Liniefag 06/07 - undervisningsplan

 

 

Friluftsliv liniefag 06/07

-           forslag til undervisningsplan



Den frie Lærerskole

Ingvar H. Nielsen

August 2006  

 

Oversigt over planen for friluftsliv 4. årgang 06/07


Uge

Indhold

Bemærkninger

33

Ideer, planer og aftaler

 

34

Første projektforløb: Projektgrupperne målsætter, planlægger og igangsætter arbejdet. Læreren besøger grupperne en gang hver.

Aflevere projektbeskrivelser

35

Aflevere uddannelsesplaner

36

 

37

Midtvejsstatus: Hvordan går det med projekterne?

Fællestimer for hele holdet

38

Første projektforløb: projektgrupperne arbejder videre ud fra den feedback og de ideer, de har fået fra holdet og læreren. Læreren besøger 2. gang.

 

39

 

40

Aflevere projektrapporter

41

Fremlæggelse og diskussion af projektrapporter

Fællestimer for hele holdet.

Aflevere logbøger

 

 

 

43

Individuelle samtaler over mål, uddannelsesplaner, deltagelse mv.

Læs kompendie 1

44

 

45

Hvorfor undervise i friluftsliv?

Friluftslivets didaktik, gennemgået i en blanding af teori, praktiske øvelser og diskussioner.

Første seminar

46

 

47

 

48

Midtvejsevaluering

Læs kompendie 2

49

Hvordan underviser man i friluftsliv?

Friluftslivets pædagogik, gennemgået i en blanding af teoretiske oplæg, praktiske øvelser og diskussioner.

Andet seminar

50

 

51

 

52

Aflevere logbøger

 

 

 

9

Hvordan reagerer mennesker i friluftslivssituationer? Friluftslivets psykologi.

Tredie seminar

10

 

 

 

 

15

Andet projektforløb: Projektgrupperne målsætter, planlægger og igangsætter arbejdet. Læreren besøger grupperne en gang hver.

Aflevere projektbeskrivelser

16

 

17

 

18

Midtvejsstatus: Hvordan går det med projekterne?

Fællestimer for hele holdet

19

Andet projektforløb: Projektgrupperne arbejder videre ud fra den feedback og de ideer, de har fået fra holdet og læreren. Læreren besøger 2. gang.

Aflevere logbøger

 

 

22

 

23

Aflevere projektrapporter

24

Fremlæggelse og diskussion af projektrapporter

Fællestimer for hele holdet

25

Evaluering og udtalelser

 

 
Formål med forløbet:


Formålet med de to semestre er at hver enkelt elev færdiguddanner sig til faglærer i friluftsliv fra Den frie Lærerskole.

 

Det vil først og fremmest sige, at man i tilfredsstillende grad mestrer den viden og kunnen, som vi mener er central i faget her på Lærerskolen (jfr. formålet for faget og de obligatoriske kompetencer).

 

Desuden vil det sige, at man får mulighed for og støtte til at supplere den centrale viden og kunne med noget, som man selv vælger og mener at have brug for for at udvikle sig til den slags friluftslivslærer, man ønsker at blive.

 

Undervisningen i friluftsliv på Lærerskolen tager derudover udgangspunkt i det sæt af værdier, som skolen bygger på ( De 6 værdiudsagn) – og i de ideer, interesser, kompetencer mm. som det aktuelle hold af elever besidder.

 

Endelig er formålet også i fællesskab at diskutere og videreudvikle læreruddannelsen i friluftsliv, så den til enhver tid bliver så god som mulig.

 

Mål:

 

Hver enkelt studerende sætter sig personlige mål i uddannelsesplanen – dvs en plan for sin tilegnelse af de obligatoriske kompetencer + nogle kompetencer, som man selv har valgt.

 

Projektgrupperne laver målsætninger for deres arbejde + målgruppebeskrivelser.

 

Vi skaber i fællesskab et undervisningsmiljø, der er inspirerende, nytænkende og præget af flow [1] og nærvær [2] .


Form:

 

Undervisningen varierer imellem fællestimer, projektforløb [3] , seminarer og personlige samtaler.

Tilsvarende varierer faglærerens lærerrolle mellem liniefagslærer, projektvejleder og coach.

 

Faglæreren ser således ikke sig selv som instruktør eller rollemodel i friluftsliv, men nærmere som vejleder af kommende lærere i friluftsliv – forstået på den måde, at læreren først og fremmest skal inspirere, kvalificere og evaluere elevernes egen aktive tilegnelse af de obligatoriske og valgfrie kompetencer. Stille spørgsmål, iagttage og give feedback, evaluere og i det hele taget virke som et enzym på den enkeltes, gruppernes og holdets arbejde. Naturligvis også organisere, holde oplæg mv. men det er sekundært: Effektiv og holdbar læring kræver stor aktivitet og ansvar fra den lærendes side (det viser rigtig megen forskning og erfaring...) – ikke mindst i friluftsliv.

 

Ture med overnatning indgår som en naturlig del af undervisningen. Turene lægges normalt i projektgrupperne, da det erfaringsmæssigt er vanskeligt at finde et tidspunkt, hvor hele holdet kan deltage. Studerende i friluftsliv skal deltage i mindst en

tur med overnatning i hvert projektforløb. Skulle man af tvingende grunde blive forhindret i dette må man af egen drift arrangere en alternativ tur, samt aflever en kort rapport over denne (indeholdende mål, plan, log og evaluering) til faglæreren for at få godkendt forløbet. Alle studerende skal i løbet af de 3 semestre have ansvar for planlægning, afvikling og evaluering af mindst en tur.

 

Grunden til, at vi står så hårdt på dette er, at det at kunne lave ture med overnatning er den helt grundlæggende kvalifikation for en friluftslivslærer. Derfor er vi nødt til at sikre os, at hver enkelt faktisk kan det. Det er dog sjældent noget problem...

 

Forløbet begynder med en fællestime, hvor vi beslutter undervisningsplan, vælger projekter og træffer aftaler. Målet er at gøre dette på en enkelt dobbelttime, så jeg håber at alle har læst og tænkt over undervisningsplanen inden vi mødes første gang. Når vi har truffet de fælles beslutninger og aftaler er det tid til at mødes i projektgrupperne og til at få vejledning i at skrive den uddannelsesplan som hver  enkelt studerende skal lave og aflevere.

 

Derefter er der projektforløb frem til efterårsferien. I dette projektforløb kan man vælge mellem 3 forslag til projekter, der dækker hovedformerne af nutidigt dansk friluftsliv (se nedenfor) – eller man kan formulere sit eget projekt, blot man sikrer sig, at man får tilegnet sig tilstrækkeligt mange af de obligatoriske kompetencer i løbet af projektet. Projektforløbene fremlægges og evalueres i en fællestime umiddelbart før efterårsferien.

 

Her afleveres også de logbøger, som hver enkelt studerende har ført fra forløbets start, og som sammen med uddannelsesplanen danner grundlaget for de individuelle samtaler i ugerne efter efterårsferien.

 

Logbøger er ligesom ture med overnatning et helt afgørende element i vores friluftslivslæreruddannelse. Det er de, fordi de er grundlaget for at uddannelsen bliver professionel og pædagogisk. Det at man systematisk skriver sine ideer, mål, planer, iagttagelser [4] og erfaringer, refleksioner [5] , evalueringer mm. ned er dels med til at gøre en professionel (i modsætning til en amatør, der ikke behøver at kunne dokumenter sine anstrengelser) og dels giver det det nødvendige materiale til faglæreren at give den enkelte konkret og konstruktiv feedback ud fra. Denne vekselvirkning mellem log og feedback er afgørende for kvaliteten i den faglige udvikling og i faglærerudtalelserne. Derfor skal logbørene afleveres 3 gang i løbet af de 2 semestre og faglæreren giver feedback på dem 3 gange – den sidste i form af udkast til udtalelsen.

 

Efter samtalerne kommer der to seminarer, adskildt af en midtvejsevaluering. Efter vinterferien kommer så det sidste seminar.

 

Hensigten er i øvrigt at lægge så meget som muligt af denne teoretiske undervisning i ”Frejas sal”, (nyt undervisningslokale beliggende på friluftslivspladsen) således at vi kan få afprøvet, om det er muligt at lave teoretisk friluftslivsundervisning af høj kvalitet i friluftslivsagtige rammer – året rundt. Ideen med det er at gøre det lettere at lave en vekselvirkning mellem teori og praktiske øvelser i det fri, således at undervisningen i friluftsliv sjældent er rent teoretisk eller rent praktisk, men oftest en varieret udepædagogisk undervisningsform med appel til alle sanser og intelligenser. Hensigten er også at lave friluftslivsundervisning i så inspirerende og fleksible rammer som muligt.

 

I perioden fra forårssemestrets start og frem til vinterferien er der ingen egentlig undervisning (vi har ikke timer til 2 hele semestre), men mulighed for at studere selv og læse op på faglitteraturen (se litteraturliste).

 

Det sidste forløb op til sommerferien er et projektforløb, hvor man enten kan videreudvikle sine kompetencer fra det første projektforløb (forudsat at man kan nå alle de obligatorsiek kompetencer) eller udvikle nogle nye.

 

Til allersidst er der fællestimer med fremlæggelser og med evaluering.

 

 

Forslag til projektforløb

Man kan efter interesse og uddannelsesplaner vælge projekter som:

 

1)      Natur & Miljø

a.       Problem: Hvordan kan man lave undervisning i friluftsliv med fokus på natur – uden at det bliver tørt, nørdet, foredragende, stillestående...?

b.       Mål:

                                                              i.       Tilegne sig obligatorisk kompetence i

1.       Naturforståelse og naturpædagogik

2.       planlægge, lede og evaluere ture med overnatning i det fri

3.       etablere en lejrplads med spisning og overnatning

4.       arrangere en række forskellige aktiviteter i naturen omkring lejren

5.       tage ansvar for sikkerheden i forbindelse med turen

                                                            ii.       Oprette en naturklub for børn i lokalområdet

c.       Folkeligt bagland: Natur og Ungdom, DOF ol.

d.       Friluftslærertype: Naturguide

 

2)      Leg & idræt

a.       Problem: Hvordan kan man lave undervisning i friluftsliv med basis i kajakken – uden at det bliver farligt, hårdt, ensformigt, elitært...?

b.       Mål:

                                                              i.       Tilegne sig obligatoriske kompetencer i

1.       at tage ansvar for sikkerheden i forbindelse med ture

2.       planlægge, lede og evaluere ture med overnatning i det fri

3.       etablere en lejrplads med spisning og overnatning

                                                            ii.       Opnå kompetence i havkajaksejlads (havkajakroer-niveau).

                                                          iii.       Evt. begynde at træne til havkajakinstruktørniveau.

c.       Folkelige bagland: DGI/Havkajaksamrådet

d.       Friluftslærertype: Turleder

e.       Forudsætninger: Deltagelse i DfL frigivelseskursus til kajak 25-27/8

 

3)      Bevidsthed & fællesskab

a.       Problem: Hvordan kan man lave undervisning i friluftsliv med fokus på bevidsthed og fællesskab – uden at det bliver krænkende, kedeligt, pinligt, bøvet, flyvskt...?

b.       Mål:

                                                              i.       Tilegne sig obligatoriske kompetencer i

1.       planlægge, lede og evaluere ture med overnatning i det fri

2.       etablere en lejrplads med spisning og overnatning

3.       arrangere en række forskellige aktiviteter (med fokus på bevidsthed og fællesskab) i naturen omkring lejren

4.       tage ansvar for sikkerheden i forbindelse med turen

5.       friluftslivets psykologi

c.       Folkelige bagland: Lejrture, intro-ture, ryste-sammen-ture, hytteture, teambuilding mv. som det forekommer i temauger og efteruddannelse på de frie skoler.

d.       Friluftslærertype: Lejrskoleleder

Med mindre andet aftales vil faglæreren fordele sin tid ligeligt på projektgrupperne.

 

Projektgrupperne planlægger selv deres arbejde. Der skal foreligge en skriftlig projektplan som faglæreren giver feedback på, og der skal indgå mindst én tur med en overnatning i forløbet.

 

Hver projektgruppe afleverer en kort projektrapport, hvori der redegøres for planlægning (problem, mål, tidsplan, arbejdsformer), proces, udbytte (heruder tilegnelsen af obligatoriske og andre kompetencer) og relevans for friluftslivslæreruddannelsen. Hele holdet læser rapporterne og diskuterer hinandens projekter efter projektgruppens præsentation og evaluering af deres forløb.

 

Seminarer:

-           Hvorfor undervise i friluftsliv? (friluftslivets didaktik)

-           Hvordan underviser man i friluftsliv? (friluftslivets pædagogik)

-           Hvordan reagerer mennesker i friluftslivssituationer? (friluftslivets psykologi)

 

Til hvert seminar hører der et kompendium; de 2 første er udarbejdede, det sidste skal laves – enten af faglæreren eller af en interessegruppe i den undervisningsfrie periode op til vinterferien. Udover kompendiet læser vi de kapitler fra antologien ”Friluftsliv under forandring”, der passer til seminarets tema.

 

Brug af gæstelærere

Jeg synes, at vi i starten skal lægge en plan for, hvor vi kunne ønske os at bruge hvilke gæstelærere, så vi kan søge gæstelærerudvalget i god tid. Gæstelærere kan både indgå i seminarer og i projektforløbene.

 

Deltagerforudsætninger og mindstekrav:

 

-           at man har gennemgået 1. semester af liniefaget eller tilsvarende

-           personligt udstyr til at kunne studere, arbejde og overnatte ude året rundt

-           at man afleverer en personlig uddannelsesplan, hvori man redegør for, hvilke af de obligatoriske kompetencer man har, hvordan man har tænkt sig at tilegne sig resten i løbet af uddannelsen og eventuelt hvilke yderlige kompetencer man ønsker at tilegne sig

-           at man skriver logbog, indeholdende målsætninger, planer, erfaringer fra ture, refleksioner over faget og over egen faglige udvikling, læst litteratur, feedback og evalueringer.

-           at man står for planlægning, afvikling og evaluering af mindst en tur i løbet af hele uddannelsen (på tur som leder) og deltager i mindst 2 ture med overnatning i løbet af de 2 semestre på 4. årgang (på tur som deltager)

-           at man holder mindst et teoretisk oplæg for hele holdet, hvor man viser, at man kan sætte sig ind i og formidle et aspekt af friluftslivets teori på en forståelig og interessant måde.

 

Litteratur:

 

Obligatorisk læsning:

-           Projektrapporterne

-           De 3 kompendier til seminarerne

-           Friluftsliv under forandring – en antologi om fremtidens friluftsliv, Søren Andkjær (red.) , Forlaget Bavnebakke, 2005.

 

 

Aktuel litteratur om friluftsliv:

 

Friluftsliv generelt:

-     Friluftsliv under åben himmel året rundt, Jens Bursell, Politikkens Håndbøger

-     Friluftsliv, Ivar Mytting og Annette Bischoff

- Overnatning i det fri 2006-7, Friluftsrådets ERFA-gruppe/www.friluftskortet.dk

 

Pædagogik/filosofi:

- Et nyt læringslandskab – flow, intelligens og det gode læringsmiljø, Knoop og Lyhne (red.), Dansk psykologisk Forlag, 2005

- Grundbog i projektarbejde – teoretisk og praktisk vejledning, Jens Berthelsen m.fl., Unge pædagoger 1996.

-     AMC guide to outdoor leadership, Alex Kosseff

-     Barn natur friluftsliv, Tore Bjerje

-     Udendørs pædagogik

-     Friluftslivets pedagogik, Britta Brügge mfl.

- Å svare på naturens åbne tiltale, Bjørn Tordsson

- Æstetisk metamorfose”, Dorte Jørgensen

 

Havkajak:

-     Havkajakroer, ungdomsringen hæfte af Lars Borch

-     Havkajakinstruktør, ungdomsringen hæfte af Lars Borch

-     Långfärdskajak, Karin Mentzing

-     Kajak ABC

 

Vinterfriluftsliv:

-     Allen & Mike's really cool backcountry ski book, Allen O'Bannon

-     Friluftliv i vinterfjellet, Mats D Melbye

-     Skredfare, Markus Landrø

 

Klatring:

-     Vægklatring, Natur- og aktivitetscentret Kattinge Værk

-     Træklatring, Sten Skytte og Anders Bölow

-     Mountaineering The freedom of the hills, The mount aineers.

 



[1] En tilstand, hvor en person er fuldstændig fordybet i en aktivitet, fordi denne aktivitet beslaglægger samtlige de ca. 114 bits psykisk energi/opmærksomhed, der er til rådighed per sekund, da aktiviteten er optimalt udfordrende. Tilstanden er i øvrigt bl.a karakteriseret ved en oplevelse af ekstase, klarhed, tidløshed og indre motivation. Se i øvrigt ”Et nyt læringslandskab” fra litteraturlisten.

[2] ”Nærvær” er et nøgleord i den aktuelle debat og litteratur om, hvordan det numoderne menneske kan komme bedre i kontakt med sin egen og den ydre natur, se f.eks. ”Mærk Livet”, Bettina Vilmun, Bazar 2006.

[3] Ved projektarbejde forstås her en pædagogisk arbejdsform, hvor man tager udgangspunkt i et problem eller et spørgsmål, som man ønsker at udforske – og hvor undervisningens form og indhold indrettes på at fremme denne udforskning. Projektarbejdet skal munde ud i et konkret produkt, som kan fremlægges og diskuteres. Se i øvrigt ”Grundbog i projektarbejde – teoretisk og praktisk vejledning, Jens Berthelsen m.fl. , Unge pædagoger 1996.

[4] Herunder selv-iagtttagelse, som for mig er en afgørende ting at kunne som professionel lærer – i forhold til logbogsskrivning kræver det naturligvis at man skelner mellem det private og det personlige, idet logbogen netop er karakteriseret ved at være åben og offentlig, så andre kan læse i den og tænke med.

[5] I det pædagogiske fagsprog bruger man oftest ordet refleksion – jeg vil dog gerne tale for, at vi også bruger ordet eftertanke. Eftertanke er mere mundret, mere folkeligt og mere umiddelbart forståeligt, idet eftertanke lægger op til at tænke efter og dermed giver mulighed for at bevidstgøre gamle indgroede tankemønstre, sætte ord på ny inspiration og nye ideer, sætte sine oplevelser ind i et større perspektiv mm.