Vidensopsamling

 

Vidensopsamling: Konkrete erfaringer med skole- friluftsliv

Denne side bruges til at formidle nogle af de observationer, erfaringer og refleksioner som vi løbende gør med friluftsliv på læreruddannelsen.

På den måde vil jeg gerne give et indblik i, hvordan vi arbejder med undervisning og læring udendørs – og i øvrigt bidrage til opbyggelsen af systematisk og evidensbaseret viden om det pædagogiske friluftsliv.



Forårsovernatningstur , 16. – 17. april 2012

Stedet var Shelterpladsen ved Kohavevej et par km nord-vest for Ollerup på sydfyn, vejret var klart og roligt med dagtemperaturer omkring 10 grader og nattemperatur lige over frysepunktet, og der deltog 22 ud af et hold på 24 friluftslivsstuderende.

Kostprisen blev 22,- per deltager og prisen for at bruge shelterpladsen blev 15,- per deltager + 20 kr. for brænde.

Opsamling af (de vigtigste af) faglærerens observationer og refleksioner:

-          Generelt:

o   En virkelig god, velfungerende og udbytterig tur, hvor alle deltog med stor energi og stort engagement, hvor aktiviteterne var velplanlagte og vellykkede og hvor vi fik lavet både lejraktiviteter, naturaktiviteter, adventureaktiviteter, sundhedhedsaktiviteter og i praksis også udeskoleaktiviteter (trækulstegninger med trækulspenne samlet og lavet på turen).

o   Jeg oplevede deltagerne på turen som meget positive, konstruktive og reflekterede mennesker at være på tur med; meget selvstændige, selvkørende og professionelle, selvom dette er vores første tur!

o   Det at vandre ud til lejrpladsen med sin turrygsæk på ryggen, ad tre forskellige (længde og naturtyper) ruter men alle med fokus på naturvejledning om spiselige planter undervejs, er en virkelig god ide! Den gruppe jeg var med fungerede godt og udbytterigt og det er mit indtryk at de gjorde de andre også.

o   Lejraktiviteterne forløb meget fint; med sund, mættende, billig og rigelig mad, en rolig og effektiv afvikling og mulighed for såvel aktivitet som snak og hygge. Alle havde fin tid til at etablere soveplads og til at pakke sammen igen. Ingen problemer med at få lavet det fæles ting, selvom der ikke var lavet madhold, oprydningshold osv.

o   Sundhedsaktiviteterne havde fokus på sanseøvelser og på massage; det var godt struktureret og instrueret og folk deltog seriøst og så ud til at nyde det.

o   Adventureaktiviteterne ude i  skoven (om natten og om dagen) og på vejen hjem var efter min mening godt planlagte, meget brugbare ude i skolerne og ramte lige i plet som inspirerende og realistiske bud på at lave adventure i friluftsliv – og i øvrigt en god kontrast og variation til de andre former for aktiviteter, så aktiviteterne på turen kom til at komplementere hinanden og sådan at der var aktiviteter for forskellige interesser, typer , køn mv. Effektfuldt og godt timet at slutte med en vandgang i åen under broen, hvor man fik et anerkendende high-five for indsatsen

 

-          Observationer som jeg gerne vil reflektere over med holdet:

o   Ved samlingen ud for Mindedal inden afgang var det svært at få skabt et fælles fokus (dvs helt ro og at alle lytter koncentreret til de fælles info); hvorfor tror I at det var sådan og hvordan kan vi gøre det bedre næste gang?

o   Da fordelingen af folk på de 3 vandregrupper efter lyst viste sig at blive så skæv, at i hvert fald den ene gruppe ikke ville kunne fungere, så var det kun med besvær og efter megen insisteren at det Pernilla fik omfordelt folk, så alle tre vandregrupper kunne fungere ok; hvorfor tror I at det gik sådan og hvordan kan vi gøre det bedre næste gang?

o   Klokken 22.30 blev der igangsat en aftenaktivitet, som varede til godt midnat, selvom det program som vi havde gennemgået og besluttet ugen før sluttede kl. 22; hvordan kan det være og hvordan virkede det (uventet) at lave aktiviteter til over midnat?

o   Så vidt jeg observerede var der ikke nogen der havde frosset alvorligt om natten eller på andre måder haft problemer; er det rigtigt og hvad skyldes det at (i hvert fald de fleste) havde en komfortabel nat: At du havde læst vidensopsamlingen om vinterovernatningsture? Magnus oplæg om grej? Råd fra andre studerende? En blanding af tilfældigheder, held og guddommelig nåde?

o   Under adventureaktiviteterne kom vi delvist ind på områder, som vi (mig bekendt) ikke havde fået tilladelse til at være på; hvorfor gik det sådan og hvordan skal vi forholde os til det?

o   Der blev en længere ventetid inden aktiviteterne ved Brandts Minde kunne komme i gang, fordi vi ventede på 2 af holdene: Hvorfor gik det egentlig sådan og hvordan kunne vi undgå en lignende situation en anden gang?


Efterårsovernatningstur – mandag den 13. september 2011

Opsamling af (de vigtigste af) faglærerens observationer og refleksioner:

-           Turen var præget af en behagelig, uformel og professionel  samværs- og arbejdsform hele vejen igennem; vi finder et flow sammen, som alle ser ud til at glide smidigt ind i. Folk er meget opmærksomme på at hjælpe til og på hinanden; om alle er med og har det godt.

-           At lave og spise mad sammen udendørs tager (trods omhyggelige forberedelser) lang tid, men det giver samtidig mulighed for at arbejde sammen og tale sammen på kryds og tværs – og vi fik endnu engang god, velsmagende og mættende mad ad af det.

-           Vægtningen imellem aktiviteter og komfortzonen er afgørende for sådan en turs forløb; det får stor betydning for turen hvor meget af forberedelsestiden der er brugt på at forberede de 2 ting, for eksempel om der er brugt tid på at rekognosere på lejrpladsen (læforhold, bålpladsforhold, wc-muligheder, overnatningspladser mm.), ligesom det får stor betydning, hvor mange ressourcer i form af arbejdskraft der er sat af til at etablere komfortzonen i forhold til at afvikle aktiviteter samtidig med dette. På vinterturen bliver dette endnu mere aktuelt, idet hele komfortzonen – inklusive wc- og håndvaskeområde – skal etableres inden eller allerede i mørke.

-           Det er vigtigt at huske førstehjælpskassen.

-           Det er vigtigt at have en plan B for såvel aktiviteter som for komfortzone: Hvis komfortzonen alligevel ikke kan bruges, hvor rykker vi så hen? Og hvornår går vi over fra aktiviteter i plan A til aktiviteter i plan B?

-           Der sker altid uforudsete ting på sådan en tur – det er så meget oplivende og inspirerende, når folk kan tage de nye udfordringer med åben pande, positivt og konstruktivt. Det er en god ide at have hinandens mobilnumre, så man lettere kan kommunikere, når det uventede sker og folk ike dukker op på det aftalte sted til den aftalte tid.

-           En omhyggelig og informativ pakkeliste hjælper turdeltagerne rigtig godt på vej mod at få en god og lærerig turoplevelse.

-           Kunsten er at finde en god balance imellem aktiviteter og uformelt samvær omkring bålet, og imellem forskellige typer af aktiviteter; på denne tur var der kajakaktivitet, udeskoleaktivitet, lege, tillidsøvelser og sang omkring bålet.

-           Når turdeltagerne får lov til at sove til kl. 8, så vågner alle stille og roligt af sig selv, man slipper for at vække folk og det bliver en fredelig start på dagen – til gengæld er der så mindre tid til aktiviteter i løbet af formiddagen og vi får ikke en fælles begyndelse på dagen som for eksempel i form af morgengymnastik. Man kan oveveje at bede turdeltagerne om at pakke deres personlige grej ned først, og så alle mand være klar til de fælles opgaver og aktiviteter.

-           Der skal meget brænde til på sådan en overnatningstur, hvor vi både laver madbål og bål til lys & varme; et par poser fra et byggemarked for eksempel dækker nok kun ¼ af forbruget.

-           Der er en god ide at turledelsen træder sammen undervejs på turen, for at samle op, koordinere og eventuelt træffe nye beslutninger.

-           Man kan evaluere ved først at forklare turledelsens overvejelser og planer, for derefter at høre turdeltagernes kommentarer til turen; mad aktiviteter osv. Det fungerer udmærket, men man kunne også sætte mere fokus på vidensopsamlingen (hvad har vi lært på denne tur) og på udviklingsperspektivet: Hvad skal vi bevare – og hvad kunne vi gøre bedre ved en tur som denne?

-           Det virker godt at sætte tid af, så vi kan få pakket ud, sat på plads og komme i bad (inden de næste timer) når vi kommer tilbage på skolen fra turen; hjemkomst til skolen en times tid før middagsspisningen virker rimeligt.


Vinterovernatningsture

 

Vinterovernatningstur, mandag den 14. februar 2011

På denne tur deltog der 20 studerende og 1 lærer, hvoraf de 12 (+ læreren) overnattede. Vejret var 2-3 graders frost, tørt og blæsende, med en middelvind på 10 meter/sekund, og stød på 15m/s.

Overnatningsstedet var en shelterplads i et åbent område bag en bakkekam: 3 sheltere med lille åbning, men utætte vægge og gulve (det trak kraftigt ind), og en lille bålplads med små sten omkring på den åbne plads imellem de 3 sheltere.

Deltagerne sov i de 2 sheltere (det tredje var køkken/madopbevaringsrum) + i 2 sheltere som vi byggede på stedet, af rafter, grene, maser af tiloversblevne pyntegrøntgrangrene samt list snor og pressenning.

Opsamling af erfaringer og refleksioner:

-           Det er vigtigt at man snart efter ankomsten til overnatningsstedet – og i god tid inden mørket falder på – sikrer at alle turens deltagere har et komfortabelt sted at sove + et komfortabelt sted at sidde rundt om bålet: Det giver ro, tryghed og overskud til derefter at engagere sig i aktivitetszonen, lave mad mv. Man kan overveje at gennemgå den enkelte deltagers sovested (sammen med en turleder eller hele holdet samlet) for at sikre, at det er ok og gerne optimere det igennem råd, vejledning og erfaringsudveksling.

-           Det er en stor styrke og fordel at det er et team, der er turledere: Det giver meget større planlægningsmæssigt, beslutningsmæssigt, sparringsmæssigt, arbejdsmæssigt og undervisningsmæssigt overskud – set i forhold til en enkelt eller 2 turledere. For eksempel  giver det mulighed for, at nogle af turlederne går med deltagerne på vandreturen ud til overnatningsstedet, mens andre etablerer lejrpladsen, således at man ankommer direkte til en etableret komfortzone, hvor man hurtigt kan få noget varmt at drikke og hurtigt kan lave aftensmad. Det gør også at der kan være en fra turlederteamet med i de forskellige aktiviteter , hvilket giver en bedre forberedelse og flow i aktiviteten, vel at mærke i vores tilfælde uden at sætte deltagernes mulighed for at tænke selv og tænke med over styr. Der er vigtigt i god at sætte god arbejdstid af til teamenes planlægningsarbejde, som vi for eksempel gør i form af afspadseringsdagene.

-           Formidling og erfaringsudveksling efter aktiviteter fungerer rigtig godt, fordi hele holdet ser hvad de andre har lavet, hører om hvordan de gjorde og hvad de tænkte & drøftede undervejs: Det styrker holdfølelsen/fællesskabet og det bevirker at vi får mest muligt læring og refleksion ud af alle de forskellige aktiviteter som vi laver.

-           Deltagerne på vores ture er meget positive og konstruktive, trods de barske og forholdsvis usikre forhold; opgaverne bliver løst effektivt og hurtigt og i en god stemning.

-           Erfaringsmæssigt er kunsten at skabe en passende balance imellem organiserede aktiviteter og tid og rum til uformel VÆREN og samtale; folk nyder og får godt udbytte af såvel en passende mængde omhyggeligt planlagte aktiviteter som af en ligeledes passende mængde tid til fordybelse i uformelle samtaler: Sådanne overnatningsture live gode anledning til og mulighed for de længere og dybere samtaler folk imellem, som det kan være svært for de fleste at nå i en travl hverdag.

-           En dag i jævn bevægelse og  en rask gåtur inden man kryber i soveposen er gode foranstaltninger til at holde varmen i vinterkulde og blæst.

-           Personligt holdt jeg (mager og senet mand) varmen og havde det komfortabelt  hele natten i det luftige shelter med følgende udstyr: nederst 14 mm skumunderlag, herover 5 cm oppusteligt liggeunderlag, dunsovepose med lagenpose indeni og overtrækspose udenpå, sov heri iført uldne underbukser & langærmet uldundertrøje (heavy), med tyk uldtrøje og termobukser udenover – og så til sidst en hue i den ene ende og tynde uldsokker i den anden ende… Hvis ansigtet kom underfor, så frøs man dog det.

Vinterovernatningstur, onsdag den 2. februar 2011

Vi var 12 mennesker på denne tur, der foregik i Præstens skov ved Ballen strand, i 2 graders varme, jævn vind og byger om natten.

Opsamling af erfaringer og refleksioner:

En vinterovernatningstur virker som en perspektiverende kontrastoplevelse, der kan få folk til at se den daglige indendørs tilværelse i opvarmede rum i et nyt lys; se, hvilken luksus det i grunden er – men også se, hvor tør, stillestående og usanselig luften indenfor er, hvor ensformigt og menneskeskabt lydbilledet er mv.

På en vinterovernatningstur har de valg og handlinger, som man gør, virkelige, reelle og mærkbare konsekvenser: Hvis man under sin pakning til turen har glemt noget væsentligt – som for eksempel skiftetøj, spisegrej eller en lommelygte – så mærker man tydeligt savnet af det derude…

Opgaven med at pakke til en tur er således ikke en som-om-pædagogik eller en kunstig øvelse: Det har virkelige, kontante konsekvenser derude i hvor høj grad man løser opgaven korrekt.

På den anden side er det også en konsekvent og oplivende erfaring, at man på sådan et tur rykker sammen og tager sig af hinanden: Der er rigtig meget hjælpsomhed og opmærksomhed overfor hinanden – så hvis man har glemt noget er der ofte andre der har overskud og træder til med råd, dåd og udstyr.

En vinterovernatningstur en enkelt nat i den danske natur er – efter min erfaring og vurdering - en tilstrækkelig og overskuelig kontrastoplevelse for de fleste mennesker i skolesystemet: Det er en passende udfordring, som man kan lære meget af, uden at det bliver for grænseoverskridende eller får for store konsekvenser for deltagerne personlighedsmæssigt, socialt eller sundhedsmæssigt – det giver de fleste en god blanding af succesoplevelser og ups!-oplevelser, således at de får lyst og mod til at prøve mere af det.

At sidde sammen i en lavo om aftenen med vinterens mørke og kulde udenom skaber et fantastisk fortælle rum, der med enkle metoder kan give store og fællesskabende oplevelser med fortællinger, gerne fra deltagernes egne liv.

Samværet på sådan en tur er typisk uformelt, opløftende, fællesskabende og afstressende.

Man kan skabe store oplevelser med få midler og få deltagerne til at opleve værdien i de små, enkle ting.

På denne tur fungerede det særdeles godt med en komfortzone bestående af 3 lavoer (en til madlavning; en til samling/sove og en til bagage/sove), et stjernebål imellem dem, 2 bord-bænkesæt som var på stedet – og så ikke mindst en sauna i en ombygget campingvogn, så deltagerne havde mulighed for at vinterbade i grødisen eller bare blive varmet grundigt igennem…

Vi skal have udviklet sovepladserne i komfortzonen; nogle af deltagerne får det koldt og ukomfortabelt i løbet af natten, så vi skal have indsamlet og udviklet ideer og procedurer til hvordan vi kan optimere sovepladserne for alle turens deltagere. Det kunne for eksempel være

-           Gennemgang af alle sovepladserne i god tid inden folk lægger sig; er sovepladsen optimal  - eller kan vi gøre noget for at optimere den?

-           En plan for, hvad vi gør, hvis nogen vågner om natten og ikke umiddelbart kan få etableret sig komfortabelt nok til at kunne sove videre – eller bliver syg: Vågelamper i soveområderne? (f.eks. knæklys), Et depot med ekstra tæpper, sovepose og tøj? En vagthavende fra turledelsen, som sover et bestemt sted og som kan vækkes om nødvendigt, med minimal forstyrrelse af de andre deltagere.

-           Et afsnit i pakkelisten med særlige råd, hvis man erfaringsmæssigt let fryser eller er bange for at komme til det

o    Sovepose til minusgrader + lagenpose + overtræk – eller til nød 2 soveposer

o    Tykt liggeunderlag (14 mm skum eller 5 cm oppusteligt) + tæppe

o    Sove med hue, uldstrømper og uldundertøj på

o    Pudebetræk med 1-2 varme trøjer indeni; bruges som hovedpude eller til at tage på, hvis  man vågner og fryser

o    Sørge for at kroppen er godt gennemvarm (uden at være svedig) inden man lægger sig; varme sig godt ved bålet og ved at aktivere de store benmuskler inden man kryber i posen, mærk om dine hænder er varme inden du lægger dig

 


Et klip fra logbogen marts 2009
Her sidst i marts 2009 var jeg ude at lave en grøntsags-bålsuppe i forbindelse med et rollespilsarrangement for den 5. klasse, som min ældste datter går i.

Med hjælp fra min yngste datter (der på billedet er ved at tænde bålet) fik jeg i løbet af 3 timer lavet suppe til 15 børn og en 7-8 voksne.

Jeg brugte et bål af bøgetræ, som gav en god bund af gløder i løbet af knap et par timer. Jeg satte en stor stålgryde direkte oven på disse gløder. I gryden varmede jeg en pakke smør og olivenolie op, kom mild paprika og gurkemeje i den brusende fedtstofsblanding og til sidst løgene i nogle få minutter. Så vand i og så ellers skrællede og skårne persillerødder, gulerødder, selleri og søde kartofler efterhånden som vi fik ordnet dem. Til sidst et par røde pebere skåret i strimler og suppeterning og salt efter smag.

Til allersidst kogte jeg en pakke økologiske spelt-pastapinde med i suppen, for at få de børn som ikke er så meget for at spise grøntsager til i det mindste at spise selve suppen (uden grøntsagsstumperne og pastaerne.

Når der ikke længere var nok varme i glødelaget til at bringe suppen i kog, så huggede jeg nogle stykker pindebrænde ud af bøgebrændestykkerne og lagde dem under eller langs siden af gryden - så gik der hurtigt ild i dem og i løbet af kort tid kom suppen i kog igen.

Man kan på den måde skrue op og ned for varmen på bålkomfuret :-)

Suppen fik gode anmeldelser af de voksne og stort set alle børn spiste noget af den.