Filosofiske godnathistorier
Indledning

Formålet med filosofiske godnathistorier er at inspirere til at bruge dagens sidste stund, dagens sidste samvær, til at skabe et forrum for filosofiske fortællinger – fortællinger, der enten kan stemme sindet (tankerne og følelserne) fredeligt, roligt og klar til at sove (svarende til godnathistorier for små børn) eller stemme sindet til de store, dybe, pirrende forestillinger og spørgsmål om døden, livets mening, det uendelige univers mv. (svarende til spøgelseshistorier for større børn...).

 

De filosofiske godnathistorier er specielt udviklet til brug i friluftsliv & udepædagogik, som et bud på en anderledes aktivitet til brug når man sidder rundt om lejrbålet om aftenen. Her opstår der ofte en særligt uformel og afslappet atmosfære, som kan overlades til løs snak og uorganiseret samvær, men som også kan bruges til at få nogle af de virkeligt store fortællinger på banen (dem om livet og døden, skæbnen og universet), ligesom folk formodentlig til alle tider har gjort rundt om bålene i afrika, australien og resten af vreden.

 

I det følgende vil jeg komme med nogle bud på sådanne filosofiske godnathistorier. Jeg forestiller mig ikke filosofiske godnathistorier som lange, formfuldendte litterære konstruktioner, men nærmere som skitser eller mønstre, som folk selv kan fylde ud og bygge videre på. Min tanke er også at filosofiske godnathistorier er forholdsvist korte, men at de så til gengæld lægger op til længere samtaler rundt om bålet bagefter.

 

For filosofiske godnathistorier er også ment som en lejlighed for deltagerne til at lufte deres vildeste tanker i et trygt og afslappet forum; de tanker, man frygter andre vil grine eller ryste på hovedet af – de tanker som man tror andre vil finde dybt god nat...


Hvad er der bagved uendeligheden?

Da jeg var en lille dreng måtte jeg krybe ind i min mors seng, når jeg kom til at tænke på om universet mon havde en grænse... Det uhyggeligste for mig var tanken om at universet måske have den ende, at vi var spærret inde i en lukket beholder, som en flue i en flaske, i al evighed... Jeg har senere erfaret at nogle andre mennesker har det lige modsat: For dem er det allermest uhyggelige og skræmmende tanken om at universet måske ikke har en ende, at det bliver ved i det uendelige...

 

Interessant at for mig er den filosofiske ide om uendelighed i rum og i tid en beroligende og oplivende tanke (det giver mig tryghed og håb), men den for andre er urovækkende, uacceptabel: De vil meget foretrække at leve med faste grænser i rum og tid (70 støvets år og så er det endegyldigt slut). Hvordan har I det med evigheden og uendeligheden – hvad foretrækker I?

 

Fysikkens fortælling om Big bang, og om mulighederne for at det ender med Big Crunch...

 

Svarer det at spørge om hvad der er udenfor universets grænse til at spørge om hvad der er syd for sydpolen? Er det bare en smart matematisk model eller er det virkeligheden?

 

Den gamle filosofiske forestilling om at mennesket er et mikrokosmos; en afspejling af makrokosmos, at det små er ligesom det store og det store ligesom det små...

Hvordan har de dog fået en så vild tanke rundt om lejrbålene? Er det et udtryk for totalt rablende storhedsvandvid hos mennesker der gjorde sig alt, alt for store forestillinger om deres egen natur og betydning? Overmod og overgearethed hos unge jægere rundt om bålet efter en vellykket jagt? Et fantasifuldt forsøg på at søge trøst overfor døden og undergangen hos de gamle der sad og varmede sig ved flammerne og følte døden nærme sig? Eller er det en form for mystisk, intuitiv oplevelse eller erkendelse af at det faktisk er sådan? Et pludseligt glimt af følt enhed med altet?

 

Hvad er det egentlig man ser når man kigger op på stjernerne? Små lysende punkter i et uendeligt stort tomrum, ting og rum! Verden består af: Ting og rum. Hvad enten det er i mikrokosmos med atomer og rummet imellem dem eller i makrokosmos med stjernerne og rummet imellem dem.

 

Hvis man pressede et menneske sammen så der ikke var nogen afstand mellem atomerne længere, så ville vi fylde ....

God nat og sov godt!


Hvad er oplysning egentlig for noget?

Oplysning - et facinerende, filosofisk begreb – det vil sige at der ikke gives noget endegyldigt svar på, hvad oplysning er: Det kan ikke måles, vejes eller sættes i faste og endegyldige rammer. Det er netop det sjove ved filosofien...

 

Modsat kan man ikke have en interessant tolkning af fotosyntese, men en sand eller ikke-sand forståelse af den.

 

Oplysning er et gammelt filosofisk begreb, der både findes i østlig og vestlig filosofi, f.eks. taler buddister om oplysning som en tilstand eller et bevidsthedsstadie, som i hvert fald nogle mennesker kan opnå og leve resten af livet i.

 

Det filosofiske spørgsmål er så, om oplysning er en tilstand eller en proces: Er det noget man opnår een gang for alle eller er det noget man kan arbejde på at nå gennem hele livet, men aldrig når endegyldigt?

 

Historien om Zenmesteren der fik svedige håndflader mens han ventede på kejseren, og derefter gik i lære igen....

 

Det sweitziske psykoanalytiker Carl Gustaf Jung mente at det han kaldte Selvet (som svarer til en oplyst bevidsthedstilstand) var noget man kredsede om livet igennem men egentlig aldrig helt realiserede.

 

Søren Kierkegaard talte om det religiøse stadie...

 

Filosofisk analyse af begrebet oplysning: Det centrale ord er lys. Jeg synes at det har 2 interessante betydninger i denne sammenhæng

 

1)       Lys i betydningen af en slags indre lys, bevidsthedens lys, som gør en i stand til at se hvad bevidstheden egentlig rummer. Op-lys-ning vil i denne betydning sige, at ens bevidsthed, bevidsthedens rum, er oplyst så  man kan se hvad der er og dermed forstår hvem man egentlig er, og kan handle ud fra denne klare forståelse af sig selv og dermed langt hen ad vejen af andre mennesker. Oplysning er som at tænde et lys i et mørkt rum og med et kan man se hele rummet og hvad der er i det, hvor man før famlede sig frem i mørke og stødte ind i alting...

2)       Lys i betydningen lysning, ligesom en lysning i en skov, altså en slags indre rydning i bevidsthedens urskov. Lysning vil altså her sige at man skaber et rum af plads i bevidstheden – bevidstheden bliver mere klar og rumlig i stedet for rodet og tilgroet. Rum i bevidstheden betyder at man bedre kan orientere sig i sit eget indre univers og det betyder at man bedre kan rumme noget: rumme tanker, følelser og andre mennesker... Måske er det det der ligger i ordet hjerterum? Oplysning er når man har rum i sit hjerte til andet end sit eget Ego og sine nærmeste. Martinus skriverom at luge ud i sin bevidstheds have; fjerne ukrudtstankerne (de negative og egoistiske) så de andre tanker kan få plads til at vokse og gro, få livsrum.

 

Personligt har jeg aldrig mødt nogen der var oplyste i den klassiske forstand; måske nok siddende tilbedt på en bjergtop, men lad mig følge dem i 24 timer og jeg skal vise dig hvad der ikke er oplyst i dem...

 

Grundtvigs skelnen mellem at begribe og at berøre: Oplysning er nok nærmest noget man berører...

 

Kender dog eksempler på at den måde man tænker på pludselig kan ændre sig og at det kan gøre en meget stor forskel i ens gøren og laden:

 

Eksempel 1: Du er ikke dine tanker... (jeg # tankerne)

 

Eksempel 2: Inderst inde er vi ens ( jeg = du)

 

Er man i virkeligheden oplyst fra det øjeblik man slår øjnene op om morgenen og lyset strømmer fra verden ind i ens bevidsthed? Hvis man altså vel at mærke er bevidst om dette mirakel i hverdagen, åben for det – ligesom små børn sædvanligvis er: ”Medmindre I bliver som børn igen kommer I slet ikke ind i himmeriges rige...”

 

Er oplysning helt enkelt det at lade verdens lys fylde sin bevidsthed?

 

J. Anker Larsen vendte som moden mand hjem til sin barndoms egen, købte sit barndomshjem og satte sig til at kigge ind i hegnene ganske som han gjorde som barn – og opnåede tilsyneladende en form for oplyst tilstand , som han har beskrevet litterært i flere af sine bøger, f.eks. ”De vises sten” = oplysning.

 

Traditionelt er der noget elitært over oplysning: oplysning  eller oplysninger er for de få, for eliten, for de særligt udvalgte (jfr. mange film og bøger) – men i nyere tid er oplysning blevet for folket: Folkeoplysning i Danmark med Grundtvig og Kold og her i det seneste årti en ”enligthenment”- bølge i USA og globalt.

 

Oplysning opløser illusioner; man bliver i et glimt af indsigt eller erkendelse løftet op og ser på tingene i et nyt perspektiv, nu med overblik – for eksempel:

 

-         Jeg er ikke min krop!

-         Ingen kan leve udenfor det menneskelige samfund!

-         De fleste mennesker får for lidt af de 2 essentielle fedtstoffer!

-         Kvælstof er ved at kvæle artsrigdommen i den danske natur!

 

Sådanne ting kan man ikke informere om; det ville være et indgreb eller måske endda et overgreb i andre menneskers bevidsthed – jfr. in-form-ation....

 

Derimod kan man prøve med oplysning, fokelig oplysning gennen dialog & diskussion med hinanden som de forskellige mennesker vi er og med de bedste resultater som videnskaben kan fremvise og med de bedste tænkere som filosofien har fostret – og dermed håbe at vi ved fælles kraft kan kaste lys over livet...

 

God nat og sov godt!