Udvalgte tekster om sundhed til friluftslivsundervisningen

Udvalgte tekster om sundhed til friluftsliv:

1.    Hvorfor er sødt ikke godt?

2.    Fedt nok! – får vi for lidt fedt?

3.    Kostpyramiden vendt på hovedet!

4.    Grønt er godt!

5.    Lider vi af D-vitaminmangel…

6.    Psyke og sundhed

Hvorfor er sødt ikke godt?

Konklusion:

  • sukker er ikke et nødvendigt næringsstof i den daglige kost...
  • sukker er et krydderi til særlige lejligheder!
  • sukker ser ud til at kunne give en række sundhedsproblemer, der minder om dem man får ved misbrug
  • omvendt er der en række sundhedsmæssige fordele ved at begrænse sit sukkerindtag

Hvorfor er sukker så ikke godt for sundheden?

  • sukker går lige i blodet og får blodsukkeret til at stige hurtigt; hvis det sker for ofte i for mange år svækkes bugspytkirtlen og risikoen for sukkersyge øges
  • når et naturfolk får adgang til raffineret sukker ses de første tilfælde af sukkersyge efter 20 år og de første hjerteanfald efter 30 år
  • indtag af sukker hæmmer indtag af vitaminer og mineraler, hvilket påvirker immunforsvar, indlæringsevne, stofskifte, søvn mm.
  • sukker fremmer ”fedmeepedimien”
  • Sukker påvirker kroppens hormonbalance:
    • Børn bliver ”høje” af det og efterfølgende urolige, pirrelige og hyperaktive
    • Kvinder bliver uoplagte, nedtrykte og deprimerede
    • Mænd bliver trætte, irriterede og agressive

Hvad får man så ud af at forsage sukkeret?

  • bedre søvn
  • færre infektioner
  • man går ”automatisk” ned i vægt
  • huden og håret får en bedre kvalitet
  • man bliver roligere og i bedre humør
  • blodsukkeret stabiliseres, større ”trækkraft”

 

Hvorfor har vi så stor en trang til noget sødt?

  • man kan ikke få for meget sødt på den afrikanske savanne...
  • i vores kultur er de fleste af os tilvænnede til/afhængige af sukker
  • trang til noget sødt kan være tegn på for lidt energi inde i cellerne – men så skal man have sort peber (krom) fremfor sukker...

 

Kilder:
Jean Carper (videnskabsjournalist) - "Mirakelkost til din hjerne", side 118-150
Sanna Ehdin (immunolog) – ”Få et selvhelbredende liv”, side 61 - 72
Søgaard og Østergaard (forskere i økologi) – ”Hvad er det du spiser?”, 59 - 69
Knut Flytlie (speciallæge) – ”Vitaminrevolutionen”, side 26-27


Fedt nok! Får vi for lidt fedt?


Svar:
Både ja og nej!

 

Vi får for lidt cellefedt og for meget dellefedt; for lidt af de essentielle fedtsyrer linolsyre og linolensyre (Omega 3 og 6), for meget af det mættede fedt og alt for meget af det forarbejdede fedt (transfedtsyrer for eksempel, i nogle margariner, chips mv.).

 

For lidt cellefedt (linol + linolensyre) kan give

 

Problemer i skolen:

- nedsat koncentration og hukommelse

- indlæringsvanskeligheder

- hyperaktivitet

- ordblindhed (?)


Problemer med hud og hår:

tørhed, ruhed, skæl, mørke pletter, eksem

 

Øget risiko for infektioner

 

Kuldefornemmelser

 

Og meget mere...

 

Omvendt så modvirker omega-3 fedtsyrer:

- kræft

- hjerte-kar sygdomme

- sukkersyge

- gigt

 

For meget delle-fedt er medvirkende til, at alt for mange er for tykke og dør før tiden af hjerte-karsygdomme, kræft og sukkersyge

 

Alt for meget af det forarbejdede fedt :

- kunstige trans-fedtsyrer er ukendte for organismen, som ikke er gearet til at  omsætte dem. De udgør en betydelig større risiko for at udvikle åreforkalkning end mættet fedtstof gør.

- hærdede fedtstoffer indtager vi et kilo af om året, især fra bagværk, kiks, is ol. , men indtaget er faldet meget (halveret) efter en særlig dansk lovgivning


Råd:

Sørg bevidst for dagligt at få nok af de essentielle fedtsyrer = et par spiseskefulde særlige olieblandinger (vegetabilske eller fiske) eller fisk i maden.

Brug umættet fedt (=flydende, planteolier) fremfor mættet (=fast, oftest dyrisk fedt).

Begræns stegning og når du steger så steg ikke så ”hårdt”; steg i en blanding af olivenolie og smør eller i en blanding af fedt og vand.

Undgå transfedtsyrer (fastfood, købekager, noget slik)

 

Uddybning:

 

De essentielle fedtsyrer har 2 hovedopgaver

-        byggemateriale i cellemembranerne

 

-        råstof for vævshormoner

 

Hvorfor overhovedet fedt?

-        mæthed

-        smagsoplevelser

 

 

Kostpyramiden skal vendes på hovedet…


Walter Willett, Harvard, har på baggrund af en undersøgelse af 90.000 sygeplejeskers kost- og motionsvaner siden 1980 foreslået disse nye kostanbefalinger. Københavns Universitet har i november 08 afsluttet en stor kostundersøgelse med 100 mennesker der levede efter denne kost – resultatet var bl.a. en mindre risiko for type 2 diabetes. Foreløbig er der dog massiv videnskabelig støtte til de traditionelle kostanbefalinger:

 

1. Spis meget brød og gryn

2. Spis frugt og mange grønsager hver dag

3. Spis kartofler, ris eller pasta hver dag

4. Spis ofte fisk og fiskepålæg – vælg forskellige slags

5. Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold

6. Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold

7. Brug kun lidt smør, margarine og olie – og spar i øvrigt på sukker og salt

 

Bemærk at de 4 sidste af de 7 kostråd faktisk handler om fedt, om at begrænse dellefedt og få nok cellefedt!

 

Den omvendte kostpyramide:


http://www.foodoflife.dk/Nyheder/2008/954_kostpyramide.aspx

 

Kilder:

Jean Carper (videnskabsjournalist) - "Mirakelkost til din hjerne", side 118-150
Sanna Ehdin (immunolog) – ”Få et selvhelbredende liv”, side 53 - 59
Søgaard og Østergaard (forskere i økologi) – ”Hvad er det du spiser?”, side 70 - 78
Knut Flytlie (speciallæge) – ”Vitaminrevolutionen”, side 27-30
http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/200955.htm

http://www.foodoflife.dk/Nyheder/2008/991_F_Omvendt_pyramide.aspx


 

Grønt er godt, grødhoved!

Opsamling:

Der er ingen sundhedsmæssige grunde til at spise kød – derimod er der mange undersøgelser der tyder på at i hvert fald et stort kødindtag i længden virker undergravende på sundheden.

Der er derimod massiv dokumentation for at det er sundt at spise planter.

Mit råd vil derfor være:

Spis så meget planteføde og så lidt kød som muligt – af hensyn til sundheden.

Om man spiser kød eller ej må derudover være et æstetisk (hvad der behager sanserne) eller et etisk (hvad der er godt og rigtigt) valg – for så vidt man er i stand til at vælge selv uafhængigt af kulturen, sociale grupper, prægninger mv.

Begrundelser:

Der er ingen sundhedsmæssige grunde til at spise kød:

  • Fødevarestyrelsens ”8 kostråd” har ikke nogen anbefaling af at spise kød. De anbefaler at man spiser fisk flere gange om ugen, for at få de essentielle fedtsyrer, D-vitamin, jod og selen som der ikke er så mange andre gode kilder til i den almindelige kost. Disse stoffer kan dog også fås gennem kosttilskud.

Kilde: http://www.altomkost.dk/

  • Den hidtil mest omfattende kostundersøgelse (”The China Project”) dokumenterer significante sammenhænge mellem højt indtag af animalsk protein og fedt (fra kød og mælk) og en række cancerformer, autoimmune sygdomme, hjertelidelser, fedme og diabetes. Kilde: http://www.nutrition.cornell.edu/ChinaProject/

Der er massiv dokumentation for at det er sundt at spise planter:

  • Hjertesygdom: Forekomsten af blodpropper i kranspulsåren mv. er fra 28 til 61% lavere blandt vegetarer
  • Cancer: Dødeligheden af cancer er fra 39 – 70 % lavere blandt vegetarer
  • Sukkersyge (type 2): 50% lavere blandt vegetarer

Kilde: http://www.vegsoc.org/info/health1.html (En vegetarisk hjemmeside, men dens kilder er videnskabelige)

  • Fødevarestyrelsen anbefaler – som det første af de 8 kostråd - at voksne spiser 600 gram (svarende til 6 stk) frugt og grønt om dagen (vi spiser 400 gram).
  • Undersøgelser viser, at 600 gram frugt eller grønt om dagen nedsætter risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme. I frugt og grønsager findes over 5000 forskellige stoffer, som kunne tænkes at kunne have en betydning. Selv om nogle af dem er meget undersøgte, er der ikke sikre holdepunkter for at udpege enkelte stoffer som dem, der forebygger kræft og hjerte-kar-sygdomme. Præcis hvad i frugt og grønt, der giver den gavnlige effekt på helbredet, ved man ikke. Sandsynligvis er der tale om et samspil mellem mange faktorer.Kilde: www.altomkost.dk
  • Nyere forskning viser at de naturlige farvestoffer, der findes i frugt og grøntsager styrker kroppen på mange måder. Vores immunforsvar bliver stærkere, farvestofferne gavner hjerte, hjerne og syn, de modvirker aldring, gigt og meget andet. Den farverige kost sikrer os antioxidanter og en række andre beskyttende og opbyggende stoffer.

Kilder:
Colin Campbell ( Amerikansk forsker) - "The China study", hele bogen er en redegørelse for verdens hidtil mest omfattende ernæringsundersøgelse
Jean Carper (videnskabsjournalist) - "Mirakelkost til en længere liv", side 199- 204

 

Lider vi af D-vitaminmangel i vores formørkede hjørne af verden?

Hvad er problemet?

I vores tempererede del af verden er der i op til 6 måneder om året for lidt sollys (UVB) til at huden producerer nok D-vitamin. Derfor har vi behov for at få det tilført gennem kosten, men det gør vi ikke i tilstrækkelig grad, hvorfor vi i vinterhalvåret får for lidt D-vitamin til at opretholde sundheden.

 

Der er signifikante sammenhænge mellem for lidt D-vitamin og en række sygdomme:

  • Især sclerose, men også andre autoimmune sygdomme
  • Cancerformer: blære, bryst, tyktarm, æggestok og endetarm
  • infektioner, både virus (influenza), bakterier (tuberkulose) og svamp

 

Hvor meget skal man have?

 

Dansk anbefalet daglig tilførsel: 5-10 mcg = 200- 400 IU

American Academy of Pediatrics: minimum 200 IU for børn

Harvard School of Public Health: 1000 IU vitamin D3/dag for at få 25D i blodet op på miniumumsgrænsen for sundhed som er på 30-45 ng/ml

 

Højeste sikre dagsdosis (DK): 50 mcg = 2000 IU

Vitamin D- forgiftning ses generelt ved doser på 40.000 IU eller mere /dag over længere perioder (Scientific American nov. O7)

 

Hvor får man det fra?

 

Kosttilskud (Vitamin D-piller): 30 mcg = 1200 IE/pille/dag

Fede fisk (tun, sardin, markrel, laks): 100 gram = 2-400 IU

Torskelevertran: 1spsk = 1360 IU

Mejeriprodukter (forstærkede!) : 60-100 IU/portion

Æggeblomme: 20 IU

Når huden udsættes for sollys:

  • Voksen lys kvinde i bikini producerer 10.000 iU på 15-20 minutter om sommeren
  • 5-15 minutter sollys mellem 10 og 15 om sommeren er nok for lyst-medium hudfarve
  • 42 % sorte amerikanske kvinder har alvorlig mangel på 25D i blodet – under 15ng/ml
  • 92% nordiske kvinder har under 20ng/ml 25 D i februar-marts

 

Konklusion: Jeg vælger at tage D-vitamin som kosttilskud (1200IE/dag i de 6 mørkeste måneder, fordi jeg som vegetar ikke kan spise mig til nok D-vitamin. I sommerhalvåret sørger jeg for passende soleksponering af huden fremfor solcreme.

Kilde:

”Cell Defences and the sunshine Vitamin”, Scientific American Magazine, November 2007 – jeg har læst den på www.sciam.com , helt præcist findes den på adressen http://www.sciam.com/article.cfm?id=cell-defenses-and-the-sunshine-vitamin


  Psyke og sundhed

Psykoneuroimmunologi

 

Det er videnskabeligt dokumenteret at tanker og følelser påvirker immunforsvaret, specielt med hensyn til infektionssygdomme og sårheling.

 

Optimisme styrker immunforsvaret mens pessimisme svækker det. En undersøgelse af nonner over 30 år viste at optimistiske nonner levede i gennemsnit 6,9 år længere end de pessimistiske!

 

Psykoneuroimmunologi som forskningsfelt begyndte med to forskere fra Rochesters Universitet, Robert Adler og Nicolas Cohen, som i 1982 arbejdede med at undersøge hvordan betingning kan påvirke immunforsvaret hos rotter.

 

Undersøgelsens formål var at undersøge smagsaversion hos rotter, ved at give dem en sukkeropløsning iblandet en cellegift, som påvirkede immunforsvaret negativt. Helt som forventet lærte rotterne (eller blev betingede til, om man vil) hurtigt at forbinde sukkersmag med de ubehagelige virkninger af cellegiften: Sukker = sygdom.

 

Ligesom Pavlovs hunde i de oprindelige forsøg med betingning lærte at forbinde en klokkes ringning med mad, så de begyndte at savle så snart de hørte klokken ringe. Da man så begyndte at ringe uden at give dem mad så savlede de alligevel – de var blevet betingede til at forbinde klokken med mad uanset om der virkelig var mad i farvandet eller ej.

 

Tilsvarende blev rotterne betingede til at forbinde smagen af sukker med sygdom (meget pædagogisk, måske skulle man indføre det i skolernes sunndhedsundervisning…😉 ), også når der ikke længere var nogen cellegift i sukkervandet.

 

Så vidt gik alting som forventet, men da forskerne begyndte at af-betinge rotterne skete der noget uventet. Afbetingning går ud på, at man ved at blive ved med at give rotterne sukker uden gift efterhånden lærer dem, at sukker alligevel ikke altid betyder sygdom (ligesom med hundene, der efterhånden lærte, at klokke ikke altid betyder mad…).

 

Imidlertid skete der det at flere af rotterne døde under denne afbetingning, som om de havde fået en overdosos af den cellegift, som der havde været i sukkeret, men altså netop ikke længere var der…

 

Forskerne drog den konklusion at de så at sige havde gjort regning uden vært og glemt at regne med en anden af spillerne på banen: Immunforsvaret. Rotternes immunforsvar havde også lært at der var en sammenhæng mellem sukker og gift, så hver gang forskerne gav rotterne en giftfri sukkeropløsning for at aflære sammenhængen mellem sukker og sygdom, ja så reagerede immunsystemet som om kroppen fik dosis efter dosis af den søde gift, hvorfor det efterhånden svækkedes og dødeligheden blandt rotterne steg.

Dermed havde forskerne påvist at immunforsvaret kunne påvirkes gennem indlæringsmekanismer og dermed også at kroppen og bevidstheden påvirker hinanden.

(Kilde: David Rundløf, Stochholms universitet – fundet ved at søge på “psykoneuroimmunologi” på google scholar )