Sundhedsaktiviteter
Sundhedsaktiviteter

Definition:
Sundhedsaktiviteter defineres i det pædagogiske friluftsliv som aktiviteter, der har til hensigt at fremme deltagernes sundhed. Sundhedsaktiviteter lægger vægten på at gøre noget, som er godt for mennesket som krop & psyke, som en afbalancering af den fremherskende vægtning i skolerne af undervisning og læring, ofte uden særligt hensyn til om dette i sig selv er sundt for kroppen eller for psyken.

Formål:
Formålet med sundhedsaktiviteterne i det pædagogiske friluftsliv er at medvirke til en øget følelse af kropsligt velvære hos deltagerne. De skal også give dem en større indsigt i, hvad sundhed er og i, hvordan man kan bruge sundsaktiviteter som en del af den almindelige skolehverdag, til at supplere og afbalancere de stillesiddende aktiviteter. De skal inspirere til at gribe og skabe mulighederne for at indføre mere træning i kondi, styrke, smidighed, afspænding og almen kropsbevidsthed i skolerne, udenfor i naturen og udenfor idrætstimerne og på (delvist) andre måder end i idræt. Endelig er det hensigten at lærere igennem denne uddannelse får inspiration og værktøjer til at arbejde med stressforebyggelse og med stresshåndtering med udgangspunkt i naturen.

Eksempler på sundhedsaktiviteter:

Gåture i naturen

Raske traveture i frisk luft, gerne midt på dagen og i varieret terræn   Konditionstræning
Styrketræning
Smidighed i leddene
Filosofgang -refleksionsøvelser
Alle målgrupper

Mindfulness i naturen   

Bruge naturen som rum for afslapning og afstressning igennem øvelser, der leder opmærksomheden væk fra tankestrømmen (der ofte er fuld af spekulationer og bekymringer) og ind i sanselige oplevelser af naturen: Sansning af detaljer i naturen; fokusering på den samme naturting igennem længere tid; oplevelse af naturen igennem andre sanser end synet.    Afspænding
Afstressning
Opmærksomhedstræning
Mest voksne (?)

Svedehytte   

Bygge en svedehytte af rafter, presenning og snor.
Opvarmede sten (IKKE flint) tages ud af glødebålet med skovle og lægges ind  i et forberedt hul i græstørven inde i svedehytten. Stænkes evt. med vand, så hytten fyldes med damp. Man kan også stænke med urteteer, der løsner og lindrer betændelser i åndedrætsorganerne. Kan både benyttes med eller uden tøj.    Blive gennemvarm på en kold dag.
Skabe en særlig stemning.
Skabe et specielt rum til fortællinger, indvielser, helbredelse mv.
Lave et fælles baderum til en kold dag på tur.
Alle målgrupper
Lys og luft midt på dagen    Arbejde, gå eller evt. sidde varmt indpakket ude midt på dagen om vinteren, lige når lysintensiteten er størst.    Høj lysintensitet giver bedre humør, større livsglæde.
Frisk luft ditto, samt stimulerer hjerneaktiviteten
Alle målgrupper.

Skoven som fitnessrum

Hænge i armene i grene, løfte grene eller stammer eller sten, hoppe op og ned af træstuppe, sten ol., lave vægte i forskellige sværhedsgrader, bøje smidige grene med armene eller benene.    Styrketræning ved brug af grene og træstammer.
Alle målgrupper.

Helbredende drikke

Lave varme, helbredende vinterdrikke over bål eller trangia: Hyldebærsaft, The af lakridsrod & ingefær; the med æteriske olier: Timian, salvie, kamille mv.    Få varmen i kroppen indefra.
Lindre og forebygge infektionssygdomme.
Alle målgrupper.

Kilder til flere sundhedsaktiviteter:
http://dds.dk/aktiviteter