Lejren - det varme centrum i friluftslivet...
Så er der ved at være varm, sund og lækker bålmad til alle...

Lejren i skole-friluftsliv

Når vi på Lærerskolen laver friluftsliv i nærmiljøet eller på ture, så etablerer vi en lejr (man kan også kalde det for en komfortzone), når der er behov for det på grund af årstiden, vejret, de aktiviteter vi skal lave eller simpelthen på grund af længden af den tid vi skal opholde os udendørs.

Formålet med lejren er at etablere et område hvor vi, når vi laver friluftsliv året rundt i al slags vejr i Danmark , kan have det komfortabelt når vi ikke er i gang med at lave aktiviteter.

En lejr eller komfortzone skal derfor kunne yde ly & læ (mod regn, vind og sol) og give mulighed for at alle kan komme til at sidde rimeligt komfortabelt, så man kan gennemgå teori, holde møder, reflektere, fortælle historier, lave håndværk mm.  -  eller  slet og ret slappe af og hygge sig.

Når vi tager på overnatningsture skal der yderligere være sovepladser til alle deltagerne, mulighed for at få noget varmt at spise og drikke, mulighed for at blive varm og tør, mulighed for toilet og hygiejne (specielt håndvask) og et førstehjælpssted med førstehjælpskasse, en medicinkasse med antihistaminer, lidt panodiler ol., et brandtæppe og et par varme tæpper, en spand vand, telefonnumre på den lokale lægevagt mm.

Denne side er ment som en vejledning i at lave en lejr . Lige som de andre (af de øvre) sider her på friluftslivsuddannelsen.dk er den løbende under opbygning og revision, efterhånden som vi får nye ideer og flere erfaringer.

 


Tjekliste til pakning af det fælles udstyr til overnatningsture

Når vi laver en træningslejr hjemme på Lærerskolens område, så tømmer vi depotet for alt turudstyr, for at bruge lejligheden til at lære alt udstyret at kende og til at få det talt op og tjekket igennem.

 

Når vi tager på overnatningsture ude i naturen, så tager vi naturligvis udstyr med svarende til antallet af deltager på turen.

 

1)      Udstyr til Ly & læ

a.       Presenninger, rebstumper og snor (til at bygge bivuakker, læskærme eller overdækninger over spisepladser ol.)

b.      1-3 lavuer, inklusive midterstang og teltpløkker (til at sove i, til at have udstyr i, til at samles i eller til at have køkken i)

c.       Telte (til sovepladser) og teltpløkker

 

2)      Udstyr til at lave bål og trangia

a.       Tørt brænde

b.      Optænding (som stearinbomber eller aviser)

c.       Tændstikker

d.      Noget til at vifte eller puste på bålet med

e.       Spand til at have vand i ved bålet (sikkerhed)

f.       Bålhandsker (sikkerhed)

g.      Paletknive

h.      Økser

i.        Save

j.        Bålgryder og pander

k.      Riste og grydeophæng, hvis det ikke findes på lejrpladsen

l.        Trangiasæt med det hele i

m.    Sprit til trangiasæt (OBS: hæld aldrig sprit direkte fra dunken på et varmt trangia!)

 

3)      Udstyr til udekøkkenet

a.       De store vanddunke

b.      Skærebrætter (tjek om de er rene og brug KUN dem der står KØD på til kød…)

c.       Store skæreknive

d.      Arbejdsskåle/røreskåle

e.       Grydeskeer

f.       Skrælleknive

g.      Affaldsposer

h.      Kasse med krydderier

i.        Kasse med råvarerne til turens måltider

j.        Kasse med lidt ekstra spisegrej til dem der har glemt det

k.      Flagermuselygter

l.        Flamingokasse med tætsluttende låg og feltspade (nedgravet feltkøleskab)

 

4)      Udstyr til førstehjælpstedet, vaskestedet og til WC-området

a.       Førstehjælpsstedet

                                                              i.      Store førstehjælpskasse (tjek om indholdet er ok)

                                                            ii.      1-2 mindre førstehjælpskasser

                                                          iii.      Apotekerkasse med håndkøbsmedicin: Hovedpinepiller, antihistaminer (?) og andet gængs håndkøbsmedicin vi kunne få brug for derude

                                                          iv.      Håndsprit (?)

                                                            v.      2-3 flistæpper

                                                          vi.      Et alufolietæppe

                                                        vii.      Et liggeunderlag

                                                      viii.      En presenning

                                                          ix.      En håndbog i førstehjælp

                                                            x.      Telefonnummeret til lægevagten

 

b.      Vaskestedet

                                                              i.      Håndsprit

                                                            ii.      Håndsæbe

                                                          iii.      Opvaskemiddel

                                                          iv.      Opvaskebaljer

                                                            v.      Opvaskebørster

                                                          vi.      Trangiasæt til at varme vand til opvask i

                                                        vii.      Et par små fælles håndklæder (folk opfordres til at bruge deres eget)

 

c.       WC-området

                                                              i.      1 feltspade

                                                            ii.      Wc-ruller i plastikposer

                                                          iii.      Afmærkningsbånd

                                                          iv.      Snor til at sætte siddepind op

                                                            v.      Lysmarkering af stedet (for eksempel knæklys)

 

 


Båltyper og båltænding

Den grundlæggende kompetence er at kunne lave et bål, som man kan lave mad over, i alt slags vejr. Udover det er udfordringen at lave bål der

- ryger så lidt som muligt

- udnytter brændet så effektivt som muligt

- giver folk optimale muligheder for at komme hen og få varmen omkring det

Inden I tænder op i bålet skal i have styr på sikkerheden: Sørg for at have en spand vand og en førstehjælpskasse klar ved bålstedet. Snak om, hvad det nu er man gør, hvis nogen får en forbrænding eller får skåret eller hugget sig.

Man kan grundlæggende lave et kogebål (til madlavning/varme drikke i gryde) og et glødebål (til stegning over grillrist mv) - det er vigtigt at alle på holdet får mulighed for at blive fortrolige med disse 2 grundformer for madlavningsbål, fordi man ofte har brug for begge typer til en bålmenu.

Regn med at det tager et par timer at lave et godt glødebål, mens et kogebål godt kan laves på en halv times tid.

Begge båltyper begynder med at man laver et optændingsbål: Man samler et par håndfulde tørt, tyndt optændingsmateriale (birkebark, tørre grene, kvas eller brændestykker der er kløvet i tynde stykker) og stabler det i pyramideform over en kugle avispapir.

Så lægger man brændestykker klar i størrelsesorden, således at man er parat til at lægge stadigt større stykker brænde over optændingsbålet.

Nu er det tid til at tænde bålet. Det gøres bedst ved at man lavet et hul i pyramiden i den retning, som vinden kommer fra (således at bålet får max ilt fra starten), og sætter ild til kernen af optændingsmaterialet igennem dette hul.

Udfordring: Hvem kan gøre det på den mest bæredygtige måde?

Så snart flammerne slikker op fra optændingsbålet, lægger man de tyndeste brændestykker (fingertykkelse) på. Når ilden har godt fat i dem, lægges næste lag af brændestykker på.

Hvis det er et kogebål, man er ved at lave, så fortsætter man med de fingertykke brændestykker; det giver den hurtigste og største varmeudvikling. Så snart der er stabile flammer kan man placere en gryde herover – hængende i en kæde, stående på en rist, på 3 sten (IKKE FLINT) eller på større stykker brænde.

Hvis det er et glødebål, man er ved at lave, så lægger man større brændestykker (armtykkelse) stablet i en firkant rundt om optændingsbålet, således at der er luftmellemrum imellem brændestykkerne (pagodebål).

Når bålet er godt etableret kan man prøve at udnytte varmen fra bålet bedst muligt, for eksempel ved hjælp af sten (IKKE FLINT ELLER STEN MED VAND I), træstykker, metaldåser eller måske jernplader, der samler varmen eller leder varmeudstrålingen ud i bestemte retninger.

Yderligere læsning og inspiration:

http://www.dds.dk/

http://www.skoveniskolen.dk/

 


Bæredygtig bålmad - en ekstra udfordring...

 

Meningen med at påtage sig den ekstra udfordring at lave bæredygtig bålmad kunne være at træne og diskutere, hvordan man kan lave mad over bål på en bæredygtig måde – hvilket vil sige at bruge de ressourcer der skal til for at lave sund og lækker bålmad (brænde, råvarer og udstyr) på en sådan måde, at man kan gøre det i generation efter generation, ja i princippet i det uendelige.


Opgaven for dem der måtte vælger at prøve lave bæredygtig bålmad er derfor at overveje, hvordan de kan lave bål og mad over bål på en måde, der forbruger færrest muligt ressourcer – uden dog at gå på kompromis med målet om at lave sund og lækker mad.

Bæredygtig bålmad kunne for udfordringens - for sportens skyld -  laves på en skala fra 1-5; øverst på bæredygtighedsskalaen står:

1.    Råvarerne er vegetariske, økologiske, årstidens, lokale

2.    Råvarerne er vegetariske, økologiske, årstidens

3.    Råvarerne er vegetariske og økologiske

4.    Råvarerne er vegetariske

5.    Råvarerne er økologiske og lokale

Udfordringen er så: Hvor højt oppe på bæredygtighedsskalaen kan I lave bålmaden?

Udover at lave bålmaden bæredygtig ligger der en udfordring i at lave bålmaden så sund som muligt. Hvad sund mad er, er naturligvis et kompliceret og til dels omdiskuteret spørgsmål, som jeg vil forsøge at belyse nærmere på et senere tidspunkt her på siden.

Man kunne forsøge sig med et pointsystem som det her til vurdering af, i hvor høj grad det er lykkedes at lave sund bålmad:

Sundhedsfremmende faktor

Antal pluspoint

Begrundelse

Maden består fortrinsvis af grøntsager

10

Grønt er særdeles sundt…

Maden er rig på naturlige farvestoffer

10

Antioxidanter

Maden indeholder omega-3 fedtsyrer

50

Essentielt fedtstof for hjerne

Maden indeholder vilde planter

30

Vild mad er sundere…

Der er brugt fuldkornsprodukter

 

Raffineret korn usundere…

Stegning er sket i olivenolie

 

Middelhavskost er sundere..

 

 

Det hører naturligvis også med til sundheden, at holde en så høj hygiejne som muligt når man laver mad over bål ude i naturen.

Sørg derfor for

-       At vaske hænder rigtigt, omhyggeligt og hyppigt

-       At undgå at råvarerne kommer i forbindelse med jorden

-       At undgå at blande kødmad og grøntsager sammen

-   At nyse eller hoste på råvarerne eller i maden

-       At vaske køkkengrejer omhyggeligt op i varmt vand og opvaskemiddel

Ved at lave vegetarisk mad kan man undgår de værste og farligste bakterier, samtidig med at man scorer højt på bæredygtighedsskalaen.

Hvis man vælger at arbejde med kødprodukter i udekøkkenet, så skal disse tilberedes med et særligt sæt af skærebrætter, knive og skåle i et bestemt, afgrænset område af udekøkkenet – og helst af en bestemt person, som så holder sig fra grøntsagerne, det almindelige køkkenudstyr mv. så længe h-n arbejder med kødprodukterne.

Det kan lyde restriktivt, men en fødevareforgiftning kan blive en meget alvorlig sag og jeg vil for mit vedkommende ikke løbe nogen unødig risiko med den mad og med det udstyr, som vi alle sammen indtager og bruger.

Til sidst har jeg laver nogle bud på bålmadsopskrifter, som skulle score højt på såvel bæredygtigheds- som sundhedsskalaen:

Rodfrugte-fritter:

Rodfrugte-fritter er et forsøg på at lave noget sundt og bæredygtigt bålmad, som ser ud og smager på en måde som børn og unge er vant til og godt kan lide – dvs. som fast-food...

 

Denne opskrift er inspireret af bogen ”Rodfrugterne – enkel og god mad”. Foreløbig har jeg de bedste erfaringer med at lave fritterne af kålrabi (som er en vældig sund rodfrugt, som de færreste har sat tænderne i). Kålrabien renses, skrælles og skæres i stænger. Stængerne kommes i en skål og vendes i olivenolie (ikke vindruekerne olie ol.; det er ikke nær så sundt og tåler ikke den voldsomme opvarmning så godt som olivenolien) og salt. Så lægges de i et lag på et stykke bagepapir og bages på bagepladen under bagehatten (båludstyr som for eksempel kan købes hos 55 grader nord) indtil de er møre, sprøde og gyldne. Hvor lang tid det er kommer meget an på hvor høj temperaturen er i bagehatten; i en almindelig oven skal de have en halv times tid ved 200 grader. Brug eventuelt et ovntermometer i ovnen og kig i alle tilfælde jævnligt til fritterne. Kunsten er at få den lækkert gyldne og sprøde uden at blive for brændte; forkullede fødevarer er ret usunde pga de potentielt kræftfremkaldende stoffer der dannes ved forkulningen.

 

Man kan også lave fritter af alle andre rodfrugter, men det har jeg ikke prøvet endnu. Jeg forestiller mig at en blanding af røde fritter (rodbeder), gyldne fritter (kålrabi, persillerod) og orange fritter (gulerødder, søde kartofler) ville være spændenede og lækkert at servere.

 

Tyk grøntsagssuppe:

I en stor bålgryde svitses først karry og fintrevet hvidløg i en sydende blanding af økologisk, koldpresset olivenolie og økologisk smør (i et minuts tid), så tilsættes en blanding af fintskårne løg og ditto porrer, som får lov at stå og simre over svag varme indtil løgene er klare (en ti minuttets tid). Herefter tilsættes vand og resten af grøntsagerne; her i vintertiden vil jeg anbefale en blanding af persillerod, gulerod og rødbede – det er vigtigt at få en balance mellem de søde (gulerod) og de aromatiske (persillerod og rødbede) rodfrugter, således at suppen ikke bliver for sødlig. Når rodfrugterne er kogt møre (tre kvarter til en time) smages til med salt og peber og eventuelt friskpresset ingefærsaft.

 

Det er ikke nødvendigt med bouillion til denne suppe – sørg i stedet for at komme rigeligt med grøntsager i, så suppen bliver tyk af smag- og antioxidantfulde grøntsagssafter.

 

Man kan så diskutere, om suppen bliver bedst hvis den blendes til sidst; blendning giver en mere ensartet smag og konsistens, mens en ublendet suppe har mere bid og man kan erkende og smage de enkelte ingredienser. Er det i øvrigt muligt at blende en suppe uden brug af elektricitet?

 

Når det bliver forår kan man erstatte porrerne med friskplukker ramsløg (NB! Vær sikker på at det virkelig er ramsløg, og ikke giftige urter som liljekonvaller eller dansk ingefær, som for et for hurtigt blik godt kan minde om ramsløg).

 

Hvis man vil være optimalt bæredygtig kan man udelade karry, peber og ingefær – og eventuelt eksperimentere med at ersatte disse krydderier med krydderurter som man selv kan have stående i haven på denne årstid: Rosmarin, timian og salvie.

 

Man kan dog diskutere, om man ikke netop bør købe økologiske krydderier fra tropisk landbrug, for at støtte denne driftform?

 

Kogte speltkorn:

Afmål cirka 1 dl hele økologiske speltkerner per person, skyl kernerne og tjek om der skulle være sten i dem og kom dem så i en bålgryde sammen med rigeligt vand (et par cm vand over det øverste lag korn) og lidt salt. Koges en times tid.

 

Fuldkornspastaer:

Prøv at bruge fuldkornspasta i stedet for de sædvanlige raffinerede, næringsfattige hvidtmelspastaer – som for eksempel økologiske emmerpenne (emmer er en gammel hvedeart), der kan købes i vores lokale brugs. De skal koges lidt længere (knapt et kvarter), men er betydeligt sundere end pasta lavet af hvidt mel – svarende til forskellen mellem af spise rugbrød og at spise franskbrød – og alle i min familie vil gerne spise dem i sydet for de traditionelle former for pasta.

 

Quinoa:

De fine quinoa-korn efterses for småsten og skylles omhyggeligt i lunkent vand, således at sæbestofferne (saponinerne) opløses og skylles ud. Skyllevandet sies fra og quinoaen sættes til at koge op i en gryde i knap den dobbelte mængde vand. Når vandet koger koges quinoaen i godt 10 minutter sammen med lidt salt. Når den er kogt har den bedst af at stå en ti minutters tid inden den serveres.

 

Speltboller bagt i grydeovn:

Økologisk bagegær ( en klump på størrelse med en lille glaskugle) opløses i 8 dl koldt vand sammen med 10 gram salt og 25 gram koldpresset, økologisk olivenolie i en stor skål. Når det hele er opløst  til en ensartet suppe, tilsættes 950 gram økologisk speltmel og blandingen æltes godt til dejen er ensartet og ”glat”. Dejen stilles koldt (omkring 5 grader) natten over (koldhæver).

Næste dag æltes dejen igennem igen og der formes boller af den, som sættes på indersiden af smurte grydelåg. Gryden sættes oven på låget (omvendt) og det hele sættes ind i et godt glødebål, med gløder op omkring gryden. Bollerne bages en halv timers tid, til de er brungyldne og har en tør, hul lyd når man banker på dem.

 

Efter vores erfaringer bliver brød bagt over bål meget let forkullet udvendigt og klægt indvendigt... Vi har haft de bedste erfaringer med at bage brød i en gryde med et godt lag sand i bunden, ovenpå hvilket der lægges et stykke bagepapir, som bollerne sættes på.



Et bud på en bæredygtig bålmenu

Bålmad tirsdag d. 27/1

 

Tema: Brunch.

 

Menu:

 

1) Arme riddere:

Æg

salt

peber

sukker

evt. andre krydderier

Ingredienserne blandes sammen og toastbrød vendes heri.

 

2) Pandekager:

1 liter mælk

1 øl

2 æg

vaniliesukker

salt

Evt. bananer

 

3) Brasekartofler.

 

4) Varm solbærsaft.

 

Evaluering:

Smag: Det smagte herligt for os og vil sikkert falde i de fleste børn og unges smag…

Bæredygtighed: Ingredienserne er vegetariske og for det meste økologiske og scorer derved højt på bæredygtighedsskalaen. Noget af det er også lokalt produceret, men ikke det hele.

Sundhed: Menuen er ikke særlig sund, blandt andet fordi der mangler nogle plantefarvestoffer (antioxidanter) og kostfibre, og fordi der er brugt relativt meget sukker. Der er dog brugt en meget sund olie: Olivenolie.