempel Nød - Agern - Træ - Urt - Ramsløg: NATUR.

Stavetræning.

Detailkendskab til naturen.

Kreativitet.

Hoppe tabeller

Man laver et kvadrat med alle tallene fra 0 - 100; heri kan man så løse tabelopgaver, for eksempel: 7 x 4: Man hopper ind på 7, så over på 4 og til sidst hen på 34.

Tabeltræning.

Træning af plus og minus.

Huskeleg 1

Man laver en firkant med 9 felter indeni, i hvert felt lægger man en ting fra naturen, hentet i området. Deltagerne venter bag en linie, så de ikke har kunnet se felterne; de kommer så frem og ser felterne og opgaven er så at løbe rundt i den omgivende natur og finde tingene til alle 9 felter og placere dem på de rigtige steder (man må godt se den oprindelige firkant) i den firkant med felter, som deltagerne selv laver. Den person/det hold, som først løser opgaven korrekt, vinder.

Hukommelsestræning

Opmærksomhedstræning

Samarbejde

Huskeleg 2

Man lægger en 20 - 30 ting fra naturen på en lille område, som dækkes med et tæppe. Deltagerne kommer frem til stedet, får lov at se tingene i et minut, hvorefter de tildækkes igen. Der gives så 1 point for hver korrekt husket ting.

Hukommelsestræning

Opmærksomhedstræning

Samarbejde

 

Variationer:

Deltagerne skal finde de ting som de kan huske i den omliggende natur.

Deltagerne skal finde tingene og lægge dem på det samme sted i området, som de ligger i det område de så i 1 minut.

Huskeleg 3: Naturmemo

Find så mange forskellige slags blade fra træer som du kan, 2 af hver slags. Klistr blade fast på paptallerkner, så der er 2 tallerkner med samme slags blad på.

Læg tallekrnerne tilfældigt i et spredt mønste på et åbent område.

Ligesom i memo gælder det nu om at få flest stik med ens blade, ved at skiftes til at måtte vende 2 tallerkner.

Hukommelse.

Opmærksomhed

Samarbejde

 

Variation:

Deltagerne står bag en streg i god afstand fra tallerkenfeltet, stillet op i 2 rækker. Når alt er klart løber en fra hver række frem til feltet og må vende 2 tallerkner og løbe tilbage og fortælle de andre, hvad h-n fandt, hvorpå den næste løber frem osv.

Mål højden på et træ

Man kan finde ud af, hvor højt et træ er, ved at sammenligne det med noget der har en kendt højde, for eksempel et andet menneske:

Mennesket med den kendte højde stiller sig hen under det træ, hvis højde man ønsket at finde ud af.

Den der måler skal bruge en lang, lige pind og en blyant: Pinden holdes ud i strakt arm, så pindens øverste kant flugter med det øverste af hovedet på personen under træet. Sæt så et mærke på pinden på det sted, der flugter med personens fødder.

Bliv stående og flyt finden opad, så pindens øverste kant nu flugter med trætoppen, i stedet for med hovedtoppen.

Sæt så igen et mærke på pinden, dennegang så det flugter med træets fod.

De 2 mærker man nu har på pinden viser, hvor mange gange træet er højere end personen ( i centimeter): Hvis personen er 180 cm og afstanden imellem mærkerne er 15 cm, så er træet cirka 27 meter højt.

Matematik

Biologiske undersøgelser af træhøjder i en åben skov ol.

Mål alderen på et træ

Man kan groft sagt udregne alderen på et træ ved at måle træstammens omkreds i cm  1, 5 meter oppe over jorden, og så dividere denne omkreds med 2,5 cm - fordi de fleste træer heromkring groft sagt vokser 2,5 cm i omkreds hvert år.

Matematik

Biologiske undersøgelser af træbevoksningers alder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forår:

Navn

Beskrivelse

Anvendelse

Naturblyanten

Lav din egen naturblyant, ved at presse en blyantsstift igennem den bløde marv i en passende tykkelse og længde pile- eller askegren.

 

Pilefløjten

Når piletræernes bark løsner sig ved saftstigningen om foråret er det tid til at lave pilefløjter

Eksperimentere eller konkurrere i at lave de bedst pilefløjter.

Lave et pilefløjtekor og indøve en enkel melodi.

Kompasgang

Følg en kompaskurs fra punkt til punkt i området eller rundt på en afmærket bane. Laves oftest ved at give en kompaskurs + afstand til punktet eller posten.

Matematik.

Færdighedstræning i orientering.

Variation: Kan laves med en papirspose over hovedet, så man kun kan se sine fødder og kompasset, men ikke få overblik over området.

Haikudigte

Gå rundt I naturen med en lille notesbog og finde inspiration til at skrive haikudigte, specielt ved at fokusere på detaljerne I naturen og ved at sidde stille og opmærksomt suge indtryk til sig.

 

Konstruktion af energieffektive, forureningssvage brændekomfurer.

Udtænke og bygge forskellige modeller af små brændefyrede komfurer af metaldåser, jernplader ol.: Hvor små komfurer kan man lave? Hvor mange og hvor store trækhuller skal der være, for at forbrændingen er mest effektiv og røgfri? Hvem kan koge en liter vand over et coladåsekomfur – hurtigst? Med færrest gram brænde?

 

 Filosofgang med refleksionsopgaver

 Give elever I par refleksionsopgaver indenfor samfundsfag, historie, dansk, religion mv.

 

 

 

 

 

 

 

 


Sundhedsaktiviteter

Sundhedsaktiviteter

Sundhedsaktiviteter defineres som aktiviteter, hvor fokus er på kroppens og sindets sundhed og velvære; her handler det altså ikke om at glemme kroppen og koncentrere sig om at lære noget, men tværtimod - og som en nødvendig kontrast - om at fokusere på selve kroppens og dens naturlige behov for bevægelse og afspænding som forudsætning for arbejde og læring.

Vinter:

Navn

Beskrivelse

Anvendelse

Gåture i naturen

Raske traveture i frisk luft, gerne midt på dagen og i varieret terræn

Konditionstræning

Styrketræning

Smidighed i leddene

Filosofgang -refleksionsøvelser

Mindfulness i naturen

Bruge naturen som rum for afslapning og afstressning igennem øvelser, der leder opmærksomheden væk fra tankestrømmen (der ofte er fuld af spekulationer og bekymringer) og ind i sanselige oplevelser af naturen: Sansning af detaljer i naturen; fokusering på den samme naturting igennem længere tid; oplevelse af naturen igennem andre sanser end synet.

Afspænding

Afstressning

Opmærksomhedstræning

Svedehytte

Bygge en svedehytte af rafter, presenning og snor.

Opvarmede sten (IKKE flint) tages ud af glødebålet med skovle og lægges ind  i et forberedt hul i græstørven inde i svedehytten. Stænkes evt. med vand, så hytten fyldes med damp. Man kan også stænke med urteteer, der løsner og lindrer betændelser i åndedrætsorganerne. Kan både benyttes med eller uden tøj.

Blive gennemvarm på en kold dag.

Skabe en særlig stemning.

Skabe et specielt rum til fortællinger, indvielser, helbredelse mv.

Lave et fælles baderum til en kold dag på tur.

Lys og luft  midt på dagen

Arbejde, gå eller evt. sidde varmt indpakket ude midt på dagen om vinteren, lige når lysintensiteten er størst.

Høj lysintensitet giver bedre humør, større livsglæde.

Frisk luft ditto, samt stimulerer hjerneaktiviteten

Skoven som fitnessrum

Hænge i armene i grene, løfte grene eller stammer eller sten, hoppe op og ned af træstuppe, sten ol., lave vægte i forskellige sværhedsgrader, bøje smidige grene med armene eller benene.

Styrketræning ved brug af grene og træstammer

Helbredende drikke

Lave varme, helbredende vinterdrikke over bål eller trangia: Hyldebærsaft, The af lakridsrod & ingefær; the med æteriske olier: Timian, salvie, kamille mv.

Få varmen i kroppen indefra.

Lindre og forebygge infektionssygdomme.

 

Forår:

Navn

Beskrivelse

Anvendelse

Forårets første grønne vitaminpiller

Gå på jagt efter de første skud af brændenælder, skvalderkål og mælkebøtter. Samle, rense og skylle grundigt – hvorefter de indtages rå; hvis man nuldrer brændenælder tilstrækkeligt grundigt med handsker på, kan de spises rå uden at brænde (prøv først på huden om de brænder).

 

Træk forårsvejret!

Gå en tur alene med fokus på at trække vejret dybt med jævne mellemrum: Trække forårsluften dybt ned i lungerne – og puste den gamle vinterluft ud fra bunden af lungerne…

 

Forårsfitness

Undersøg området for mulige fitness-steder, så vi kan få løsnet og trænet vinterens gamle stive muskler og led: Ting der kan løftes, steder man kan hænge i armene, ting at balancere på, gode steder at lave strækøvelser mv.

 

Parkour I skolegården

Lav en runde rundt om og på skolens bygninger, således at man kan løbe rundt I små hold (rækker) og lave forskellige øvelser på skolens bygninger: Gå på alle 4 op ad trapper; klatre på ydersiden af stakitter og rækværk, balancere på lave mure mv.

 

 Massage

 Lav et behageligt massagested, I ly for sol og blæst, og giv hinanden massage, enten parvis eller I grupper, hvor en får massage af resten af gruppen på een gang. Brug rolige, blide bevægelser og fokuser på fødder og hænder, nakke og skuldre. Prøv også ansigtsmassage.

 

 

 

 

 



Find selv flere aktiviteter...

Kilder til aktiviteter i friluftsliv

Bøger der beskriver forskellige aktiviteter i friluftsliv:

”Ud med ungerne! – friluftsaktiviteter for børn”, Jens Morten Frederiksen

”Kom ud, unger! – Flere friluftsaktiviteter for børn, Jens Morten Frederiksen.

”Børnenes naturbog”, Trine Sørensen

”Naturdetektiv – udforsk naturen med over 30 spændende aktiviteter”, Richard Walker

”Nu skal vi ud… - årets gang i naturen”, Maarup og Lind

”En tur i skoven – Guide til familieskovture, Ulla Raben.

”Lege for voksne”, Erik Rønholt

”Motionslege – for børn og voksne”, Terje Nordberg

”På lejrtur – en praktisk håndbog”, Hugh Macmanners

Steder på nettet som beskriver forskellige aktiviteter i friluftsliv

www.skoven-i-skolen.dk

www.dn.dk : Danmarks Naturfredningsforening

www.dds.dk   : Det danske Spejderkorps

 

 

 


Generelt om adventureaktiviteter
Adventureaktiviteter 


Hvad er adventureaktiviteter?


I vores pædagogiske sammenhæng kan man kort og godt definerer adventure som aktiviteter, hvor vi bruger  naturen som middel til udfordring : Vi bruger naturen til at udfordre eleverne kropsligt (konditionsmæssigt, muskelstyrkemæssigt, balancemæssigt ), mentalt (koncentration, opmærksomhed, brug af forskellige intelligenser) og samarbejdsmæssigt.


Hvordan arbejder vi med adventureaktiviteter i læreruddannelsen?


Som beskrevet ovenfor der der 2 obligatoriske adventureaktiviteter som er en fast del af uddannelsen: Adventurebaner og adventureløb.


Adventurebaner er i vores forstand udfordringsbaner, som er lavet af reb, rafter - og hvad man nu måtte have fantasi til og mulighed for at bruge - igennem et mindre område i nærmiljøet omkring skolen eller et andet sted ude i naturen.


Adventureløb bevæger sig derimod over et større område (svarende til orienteringsløb) og deltagerne møder på ruten forskellige slags udfordringer, som kræver forskellige slags evner og begavelser for at løses bedst muligt - der kan således være noget der udfordrer deltagernes samarbejdsevne, kondition, muskelstyrke, smidighed, sproglige sans, hukommelse, opmærksomhed, tålmodighed mv.


Adventureløb kan naturligvis tilrettelægges med henblik på at deltagerne løber imellem udfordringerne, men det kan lige så godt tilrettelægges så de går imellem udfordringerne (nogen steder kaldes dette for adventurewalk), afhængigt af hvad det er man vil med adventureløbet.


I begge former for adventureaktiviteter er det vigtigt at tilrettelægge dem sådan, at det ikke bliver det rene triumfløb for en bestemt type af begavelse og det rene sejpineri for andre typer af begavelser, men netop således at deltagerne kommer til at opleve forskellige evner/begavelser/kompetencer/intelligenser/læringsstile være stærke og svage undervejs.

Der betyder ikke at det ikke må være konkurrenceorienteret, men det betyder at det skal være en konkurrence som ikke vindes af en form for begavelse alene.

Begge former for adventureaktiviteter kan laves såvel i skolens nærmiljø som på ture ude i naturen længere væk.

Ideer til adventureaktiviteter i nærmiljøet:

Med hensyn til at lave adventureaktiviteter i nærmiljøet, skal det forstås på den måde, at rigtig meget friluftsliv i skolerne foregår på skolens område eller i skolens nærmiljø, som en del af det daglige skema  - udfordringen når man skal lave adventureaktiviteter indenfor denne ramme ligger så i at udnytte de muligheder som nærmiljøet byder på.

 

Friluftsliv på Lærerskolen tager ofte udgangspunkt i et centrum bestående af en bålplads med mulighed for at få varme, ly og noget varmt at spise og drikke hele året. Ud fra dette centrum laver vi så forskellige aktiviteter ud i nærmiljøet eller ud i den omgivende natur.

 

I den kontekst arbejder vi med adventureløb som stjerneløb, hvor deltagerne løber fra bålet i centrum og ud i forskellige retninger og laver forskellige adventureaktiviteter derude, hvorefter de vender tilbage til bålet, rapporterer hvordan det gik, for så at blive sendt ud i en ny retning til en ny aktivitet.


En ideliste til et adventureløb på Lærerskolen kunne så således ud:

 

1) løbe over til Gymnastikhøjskolens rebbaner i det syd-østlige hjørne bag volden: Klatre op og ned af de 2 reb der hænger ned tæt på landevejen + balancere over de 2 bomme + svinge i rebet og komme op at stå på træstubben

2) Løse opgaver med rafterne på friluftslivspladsen: bygge tårne; spille kryds og bolle med sten og pinde i felter, som ligger i den ene ende af friluftslivspladsen, mens de konkurrerende team står i den anden ende og skiftes til at sende en frem for at flytte en brik mv.

3) Løse opgaver i tårnet på friluftslivspladsen: Klatre op og ned på forskellig vis; springe ud på forskellig vis; rapelle på forskellig vis?

4) Finde passende udfordringer i bygningerne på Lærerskolen: klatre på murfremspring, vindeltrappen, brandtrapper mv.

5) Efter aftale med lodsejerne løbe ned i mosen med rafter og reb og lave en hurtig bro over åen, få alle over på den anden side og så herfra hjem igen med alt udstyret uden at efterlade spor derned.

6) Efter aftale med Gymnastikhøjskolen bære dunke, brædder, reb og redningsveste ned til deres sø i parken, bygge en tømmerflåde og sejle over til den anden side og tilbage igen.

 

Ideer til adventurebaner:


På Lærerskolen har vi udviklet en kasse med udstyr til at lave vandrette rebbaner. 


Den vandrette klatrebane kan for eksempel laves således:

Find 5 kraftige træer der står nogenlunde i række og med en passende afstand imellem sig (i størrelsesordenen 4-8 meter)

Til banen bruges de to 50 meters 16 mm. polypropylen reb, der sættes op med det ene 1/2 meters penge over jorden og det andet cirka 2 meter højere oppe.

Banen kan for eksempel laves således, at de 2 reb er parallelle mellem de 2 første træer, så krydser de hinanden imellem de 2 næste træer, så er det nederste reb stramt og det øverste slapt og til sidst er det nederste slapt og det øverste stramt imellem de 2 sidste træer.

Banen startes ved at man laver et stik rundt om det første træ i 1/2 meters højde; stikket skal være enkelt at lave, holdbart og ikke mindst let at løsne efter belastningen med mange mennesker på rebbanen. Efter vores nuværende erfaring er det bedst med et dobbelt halvstik eller med 2 enkelte halvstik. Det er svært at beskrive stikket med ord (efterhånden får vi lagt tegninger, foto eller video ind), men det er noget i retning af at føre rebet 2 gange rundt om stammen, således at der laves et kryds midt på siden af stammen, og til sidst føres tampen (rebenden) under krydset.

Efter at have lavet dette stik trækkes rebet (gerne i form af en ende + et kvejl) hen til næste træ, hvor det fastgøres i en tilsvarende højde med et baghåndsknob. Jo flere runder rundt om stammen der er i baghåndsknobet, jo strammere bliver stikket; jeg vil i hvert fald anbefale 2 runder.

Efter at have lavet baghåndsknobet føres rebet enten direkte videre mod næste træ, eller baghåndsknobet afsluttes med et dobbelt halvstik.

På den sidste træ i banen kan der lukkes og slukkes med en serie baghåndsknob, der afsluttes med et dobbelt halvstik.

Denne enkle grundmodel af en vandret klatrebane kan udbygges ved at bruge prusikknuder, stålkarabiner og taljetræk til at få rebene endnu strammere.


Kilder til flere ideer til adventureaktiviteter:

”Natur, leg & udfordring”, Frank Meier og David Hundebøll, Udfordring 1998.



Naturaktiviteter

Naturaktiviteter i nærmiljøet

Når vi laver naturaktiviteter, så er det naturen i sig selv, som er i fokus – vi laver altså aktiviteterne for at blive klogere på naturen; enten på naturen i sig selv (dyr, planter, økosystemer mv.) eller på menneskets forhold til naturen (natursyn, naturoplevelse, bæredygtighed mv.)

Om vinteren kunne naturaktiviteter i nærmiljøet være

-       se på dyrespor (fodspor og ædespor)

-       isfiskeri (fiske gennem et hul i tyk & sikker is)

-       træerne om vinteren (kende arterne på former, grene og knopper)

-       se på de laver der gror på stammer og sten (naturhistorie, lave en udstilling)

-       fuglene på foderbrættet

-       finde fuglereder i hække, buske og træer

Kilder til flere naturaktiviteter:

”Familiens naturbog”, Thomas Bille og Leif Schack-Nielsen

”Ud med ungerne!” – friluftsaktiviteter for børn, www.55nord.dk

www.skoveniskolen.dk

www.naturguide.dk

 

 


Vejledning i at lave aktiviter i friluftsliv

Definition:

En aktivitet i friluftsliv er – i vores pædagogiske sammenhæng – det at vi laver noget aktivt i naturen, noget aktivt som har mening, mål og organisering. Det vi laver er således gennemtænkt og planlagt af nogen på forhånd, og disse nogen får feedback på, hvordan dem der prøvede aktiviteten oplevede det. 

Hvordan laver man aktiviteter?

Opgaven er at lave aktiviteter med mening, mål og organisering – indenfor den tidsramme vi har afsat til det; på anden årgang er tidsrammen (her i 2010) 1 time til at afprøve en aktivitet på holdet, mens vi på 4. årgang har mere åbne rammer, afhængigt af hvordan de enkelte arbejder med deres undervisningsplaner.

Der skal laves en skriftlig beskrivelse af aktiviteten (mening, mål og organisering), som skal revideres ud fra den reviewing den får og lægges ind på Fronter:

-       Mening: Hvad er meningen med at lave denne aktivitet?

 

Her skal I beskrive, hvorfor det er godt og meningsfuldt at sætte folk (studerende, elever, kursister ol.) til at lave denne aktivitet. Det gøres typisk ved at bruge værdiord og ved at sætte aktiviteten ind i en større sammenhæng eller helhed. For eksempel kan man skrive at det er sundt, sjovt og lærerigt (værdiord) at lave stjerneløb, og at det at lave stjerneløb for børn og unge i skolerne giver mere bevægelse og variation i en ellers stillesiddende skolehverdag + at det giver succesoplevelser for andre end bogligt begavede elever og tilfredsstiller især drengenes behov for fysisk bevægelse ud over idrætstimerne, hvilket der er et udtalt behov for i tidens skole (sætte det ind i en større sammenhæng)

 

-       Mål: Hvad vil I opnå med at lave denne aktivitet?

 

Her skal I beskrive nogle konkrete, iagttagelige ting som I ønsker at opnå med denne aktivitet – for eksempel kan mål være

o      at deltagerne griner

o      at de stille begynder at sige noget

o      at deltagerne prøver at finde vej uden brug af synssansen

o      at alle bliver forpustede

o      at alle får prøvet at holde en regnorm i hånden i et minut

 

-       Organisering: Hvordan organiseres aktiviteten?

 

Her beskriver I regler, baner, materialer mv., således at I beskriver hvordan man laver aktiviteten på en måde, så andre kan lave den herudfra.


Bygge-aktiviteter i nærmiljøet

 Byggeaktiviteter i nærmiljøet deles op i to typer: Midlertidige byggerier og permanente byggerier.

 Midlertidige byggerier vil typisk være noget, som kan bygges i løbet af timerne (2-4 timer) og pilles ned igen i løbet af timerne. Jeg forestiller mig at vi efterhånden opbygger en samling af materialer, som de forskellige hold kan (gen-) bruge.

Permanente byggerier skal indgå i opbygningen af en inspirerende og praktisk friluftslivsplads, og skal holde fra en sæson til en årrække.

Midlertidige byggerier kunne for eksempel,

-       når der er sne om vinteren være

o      bygge en iglo

o      bygge snelygter

o      lave islamper

o      lave fakler af dunhammere

-       hele året være

o      konstruktioner af rafter og tovværk, for eksempel

§       ti-minutters tårn

§       køkkenbord

§       abebro

§       balancebro

§       grydeholder

o      konstruktioner med presenninger og tovværk

§       regnvandssamlere

§       forskellige former for biuvakker

§       forskellige former for svedehytter


Permanente byggerier kunne for eksempel være

-       bageovne til friluftslivspladsen

o      kasse-jordovn

-       kogesteder til friluftslivspladsen

o      skakter i jorden, med luftkanal(er) og eventuelt stenforing

o      metalbeholdere (gamle 3-5 liters malerdåser, gryder ol.)

-       småhytter til friluftslivspladsen

o      solhytter (dvs hytter dækker af kraftig, klar plastik som giver læ og solvarme, specielt i februar – marts og oktober-november)

o      pilehytter

Kilder til denne form for aktiviteter:

”På lejrtur – en praktisk håndbog”, Hugh Macmanners, Skarvs friluftsserie 1997

”Ud med ungerne” – friluftslivsaktiviteter for børn.

”Rafter og tovværk”, Det danske spejderkorps 2006

http://aktivitet.dds.dk/index.php?id=65   (spejdernes aktivitetsdatabase)

Vildmarken begynder i baghaven – en aktivitetsbog for børn og deres voksne

”Bålkogebogen II – aktiviteter i naturens køkken


Spøgelse

-           en aktivitet til rundt om bålet

Deltagerne skiftes til at sige et bogstav, indtil det ord som bogstaverne danner bliver for mærkeligt for en af deltagerne, som så kræver af få en forklaring af hvad ordet betyder (for eksempel ”xypyfyt”) af den der har tilføjet det sidste bogstav.

Efter forklaringen tælles der ned 3-2-1-stem! Og alle rækker hånden op og stemmer enten for forklaringen eller imod forklaringen. Hvis der er flertal for forklaringen, så bliver den der krævede en forklaring ¼ spøgelse; hvis ikke bliver den der forklarede ¼ spøgelse.

Så starter den der blev ¼ spøgelse med et nyt bogstav osv. indtil nogen bliver 4/4 spøgelse; når man bliver dette skal man højt erklære det: Herefter må ingen reagere på en under resten af legen, selvom man naturligvis gør hvad man kan for at blive bemærket. Hvis nogen reagerer på en, bliver de yderligere ¼ spøgelse, mens spøgelset selv bliver ¾ spøgelse.

Således fortsættes så længe man lyster…


Natur Kims leg

Aktivitet i Friluftsliv!

 

I vores gruppe har vil planlagt en lille aktivitet på ca. 15 min inkl. forklaring og afslutning.

 

Natur kims leg.

Man laver nogle felter i jorden, et sted hvor det er muligt og tegne, ellers kan man ligge grene ud, så de danner små firkanter.

 

Derefter finder man nogle ting i naturen inden for et bestemt område. Disse naturgenstande placere man så i de forskellige rum.

 

Deltagerne bliver nu inddelt i små grupper.

De får nu 1-2 min( alt efter sværhedsgrad) til at huske tingene og deres placering i firkanten inden den igen bliver dækket til.

Derefter skal de selv finde tingene og placere dem. De skal også selv bygge firkanterne. Dette får de ca. 10 min. til.

Hvis sværhedsgraden skal være svære kan man sige, at de skal kunne alle naturtingene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mvh Maj-linn, Johanne DJ og Johanne K


Henrik Vendelbo Jensen: Pandekagekonkurrencen

3 timers forløb i vinterfriluftsliv

 

Pandekage konkurrence:

 

Materiale liste:

 

·        Snor (tørresnor tykkelse)

·        Tændstikker/tændstikæske

·        Avis

·        Knive

·        Økser

·        Paletkniv

·        Et stykke stort papir (skal anvendes til at notere hvor meget de forskellige hold har fået udleveret)

·        Pander til pandekager(Her er det en god ide at anvende en pande beregnet til bål)

·        Evt. en rist

·        Ingredienser til pandekage dej

·        Skåle til dejen

·         

 

 

Opgavens fremgangsmåde:

 

Inden timen starter har man forberedt holdene ca. 3-4 elever på hvert hold. Ud fra hvor mange hold der bliver dannet, laver man til hvert hold en plads hvor holdet skal lave et bål. Dette gøres ved at spænde en snor mellem to pinde, som skal være lige høje(En godt ide er at ligge bålene ved bål stedet eller tæt ved, så man senere kan samle dem til et stort bål når der skal laves pandekager).  Hvert hold får udleveret 3 tændstikker og en tændstikæske. Opgaven er nu for eleverne at lave et bål under snoren så denne brændes over.

Igennem hele konkurrencen gælder det om at samle point så man til sidst bliver det hold der vinder pandekage konkurrencen.

 

Oversigt over minus point:

 

·        Tændstikker            - 5 point

·        Avis                        - 10 point

·        Kniv                       - 10 point

·        Økse                      - 10 point

 

Det vil sige; hvis et hold har brugt sine tændstikker uden at få bål, kan holdet købe sig til de ovenstående ting.

I første omgang gælder det at være det hold som hurtigst brænder snoren over. Dem der først får snoren brand over får 10 point gange hvor mange hold der deltager i konkurrencen. Nr. 2 får 10 point mindre osv.

 

Når alle har fået deres snore brand over, begynder man at fodre bålet med brænde på tykkelse med tre fingre. (Med denne tykkelse brænde kan man nemmere styre bålets størrelse og temperatur) Man kan her vælge at samle bålene til et stort bål hvorover man ligger en rist. Man kan også vælge at lave pandekager på hvert bål. Hvis man vælger dette, skal hvert hold gøre bålet klar så man kan ligge en pande over bålet. Det kan man f.eks. gøre ved at danne en firekant af 4 stykker større brande og dermed ligge pande på de store brændestykker, så panden kun hviler på træet og selve stegefladen er over ilden.

 

Det gælder herefter for hvert hold at lave så mange pandekager som muligt. Hver pandekage giver 5 point og der udleveres 10 ekstra point, når holdet har laver det antal pandekager svarende til antal personer der er på hvert hold.

Det hold der har samlet flest point når konkurrencen er slut har vundet pandekagekonkurrencen.

 


Ivy Bjarnskov: Tidens tons

Tidens tons

 

For mellemtrinnet – ca. 20 stk.

 

Vil have eleverne udenfor. Vise dem og afprøve forskellige klassiske og alternative idrætsaktiviteter – nogle fra ældre dage. Nogle fra andre kulturer.

Derudover skal de også lave redskaberne.

 

Målet er at eleverne skal opleve forskellige fysiske ude-aktiviteter og prøve at fremstille redskaber dertil af naturens egen materialer.

 

Tidsplan

3 lektioner i alt

 

1. lektion

1)      Præsentation af 7 stationer

1.       Bue og pil

a.       Præcision

b.       Længde

2.       Lægte-kast

3.       Kugle/sten-stød

4.       Balance tvekamp

5.       Rulle træstamme

6.       ”Stikke Palles øje ud” [1]

 

2)      Gennemgang af arbejdsområder

1.       Bue og pil

a)      Buer skal fremstilles

b)      Pile skal snittes

2.       Balance tvekamp

a)      Bom skal laves

3.       ”Stikke Palles øje ud”

a)      Lang kæp (6 – 8 fod, 1 – 1½ tomme tyk) [2]

b)      2 stk. ”øje-kæppe” (1 fod, 2 – 3 tommer tyk, skal kunne stå selv i jorden, så skal snittes spids i ”jord-enden”)

c)       2 sten skal findes. Ens størrelse. Skal ligge oven på ”øje-kæppene”

 

-           De andre stationer skal der laves baner til konkurrencerne.

 

 

3)       

1.       Eleverne skal deles ud i hold.

2.       Arbejdsregler, sikkerhed gennemgås.

3.       Arbejdet påbegyndes.

2. lektion

1)      Videre arbejde

2)      Arbejdet afsluttes løbende – gruppe arbejde – spørgsmål og opgaver om idrætshistorie til dem der er hurtigst færdigt.

3)      ”Konkurrencen” kan begynde. 2 og 2 eller 4 og 4 går de rundt sammen fra station til station.

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Risiko

 

Snitsår

Balancebommen er jeg lidt usikker på, hvordan skal laves!

Almindelige sportsskader

 

Forebyggelse

 

Ordentlig information om sikkerhed ved brug af værktøj og knive.

 

Hvis det går galt…

 

Nødhjælpskasse

Isposer

 

Historier

 

Idrætshistorisk

1)      Bue og pil – Indianere

2)      Lægtekast – Highland Games, Skotland

3)      ”Stikke Palles øje ud” – Gammel dansk idrætsleg

4)      Kuglestød – Gammel vikinge-leg. Før i tiden brugte de kranier fra deres togter! (Vist noget af en skrøne, men hvorfor ikke fortælle den ;o)

 

 



[1] Gammel tvakampsleg. Ryg mod ryg med kæp i mellem benene. Træk kæppen mod dig selv og prøv med enden af kæppen, at vælte en sten ned fra en kæp, du har til at stå foran dig på en stang/kæp, der er plantet ned i jorden.

[2] Hertil skal der være en plan over gamle mål, så eleverne selv kan omregne dem til cm osv.


IDEKATALOG I FRILUFTSLIV

Kataloget er lavet af en projektgruppe på et liniefagshold: Eja Haag Grahn, Kristiane Juul Johansen, Mads Lund Unden, Martin W. Hill, Nils Andreasen, Thomas Lahn Sørensen og Jeppe Ystrøm

Aktivitet: Fisk i pilerist

Hvad skal de lære: Primitiv madlavning

Tid: Det tager 30 min. at stege. Evt. tid til at dissekere og eller rense

fisken

Sted: Sted hvor der må laves bål

Hvad

Økonomi: Penge til fisk

Alder: 6 kl.

Hvem

Forudsætninger: Hvis eleverne ikke har flettet med pil før, kan de ikke lave risten

uden en del hjælp fra læreren.

Hvorfor

Oplevelse af at mad kan tilberedes primitivt uden brug af gryder.

Materialer: Fisk, salt, køkkengrej, pil, grensaks

Litteratur:

Forberedelse elev:

Forberedelse lærer:

Hvordan

I hold af to klargøres 1 fisk pr. hold. Hvert hold laver en pilerist og vi steger fiskene.

Feedback:

Evaluering:

Variationer:

Udvikling

Evt.: Put en ekstra pind i ringen hvis fisken er ved at falde ud.


IDEKATALOG I FRILUFTSLIV

Kataloget er lavet af en projektgruppe på et liniefagshold: Eja Haag Grahn, Kristiane Juul Johansen, Mads Lund Unden, Martin W. Hill, Nils Andreasen, Thomas Lahn Sørensen og Jeppe Ystrøm

Aktivitet: Pionering

Hvad skal de lære: Besnøringer, pionering

Tid: 3 timer.

Sted: Ved en raftegård med en plan strækning i nærheden.

Hvad

Økonomi:

Alder: 14-15 år. Der kræves lidt råstyrke, samt evne til at planlægge og

konstruere bevægelige konstruktioner.

Hvem

Forudsætninger: Ingen ud over de ovenstående.

Hvorfor

Pionering styrker mange forskellige kompetencer i friluftssammenhæng. Samarbejde,

kreativitet, logisk tænkning, kontruktionsevne og planlægning.

Det kan være sjovt at bygge pioneringsarbejder, og har man sin barnlige fantasi og

forestillingsevne, så kan alt næsten være muligt at bygge. Lidt som LEGO!

Det er vigtigt, at det for eleverne er meningsfyldt det de bygger, eller at de kan se dets

anvendelse.

Materialer: Rafter fra 1 meter til 4 m ca. 10 stk./gruppe.

Litteratur: Spejdernes opslagsbøger. (Spejderlex, Spejderliv)

Forberedelse elev: Ingen.

Forberedelse lærer: Kendskab til besnøringerne: tømmerstik, dobbelthalvstik,

vinkelbesnøring, ottetalsbesnøring.

Hvordan

Introduktion til pionering med sikkerhed, muligheder og udbytte.

Indledende staffet med træning i tømmerstik. Elever inddelt i hold hvor alle skal fragte totre

rafter rundt om et punkt og tilbage til holdet. Alle lære først at binde et tømmerstik.

Herefter i grupper(45)

øvelser med at binde de øvrige besnøringer.

I de samme grupper får man nu præsenteret udfordringen med den ”vandrende sten”.

Udkast til idé udleveres til hver gruppe.

Efter et bestemt tidsrum (ca. 1 time) afholdes konkurrence mellem de enkelte gruppe

(evt. på tid, da der kræves god afstand for at det ikke bliver farligt (8 m mellem hver

gruppe.)).

Evt. kan der være to omgange, hvor grupperne i mellem kan justerer deres

konstruktioner.

Feedback: Der var uenighed om hvor gamle eleverne skal være.

Evaluering:

Det kan være meget svært at skaffe billigt besnøringsreb i alm.

byggemarkeder. Det kan muligvis fås hos spejderbutikker eller

landbrugsvarecentre (tjek nettet).

Vi brugte høstbindergarn, det havde den ulempe at

besnøringerne hurtigt blev løse, til gengæld var det hurtigt at

”binde” op!

Lad erfarne (spejdere mm) hjælpe begyndere.

Større pioneringsarbejder kan nemt blive farlige, og arbejder

kræver derfor opmærksomhed fra den ansvarliges side.

Variationer: Vores erfaringer siger os at: romersk stridsvogn, karrusel,

pariserhjul, høje tårne, spiseborde og sengepladser er fede!

Udvikling

Evt.:


Grøn klatring

 

Ide:

Vi laver en plan for, hvordan man på vores område (Den frie Lærerskoles friluftslivsområde) kan opsætte et netværk af vandrette klatrebaner, som kan sættes op, bruges og pilles ned på en formiddag – hvorved hold efter hold får lejlighed til at prøve og opbygge færdigheder i at sætte rebbaner op.

 

Udfordringen ligger altså i at få udtænkt, opbygger og afprøvet et system af pæle, træer og kasser med reb, således at vi kan lave disse midlertidige klatrebaner på en sjov og sikker måde. Grøn, vandret klatring er et alternativ til rød, lodret klatring, som kræver meget omfattende sikkerhed og tilsvarende færdigheder og instruktøreksaminer.

 

Målet er at skabe optimale muligheder for at få noget sund bevægelse i nærmiljøet – en bevægelse der udfordrer og træner balance, armkræfter og smidighed.

 

Arbejdsplaner:

-          kigge området igennem for at udvælge de træer, vi kan bruge og finde de bedste steder til at palcere en faststående pæl eller 2

-          Måle op hvor meget reb vi skal bruge for at kunne bygge et netværk af rebbaner mellem træerne og pælene

-          Finde eksempler og priser på mulige pæle og etableringen af dem

-          Ansøgning til BLU om at måtte sætte pæl op

-          Ansøgning til Paritetisk udvalg om penge til pæl, reb, kasse og øvrige materialer

-          Forøvelser i at sætte rebbaner op

-          Sætte pæl op og prøve et første netværk af rebbaner

 

Erfaring og overvejelser gjort af klatrebane-gruppen i friluftsliv den 6. februar 2009

 

af Marie, Jakob, Kasper og Lea.

 

0.         Med reb, som dagens eneste materiale, går vi ufortrødent i gang på Kærlighedsstien. Vi ser hurtigt en bane for os og kaster den første rebende om den første stamme i en halv meters højde. Hurtigt har vi en holdbar line. Måske er det mere held end forstand, der holder den oppe. Ingen af os har en klar idé om, hvilke knob der er optimale til formålet. Vi kender alle et par knob eller to og giver os i kast med dem. De holder som sagt, men vi finder hurtigt frem til, at vi må lære mere om knob.

 

0.         To reb til kommer op. Banen ligner nu et ettal i romertal: To reb på tværs af stien (herefter betegnet som reb 1 og 2) og et på langs mellem disse (betegnet som reb 3). Vi har ved al vores håndkraft strammet og strammet, men det vi erfarer med det samme at, med vores vægt ender rebet under vores fødder ved jordhøjde. Ny idé: Reb 3 skal fæstnes til et træ midtvejs mellem reb 1 og 2. Vi overvejer hvorvidt dette nye reb (reb 4) skal fæstnes højt oppe og mellem to træer (et på hver sin side af stien, ligesom tilfældet er med reb 1 og 2) og derved bære reb 3. Vi går fra det grundet vores vægt kontra træernes størrelse (der vil være risiko for at brække træerne, fordi de er så slanke nær kronerne). I stedet fører vi reb 4 fra et træ midt mellem de træer, der bærer reb 1 og 2, og strammer reb 3 ind mod dette træ – også i en højde af ca. ½ meter over jorden.

 

 

0.         Stabiliteten vi ønskede er blevet skabt og linerne kan nu bære vores vægt. Nu handler det om, at få skabt et hjælpemiddel, så vi kan holde balancen på linerne. Vi overvejer forskellige alternativer til et ’hjælpereb’. En mulighed er at lave et stort kryds af reb halvanden meter over linen, hvor midten af krydset er i centrum af det brugte areal. Vi vælger dog den løsning, hvor vi med et reb i en højde af halvanden meter over reb 1, 2, 3 og 4 skaber et stort ’w’ (Herefter kaldet w-rebet).

 

0.         Med w-rebet kan vi vandre lystigt ud af linerne – HVIS vi er høje nok vel at mærke. Med en kvinde på 160 cm., må vi lave yderligere et hjælpereb, for at hun også kan gå på linerne. Dette reb fører vi fra W-rebets ene ende ned under fatningen mellem reb 3 og 4 og op til w-rebets anden yder-ende.

 

0.         Ved gennemprøvning kan vi alle gå på linerne enkeltvis. To og to kan det også bære at vi hopper og svinger os.

 

Første forsøg med grøn klatring har givet et indblik i, hvad vi evner og ligeledes har det skabt et indre billeder af, hvordan grønne klatrebaner kan arte sig. Men dette var kun første forsøg! Vi skal nu vide mere om konkrete knob og fatninger og så vil vi også have flere materialer til at skabe baner. I dette øjeblik er ideer til nye klatrebaner ved at blive udviklede. Der tegnes og snakkes og idéudvikles i et væk. Vi er kun lige startet. 


Status: Vi fik prøvet at lave en masse klatrebaner i forårssemestret og næste mål er nu at få planlagt og indkøbt udstyr til et par kasser med mobile klatrebaner. 

 

 


Den økologiske skolehave

 

Ide:

Haven skal være et inspirerende eksempel på hvordan man kan indrette et udepædagogisk område i skolens nærmiljø, der integrerer sanselige naturoplevelser med IT, og som kan bruges til friluftsliv, naturfag, studiekredse og forskellige former for udeskole i andre fag.

 

Haven er  - i bedste grundtvig-koldske tradition – tænkt som en blanding af privat (det hjemlige) og offentlig (skolen), således at den kan bruges i den daglige undervisning på Lærerskolen og efter aftale også til gæster fra friskoler ol., samtidig med at den er have for natur- og friluftslivslæreren og hans familie.

 

Dette koncept skulle blandt andet give mulighed for at studerende får mulighed for at lægge tid, arbejdskraft og læring i forskellige projekter i haven – uden nødvendigvis at skulle være forpligtede på den langsigtede drift og vedligeholdelse.

 

I praksis betyder det, at alle (specielt længerevarende) aktiviteter og projekter i haven aftales med mig, så jeg kan stå inde for at de passer ind i den overordnede plan for haven og for den eventuelle pasning og vedligeholdelse.

 

Indhold i haven:

-          to inspirerende økologiske køkkenhaver (en til skolen og en privat)

-          et stort bed med krydderurter og spiselige blomster

-          et stort bed med en blanding af interessante fler- og enårige planter

-          en vandhave med rentvandssø og udendørs akvarier

-          en form for dyrehold, der inspirerer til at give kæledyr optimale forhold

-          drivhus og mistbænk til at skabe en  middelhavsklimazone

-          den højest mulige biodiversitet i form af forskellige levesteder til vilde dyr og planter (småbiotoper, fuglekasser mv.)

-          et sted med ly, læ og el, hvor man kan arbejde med computere

-          et inspirerende komposteringssystem

 

Status:

-          Haven blev grundlagt og opbygget i løbet af foråret 2009 og er her i sensommeren i fuld flor og produktion. Man kan læse mere om haven og hvad der aktuelt sker i den på www.naturfagsundervisning.dk

 

Litteratur:

Den økologiske have (John Fedor)

Den økologiske have (Mette Østergaard)

Økologisk havebrug (Marie-Luise Kreuter)

www.havenyt.dk

www.okologi.dk